Jeg har vært priviligert som har fått delta i prosessen med oppbyggingen av NGA siden 1989. Det har vært både "moro" og nyttig for meg personlig. Jeg har fått lov til å representere norske greenkeepere ved mange arrangement i Norden og i England. Som representant for en "søsterorganisasjon" har jeg ofte blitt mottatt med en gjestfrihet og på en måte som gjør en forlegen. Det setter helt spesielle rammer rundt et arrangement når f. eks. BIGGA inviterer til festmiddag ved University of London i den store fest­ salen (innviet av dronning Viktoria, maleriene alene er forsikret for millioner av pund). Man kan kanskje forstå hvordan enkelte ministere har blitt fristet i det gode europeiske selskap. Men når man kommer hjem, ser man at selv om man har side 2 fått med seg mange nye impulser og ny lærdom, så har gresset samme farge her som der. Feilene som gjøres er de samme ved bygging av baner i Sverige som i England og av og til her i landet. Ansettelsesforholdene er nesten mere uryddige i England enn her hjemme. Problemene som kan oppstå mellom banekomiteene (en forhistorisk levning) og per­ sonalet er tilsynelatende de samme i England som ellers i verden. Svært mye unødig spill av tid kunne vært unngått hvis komiteer, personale og sty­ rer i golfklubbene hadde definerte arbeids- og ansvarsområder. Samtidig som langsiktige mål var utformet, for å unngå kort­ siktige endringer som ikke ligger nedfelt i en lengre handlingsplan. Når en greenkeeper ansettes, ansettes en fagperson som i tillegg til sine faglige kvalifikasjo­ ner svært ofte også har et høyt ambisjonsnivå på veg­ ne av den banen denne har ansvaret for. Jeg mener at NGA bør satse på å heve yrkesstatusen for norske greenkeepere til et rettferdig nivå. Et yrke er ikke et yrke før det er anner kjent og derved satt pris på. Dette mener jeg bare kan nås gjennom å ytterligere heve kompetansenivået, gjennom at medlemmene selv tar ansvar for gjennom­ føring av tiltak som å nedfelle langsiktige mål, sørge for utdanning av sitt banepersonale og å rydde opp i ansettelseskontraktene. Men det første som skal A skje er at vi møtes på "GRESSKURS'95" i Sandetjord. Jeg tror vi lig­ ger an til nok en deltagerrekord, prognosene tilsier det (ved påmeldingsfristens utløp pleier 11% av delta­ gerne å ha meldt seg på). Q od Qodt NtfU j u l ( k GRESS - fatum INNHOLD 2 Redaktørens spalte 4 Vinterskader i græ splener. (M artin Petersen, 7 « In search of the ultim ate gre en » 8 Antraknos. (S ve n -O ve Dahlsson, G råskonsult) 9 D ikt a v Ja m e s A. Sim pson 0-11 Forhandler guide 1 12 Nyheter fra sidelinjen N G A - salg M edlem snytt / 13 A ffe s hjørne « ^ 7 14 G resskurs ‘95 T v 15 N G A -ka len de r for 1993-94 V GRESS - frvuun ISSN 0804-8665 RKDAKTØR/UTGIVKR: Tor Senstad, Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen T lf 62 35 43 36 - Fax 62 35 41 06 ANNONSESALG Finn M ih leT lf61 12 31 9 6 -F a x 61 12 32 20 Gress-forum 1/95 utkommer i april. Matrialfrist 15 mars. Annonsepris: Kjøp-salg-stilling ledig/søkes: pr. spaltelije kr 30.- + mva. Betalingsfrist annonser: 14 d. etter utgivelse Forsidefoto: September 1993 - mars 1994 - 8 uker etter såing, T. Senstad Sats/trykk: Hagen Offset a.s. - Tlf.: 62 34 09 44 NORWEGIAN GREENKEEPERS ASSOCIATION Leder: Tor Senstad, Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen Nestleder: Lars Linde, p: 22 50 08 78 mob: 94 34 98 83 Kasserer: Eirik Norgaard, p: 32 15 96 84 mob 94 12 04 44 Sekretær: John Riiber, j: 22 49 66 94 mob: 94 24 95 57 Styremedlem: Finn Aas, j: 33 07 38 83 p: 33 07 83 97 Varamedlem: Stål Bø, j: 67 56 30 85, mob: 94 38 96 21 Varamedlem: Per G. Dagslet, j: 31 28 58 50, mob: 90 05 63 94 Gressfomm nr. 4-94 side 3 <7 ■ VINTERSKADER I ^ GRÆSPLENER. Martin Petersen M.Sc. International Turfgrass Agronomist Vinterskader er et udefinerbart udtryk, som anvendes til beskrivelse af de ska­ der, der opstår på græsset i vinterens løb. Vinterhærdigheden er en meget sammensat og komplex egenskab, sammensat af en lang række faktorer, som alle påvirker graden af vinterhærdighed og omfanget af skader, der opstår i planterne i vinterens løb. Hertil kan yderligere komme et antal faktorer, som er forbundet med vinter­ forholdene, men som ikke påvirker hærdigheden i planterne, men som alligevel kan forårsage skade på plan­ terne og dermed være med til at øge antallet af observerede vinterskader. Fig. 1 giver et skematisk billede af de forhold, som påvirker antallet af vin­ terskader og vinterhærdigheden i vore græsplæner. Planternes genvækst om foråret er det bedste tegn på overlevelsesevne og vinterhærdighed. To primære faktorer for overlevelse er 1) klimaet på dyrkningsstedet og 2) planternes genetiske tilpasning til dyrkningsstedet. Under vore klimaforhold er vinteren en periode, hvor al primær planteproduktion er ophørt. Det første krav til en flerårig plante er derfor, at den kan optage tilstrækkelig reservenæring til opretholdelse af visse livsfunktioner i vinterens løb og til opbygning af nyt assimilationsapparat om foråret. Oplagring af reservenæringsstoffer afhænger af plantens genetiske klima­ tilpasning til voksestedet og af plan­ tens vækstforhold sommer og efterår. Planternes modstandsevne mod vinter­ skader er klart genetisk styret. Det er forskelle i modstandsevne mellem arter og sorter. Frosttolerancen synes at være styret af gener med cumulativ effekt og uden geninteractions. Nogle undersøgelser med havre viser, at frosttolerance bestemmes af recessive gener. Frosttolerance i hvede bestem­ mes dels af recessive gener, dels af dominante gener. Tillige med klimaet spiller pleje og pasningsforholdene, herunder bia. gødskning og klipning, en meget stor rolle. Tillige med opbygning af reser­ venæring må planterne opbygge mod­ standsevne mod de skadefaktorer, som påvirker planterne i vinterens løb. Der er meget ofte klar relation mellem mængden af reservenæringsstoffer i planterne og tiltagende resistens mod vinterskader, men sammenhængen er kun delvis direkte betinget. Den oparbeidede resistens og evnen til at opretholde resistensen udover vinteren vil sammen med vinter- og vårklima afgøre vinterskademes omfang. Vinterskademe påvirker direkte genvæksten om foråret. 1 Planternes forbrug af vækstreserveme i vinterens løb står i forhold til mæng­ den af de oplagrede reserver og har betydning for, hvor meget planterne kan mobilisere til dannelse af nyt bladvæv om foråret, samtidig har forbruget stor betydning for planternes oprethol­ delse af resistensen. Vejret i foråret påvirker direkte planternes genvækstmuligheder. Vinterskadefaktoreme kan deles i fysiske, biotiske og fysiologiske. Vinterskadefaktorer: I. Fysiske Frost Is- og vanddækning Oppfrysning Udtørring 2. Biotiske Overvintringssvampene: - Fusarium nivale - Typhula ishakariensis - Typhula incamata Skadedyr 3. Fysiologiske Gødning Vinterhærdighed De vigtigste fysiske eller abiotiske skader er frost, is og vanddækning, oppfrysning og udtørring. De biotiske skader omfatter overvintringssvampe­ ne, hvor Fusarium og Typhula er vigtigst. Skadeomfanget af de forskellige fakto­ rer varierer stærkt med vinterklimaet. De fysiske skadefaktorer har størst side 4 omfang i vintre med ustabilt vejr, dvs, med varierende tø og frost. De biotiske skadefaktorer gør skade dels i perioder med langvarigt snedække og dels i perioder med fugtigt vejr og høj tem­ peratur. Svampenes angrebsgrad vari­ erer med snedækkets varighet og vin­ tertemperaturen. Fysiologiske skader optræder, når planternes energi forbrug overstiger de oplagrede reserver, såle­ des at planterne dør af næringsmangel. De fysiske skader tiltager med planter­ nes alder. De biotiske skader aftager med plan­ ternes alder. Vand - Sne Et mildt og regnfuldt efterår medfører ofte store overvintringsskader på sportspladser med græs. Problema­ tikken bliver størst på ler- og siltrige eller stærkt humusholdige jorder, hvor afdræningen er mangelfuld. Stærkt komprimerede jorder med dårlig vandinfiltrering vil også være udsatte for vinterskader. Når vækstlagets vandindhold er højt, vil planternes vinterhærdning blive meget dårlig, og planterne vil blive udsat for direkte frostskader. De vandlidende jorder kan også ændre de biokemiske processer. Man ser meget ofte en hæmning af korbohydratsyntesen og proteinsyntesen i vandlidende jord. Stærk frost inden eventuelt snefald eller før perioder med regnvejr kan forårsake ophobning af overfladevand. Kommer man herafter ind i en periode med yderligere frost og sne, vil græsset blive indkapslet i et ispanser. Under isen vil der opstå anaerobe for­ hold med ophobning af karbondioxyd, som langsomt vil kvæle planterne, det er mere overskud af karbondioxyd end mangel på luft, som kvæler planterne. Når sneen smelter om foråret, dannes der en masse smeltevand, som bliver stående på græsset, fordi jorden er frosset. Dette smæltevand øger vandindholdet i selve planten. Plutselig temperaturfald efter tøbrud kan med­ føre store frostskader. I jord med stort indhold af karbondioxyd forekommer meget ofte også stort indhold af Ethylen, som virker forstyrrende på auxinvirksomheden og bringer geotropismen i røddeme i uorden. Hertil kommer, at temeraturen i de vandli­ dende jorder hurtigere aftager, og at vandlidende jorder derfor hurtigere fryser. Temperaturforhold på vandli­ dende jord vil derfor give frostsvidninger på de overjordiske plantedele. Under forhold med lang varigt sne­ dække kan planternes assimilation være meget begrenset, men da planter­ ne skal ånde for stadig at være i live, kan der som følge af respirastionen opstå et tab i planternes karbohydratindhold. Dette tab kan medføre afhærding og modtagelighed for frostskader. ^Jema De planter, der svækkes a f vand og sne, angribes meget hurtigt a f vinters vampe, som yderligere vil formindske plantebestanden. I hærdningsperioden kan vandmangel medføre dårlig vinterhærdning og stør­ re risiko for frostskader. Vækstlag med stort indhold af sand giver dårlig gødningsoptagelse og vandoptagelse, dårlig hærdning og stor risiko for frostskader. Opfrysninger. Jord, som indeholder meget vand, f.eks. stærkt humusholdige jorder, kan være udsat sor opfrysninger i vinterens løb. Iskrystaller, som dannes under planten, kan presse planten op af jor­ den, efterhånden som ismasseme øges. Da jorden er frossen, vil sådanne akti­ oner medføre, at røddeme rives over, den nederste del af stængelen vil i så fald være udsat for yderligere frost- og tørkeskader på et senere tidspunkt, på jorder, hvor sådanne opfrysninger kan S/48 AUTOMATISKE VANNINGSANLEGG VI GRATULERER FØLGENDE GOLFKUNDER MED VALG AV S/48 VANP Rain Control ARENDAL ASKER Styringsautomatikk BORRE GOLFBANE DRØBAK GOLFKLUBB — FREDRIKSTAD GOLFBANE GAUSDAL GOLFBANE GRENLAND GOLFKLUBB GRØNDALEN GOLFBANE HAUGER GOLFBANE HEDMARK GOLFKLUBB R a /n ^ B / r d Spredere og ventiler OPPEGÅRD GOLFKLUBB OSLO GOLFKLUBB OUSTØEN COUNTRYCLUB RANDSFJORDEN GOLFPARK SORKNES GOLFKLUBB TYRIFJORD GOLFKLUBB ÅLESUND GOLFBANE ' ' "~S Z S /48 har mange års erfaring og er idag Skandinavias ledende leverandør av automatiske vanningsanlegg. S /48 utfører prosjektering, levering av komplette anlegg eller deleanlegg, service og instruksjon. Ta kontakt med oss for en nærmere informasjon. Gressfomm nr. 4-94 SALG OG SERVICE I NORGE 0. Skaaret A/S Postboks 229, 1371 Asker Tlf. 66 9012 94. Fax 66 90 12 95 side 5 lema forventes (humusholdige jorder og jor­ der med meget ler og silt) kan sådybden have stor indflydelse, især ved såning om efteråret. Små spæde plan­ ter fryser lettere op end lidt større og kraftigere planter med større rodsystem. Blæst - udtørring - tørkeskader. Vind og blæst kan forårsage, at græsset mister kapacitet til at konservere vand og forøge evaporationen gennem planternes blade og fra jorden. Blæsten vil således forværre effekten af frost og tørke. I lange perioder med koldt vejr, uden snedække kan græssemes blade være udsatte for blæst, som fuldstendig vil udtørre bladene. Våndet i bladene fordamper ud i den omliggende atmosfære. På grund af den frosne jord kan røddeme ikke udligne tabet ved at optage vand fra jorden. Udtørring er som tidligere omtalt især udpreget efter opfrysning af humusrig eller ler- siltholdig jord, hvor der er sket opfrysninger. Symptomer på vinterskader omfatter derfor også udtørring eller tørkeska­ der. Biotiske vinterskadefaktorer. Vinterskader på grund af angreb af forskellige svampesygdomme spiller en meget stor rolle ved vurdering af planternes overlevelsesevne i vinterti­ den. De lave temperatuer, der normalt er forbundet med vintertiden, er normalt nok til at kunne begrænse virulensen af de fleste pathogener, men der Andes pathogener, som er tolerante mod lave temperaturer, og som kan overleve og spredes ved temperaturer på eller under 0°C. De vigtigste pathogener, som foråsager vinterskader, er normalt forbundet med lange perioder med snedække, selv om infektion også An­ der sted uden tilstedeværelse af sne. En vis snemængde på ufrosset jord danner et meget stabilt mikroklima på jordoverfladen med konstant tempera­ tur og høj luftfugtighed, forhold som fremmer udviklingen af de sygdomme, der forårsages af pathogener tolerante mod lav temperatur. Pathogener tolerante mod lav tempera­ tur kan optræde enkeltvis eller i fore­ ning med flere andre pathogener i det komplex, som kaldes sneskimmelkomplexet. Forholdene mellem de for­ skellige pathogener ligesåvel som deres forhold til planten kan påvirke infektionsgraden og hele sygdomsudviklingen. De vigtigste pathogener involveret i sneskimmelkomplexet omfatter Fusarium nivale, visse Fusarium sp. og Typhula ssp. Pathogenerne udvikles under for­ hold, hvor der er sne på ufros sen jord, og spredningen kan kontrolle­ res, når sneen er smeltet. Fus. niv. er side 6 nok den mest ud bredte vintersvamp i Danmark. Typhula optræder fortrinsvis under snedække, medens Fusa­ rium kan forekomme uden snedække. Mange græsarter og -sorter er modtagelige for angreb af sneskimmel, her­ under arter som engelsk raigræs, hvene sp., rødsvingel og rapgræs sp. Indenfor arteme er der stor variasjon i sortemes modtagelighed. Planter fra nordlige egne er mere resistente mod sneskimmel end planter fra sydlige egne. Der er tydelig signiflkant positiv korrellation mellem resistens mod sneskimmel og frosttolerance, hvilket viser, at de aspekter, der Andes i modstand mod vinterskader, også har rela­ tion til hærdningsprocesseme. Yngre planter synes at være mere modtagelige for angreb af sneskimmel end ældre planter. En del forhold i pleje og pasning kan disponere græsset for angreb af snes­ kimmel. Anvendelse a f forskellige topdressingsmidler kan ofte danne et substitut for snedække og danne et mikroklima, der fremmer sygdomsangrebet. Tilførsel a f topdressing med indhold a f nitrogen kan formindske vinterhærdningen, men også formindske resistensen mod sneskim­ mel. Gødningsterminerne, gødningens art og sammensætning og gødningsmængden spiller også en stor rolle for angrebsgraden. Sneskimmel kan i meget stor udstrækning kontrolleres ved tilførsel af fungicider, selv om det kan være vanskelig at Ande det rigtige sprøjtetidspunkt. 1 områder idsat for sneskimmelangreb må præventiv sprøjtning forud for det forventede snefald anbefales. Samtidig må sprøjtning med jævne mellemrum efter snesmeltning anbefales. Sprøjt­ ning med et fungicid som Matador med dosering 100 ml pr dekar inden snefald, er virksomt mod angreb af Fusarium og Typhula. Forhold der påvirker angrebet af vintersvampe. Flere faktorer i miljøet kan forårsage, at der opstår en eller anden form for stress i planter. I stress-fysiologien er biologisk stress deAneret som væren­ de: "En faktor i miljøet, der er i stand til at inducere en potentiel skadelig påvirkning på en levende organisme." Omfanget af de skader, der opstår på planterne i vinterens løb, påvirkes ikke blot af klimaet i vintertiden, men også af klimaet i efterårstiden. Man har meget længe vidst at planterne skulle hærdes, ifald de skulle overleve de lave temperaturer i vintertiden. Hærdningseffektens indflydelse på sygdomsresistensen er mere ukendt. Vinterhærdning, en proces som er afhængig af lav temperatur og passen­ de lysintensitet, er en meget vigtig fak­ tor i udviklingen af fysiologisk sygdomsresistens i planterne. Under hærdningsprocesseme sker der en del ændringer i planten. Der er stigning i indholddet af tørstof, opløselige kar­ bohydrater, i koncentrationen af oplø­ selige nitrogenforbindelser og i cellemembranemes gennemtrængelighed. Der er nedgang i mængden af opløseli­ ge mineraler og protoplasmaviskositet. Planternes resistens mod vintersvampe og planternes frosttolerance forøges ved et stort indhold af opløselige kar­ bohydrater. Begge egenskaber er knyt­ tet til planternes overvintringsevne, men egenskabeme er ikke identiske. Korrelation mellem resistens mod vin­ tersvampe og resistens mod frost skyl­ des ikke plejotropi, men coadaption i forbindelse med naturligt udvalg for de to egenskaber. Planternes karbohydratindhold. Når planternes karbohydratindhold mindskes, så mindskes også planternes frosttolerance og sygdomstolerance. Det er velkendt, at planter fra nordlige latituder har større resistens mod frost og sygdomme end planter fra sydlige latituder. Årsagen hertil er, at de resi­ stente nordlige planter har større kar­ bohydratindhold ved vinterens begyndelse, og at de forbruger det opmagasinerede karbohydratindhold meget langsommere end de ikke-resistente sydlige planter. I de ikke-resistente planter er stofskiftet meget højere, hvilket medfører, at planterne hurtigt udsultes for energi (karbohydrat). Denne nedgang i karbohydratindhold disponerer for frostskader og sygdomsskader. Planter med stort stofskifte vedligeholder den grønne bladfarve meget længere ind i vinteren end de resistente planter. Ikke-resistente planter behøver meget lang hærdningsperiode for at opnå passende kar­ bohydratindhold og resistens. Forhold, der har indflydelse på hærd­ ningsprocesseme, har også indflydelse på den fysiologiske modstandsevne mod sygdomme i græsplanteme. Fysiologiske vinterskadefaktorer. Gødningens indflydelse på overvin­ tring og sygdomstolerance. Græssemes overvintringsevne er i meget høj grad påvirket af gødningsoptagelsen og af balancen mellem mineralstoffeme i planterne. Planterne har behov for en vis mængde nitrogen til sikring af planternes vitali­ tet og til sikring af de normale stofskifteaktiviteter, således at hærdningspro­ cesseme ikke begrænses. Gødningsmængder over eller under dette niveau vil påvirke planternes vinterhærdning og de påfølgende skader. Der kan påvises mange vinterskader som følge af udbringelse af nitrogen som enkeltgødning, i for store doser på forkerte tidspunkter i efteråret. Sådanne fejlaktige gødningsudbringninger vil stimu­ lere væksten på ugunstige tidspunkter på bekostning af planternes vinterhærdning. Mængden af tilført nitrogen og den opnåede vinterhærdighed er i høj grad negativ korreleret. I efterårstiden vil græsseme akkumulere karbohydratreserver i rødder og stængelbasis forud for vinteren. Denne karbohydratreserve vil blive udtømt for at skaffe energi til genvækst i perioder, hvor vækstforholdene er ugunstige for fotosyntese. Nitrogentilførsel i sep­ tember måned vil stimulere græsvæksten i en periode, hvor planterne påbegynder vinterhærdningen. Denne nitrogentilførsel vil medføre nedgang i planternes karbohydratreserve, som igen kan medføre udmatning af plan­ terne og stor risiko for frost- og sygdomsangreb senere på vinteren. Nitrogen må altid afbalanceres med Fosfor, Kalium og Magnesium ved høstgødskning, gødsningsmængdeme må afpasses efter vækstlag. Andre gødningsarter end lige netop Nitrogen kan også påvirke planternes frost- og sygdomstolerance på forskel­ lig vis. Tilførsel af Fosfor og Kalium fremmer overvintringsevnen på jord med dårlig fosforreserve, men synes ikke at have effekt på jord med god fosforreserve. Nogle forsøg viser, at Kalium- og især fosforsyregødning kan formindske angrebet af vintersvampe. Sprøytning med 50 g mangansulfat og 50 g jemsulfat pr 100 m2 kan også have positiv effekt på bekæmpelse af vintersvampe. Verna «In search of the ultimate green» "IN SEARCH OF THE ULTIMATE I GREEN" er overskriften på en artikkel av Dr James Beard, i desemberutgaven av "Greenkeeper International'^ BIGGA's medlemsblad). Dr Beard er en av talerne ved Harrogate i januar. I artikkelen skriver han om "the Texas-USGA Method". duken stikke et par tommer over over­ flaten, for derved å hindre vann, jord etc. å renne eller blåse inn på greenen og derved forurense green-overflaten. Den kan siden skjæres ned før første gangs klipping. Det jeg finner oppsiktsvekkende og svært interessant er at Dr Beard i artik­ kelen også presenterer en "tilleggsblanding": vekstlagets øverste 15 cm er tilForts. side 9 Dr Beard fremhever gjennom hele artikkelen, at hvis dette prinsippet skal fungere: være særdeles vannøkonomisk, kunne motstå komprimering, lede overskuddsvannet vekk, hindre gjødsellekasje osv., må spesifikasjonen følges på alle punkter! Det er nok å fjerne et element i "oppskriften" for at resultatene uteblir. En av årsakene som i negativ grad påvirker folks holdning til spesifikasjo­ nen hevdes å ligge i navnet "the TexasUSGA Method" (eller USGA-Green som den ofte kalles). Navnet får mange ^til å tro at spesifikasjonen er laget bare for golfgreens i områder med flere meter nedbør pr år, et klima som er helt ulikt "vårt eget". Dette er ikke tilfelle, og kan tilbakevi­ ses gjennom det faktum at spesifikasjo­ nen er benyttet i mer enn 30 år, over hele verden. Jeg tror at det også er et annet faktum som påvirker vår hold­ ning: vi har aldri sett en "USGA-green" i praksis! De greens som påstås å være bygget etter dette prinsipp i Skandina­ via, er alle etterligninger som på ett eller flere områder avviker fra spesifi­ kasjonen. Above: Electromicrograph of mature rootzonme with mesh elementshowing clay platelets on soil particles but not bridging between, allowing soil pore structure to remain open. Below: Eletromicrograph of mature rootzone without mesh elements, showinng clay platelets covering soil particles and bridging pore structure. This inhibits water infiltration. En detalj fra spesifikasjonen som har en praktisk-nyttig side under anleggs­ arbeidet er membranen (stiv plastduk). Dette er et vertikalt vannhinder mellom jordmassene utenfor og vekstmasseblandingen på greenen, som vil hindre vann å unnslippe greenen og derved fukte den omkringliggende jorden. Ved installering anbefales det å la Gressforum nr. 4-94 side 7 ANTRAKNOS Sven-Ove Dahlsson Agr.Dr., Gråskonsult Bakgrund Under sensommaren och hosten 1994 har jag vid ett flertal tillfallen haft anledning att starkt misstånka angrepp av antraknos (Colletotrichum graminicola) i svenske golfgreener (Dahlsson 1994). Vid de besdk jag gjort i Norge under den gångna såsongen har jag inte haft anledning att resa samma misstanke. Men problemet i Sverige har varit att det inte ved något av dessa tillfallen varit mojligt att slå fast att just den svampen varit skadeorsaken. Forekomst Svampen er sedan lange bekant i andra sammanhang ån gråsmattor. Når det galler forekomst i svenska greener hade jag redan under 1970-talet mojlighet att faststålla angrepp (Dahlsson 1977, 1978). Sedan dess har jag vid åtskilliga tillfallen haft starka misstankar om skador. Men såkra bevis har endast kunnat erhållas i några fall. En forklaring kan vara att svampen under våra forhållanden eventuellt inte utvecklar de typiska symptom som beskrivs i utlåndsk gråslitteratur. En annan forklaring skulle kunna vara att aven andra svamparter kan utveckla antraknosliknande symptom (Smiley 1992). Intemationellt har svampen ront okad uppmårksamhet under de två-tre senaste årtiondena. 11 ex USA har den tidigare betraktats som tåmligen betydelseslos, men anses nu som en av de allvarligaste skadesvampama på vitgroe. Den år vanlig på de brittiske oarna och på kontinenten (Baldwin 1990). Man kan då lått misstånka att den bor­ de Annas som skadegorare i gråsmattor åven i Skandinavien. Såvitt jag kånner til finns inga veriflerade fall från vara sig Norge, Danmark eller Finnland. Med tanke på svampens allmånna utbredning kan man inte utesluta att den Anns over hela Norden. Enligt de flesta kållor angriper svam­ pen fråmst vitgroe, men den har påtråffats hos många andra gråsarter. Det år konstanterat att den kan utvec­ side 8 kla speciAka raser, vilket kan forklara att den i ena fallet skadar fråmst vit­ groe, men i andra fallet fråmst kryphven, når de båda artema forekommer i blandbestånd. svamp (om det nu år ett svampsymptom). I många fall kan det vara storningar i tillvåxtforhållandena som ger nedsatt standard. I kombi nation med en svampforekomst kan det leda till oacceptabel utveckling. Symptom Skadebilden uppges variera med våderlekstypen. Men de "flåcksymptom" som utlåndsk litteratur beskriver har jag inte observerat i Skandinavien. Den basalrota som forekommer vid kallt och fuktigt våder ger snarast dif­ fusa skador och utglesat bestånd i oregelbundna former. "Beviset" for att det verkligen år antraknos år forekomsten av små fruktkroppar med hårlika utvåxter från den infekterade våvnaden (Baldwin 1990, Smiley 1992). Det år dessa "bevis" som jag endast sett några få ganger, mojligen beroende på att de inte utvecklas hår hos oss, eller att det år frågan om andra svampar (jfr ovan). Basalrotan anges av Baldwin (1990) som typiskt symptom. Åven om man kan forvåxla den basalrotan med andra svampar, så år nog forvåxlingsrisken storre gentemot vanliga angrepp av fritflugelarver. Man kan ibland vid for­ stå anblicken nåsten bli vilseledd av likheten. Allmånt sett år frågan kanske inte inte så komplicerad, eftersom aangrepp av fritflugans larv mycket såilen forekommer i greener. Det år forståeligt at fovåxlingsrisken inte nåmns i engelsk/amerikansk litteratur, ty skador av fritfluglarver år ovanliga dår. Åtgård I Sverige Anns inga godkånda svampmedel som har effekt på antraknos. Klortalonil /Bravo / uppges ha effekt, men den år i Norge endast godkånd for andvåndning i vissa trådgårdsgrodor, vilket också gåiler for benomyl /Benlate/ (Plantevern 1993). Når man år begrånsat till at anvånda andra medel år det givitvis inte forsvarbart att "spruta for såkerhets skull". Forst måste man så langt det er mojligt forsoka faststella vad det år frågan om for Från praktisk synpunkt år det alltså inte aktuellt med någon kemisk behandling. Dårmed återstår endast att forsoka skapa så goda tillvåxtbetingelser som mojligt. Litteratur Baldwin, N.A. 1990: Turfgrass pest and diseases. - The Sports Turf Institute, Bingley, UK, 49 s. Dahlsson, S-O. 1977: Antraknos på svensk golfgreen. - Weibulls Gråstips, Årg. 20, s 67-69, 73. Dahlsson, S-O. 1978: Antracnose, Colletotrichum graminicola (Ces.) Wils., on turf. - Zeitschr. Veg. Techn. 1:1, s 30-31. Dahlsson, S-O. 1994: Antraknos - ett nygammalt problem? - Greenbladet nr 4. Plantevern 1993: Plantevern Kjemiske og biologiske midler. SFFL, Landbruksforlaget, 215 s. Smiley, R. W. m fl 1992: Compendium of Turfgrass Diseases. Amer. Phytopat. Soc. 2nd Ed. St Paul, Minnesota, 98 s. Forts, fra side 7 satt "Mesh-Elements". Produktet blir produsert av Netlon i England (Gressforum 1-94, s. 14). Dr Beard har i samarbeide med Samuel Sifers foretatt fem undersøkelser siden 1985, med dette produktet på fotballbaner, golfgreens og andre sterkt belastede area­ ler. Det er som et resultat av disse undersø­ kelsene og på grunn av stadig økende slitasje, behovet for å stabilisere vekstmasse med høyt sand-innhold og redu­ sere omfanget av oppslått torv, at Dr Beard nå anbefaler at produktet inngår som en del av "the Texas-USGA Method". I artikkelen kan man se bilder tatt med elektronmikroskop hvor Netlon-produktet hevdes å hindre ler-partikler å "tette" porestrukturen i etablert vekstmasse, og derved opprettholde vanninfiltreringsevnen. Dr Beard holder følgende foredrag i Harrogate: "Benefits of turf grasses to environmental issues" 23/1-95 (National Educational Conference) og "International Turfgrass Trends" 27/195 (BTME). "Greenkeeper International" utgis hver måned og koster £44 (NOK 475) for ett års abonnement. BIGGA medlemskap inkluderer bladet for £52 (NOK 560). STILLING LEDIG GREENKEEPER OPPDAL GOLFKLUBB åpnet sin 9-hulls bane i 1992 og sommeren 1994 var banen i meget god stand. I tillegg dis­ ponerer klubben 6-hulls korthullsbane og treningsfelt. Vi søker en greenkeeper som kan utvikle banen videre og som ønsker å bo i en spennende bygd med 6000 innbyggere, god infrastruktur og et rikt utvalg fritidsaktiviteter. Engasjement for en sesong kan også være interessant. Nærmere informasjon kan fåes av Stein Mellemseter tlf. 72 42 16 11. Søknad sendes: Oppdal Golfklubb Postboks 19 7340 Oppdal Gressforum nr. 4-94 The proof of the pudding is the eating they say. But the proof of a golfer is not the number of strokes he takes in a day, or the skills he puts into a shot. There's more to the game than the score which you make, here's a truth which all golfers endorse. You don't prove your worth by the shots w hich you make, but the care w hich you take of the course. 'I&m a A golfer is more than a ball driving brute; He is more than a cup hunting czar. To be known as a golfer you don't have to shoot the course of your home club in par. But you do have to love every blade of grass, every inch of the fairways and greens. If you don't take care of the course w hen you pass, you're not what a golfer means. Just watch a good golfer, one day w hen you are out, and note what he does w hen he plays. He never goes on leaving divots about ’til the turf is replaced there he stays. Observe him in traps as he stands for his shoot, then note w hen the ball has been played. He never unthinkingly turns from the spot, ’til he's covered the footprints he's made. You may brag of your score or boast of your skill. You may think as a golfer you are good; But if footprints you make in traps you don't fill' you don't love the game as you should. For your attitude unto the sport you enjoy, isn't proven by brilliance of force. The proof of a golfer, now get this my friend!!! IS THE CARE THAT YOU TAKE OF THE COURSE. James A. Simpson side 9 FORHANDLERGUIDE Benytt våre firmamedlemmer, de støtter NGA side 10 13/3 Hauser G olfplan A/S Grensen 5/7 0159 Oslo Bjørn Berger Telefon 22 42 41 94 Fax 22 42 19 23 Mobil 9413 02 78 Banearkitekter og konsulenter. Landskapsarkitekter. Applied E nvironm ent Technologies A/S Eskedal 4890 Grimstad Eilif Pettersen Telefon 37 091315 Fax 37 04 48 32 Mobil 94 58 45 06 Biologisk jord- og planteforbedring basert på tangekstrakter. (alginater) Bjørn 0 . Hanche M askinentrepenør Baggerødgt. 12 3182 Horten Bjørn O. Hanche Telefon 33 04 61 25 Mobil 9415 25 95 Golfbanebygging, graving og planering, transport, steingjerder og steinplukking. Ref. bl.a.: BORRE GOLFBANE. Eik & Hausken Oslo A/S Postboks 56 0614 Oslo Tore Jacobsen Telefon 22 32 30 45 Fax 22 32 37 05 Mobil 94 34 31 59 Gressklippere, traktorer, toppdressere, luftere, sprøy­ ter, løvutstyr, flishuggere, tilhengere, jordfresere. Hako Norge A/S Prof. Birkelands vei 24 A 1011 Oslo Tore Syversen Telefon 22 3215 00 Fax 22 32 1514 Mobil 94 32 87 18 Toro spesialklippere for golf, sylinder og rotasjonsklippere. Iseki kompakttraktorer. Hillevåg Sveise og G ressklipperservice A/S Kvalebergsveien 21 4016 Stavanger Gunnar Tveit Telefon 51 58 97 15 Fax 51 88 34 32 Ransomes, Cushman, Ryan, Brouwer, Westwood, Mountfield, Sisis. L.O.G. S/L Økern Torgvei 1 0580 Oslo Ingunn M. Vågen Telefon 22 64 33 60 Fax 22 63 06 36 Plenfrø Plantevernmiddel Veksttorv Nittedal Torvindustri A/S Torweien 5 1482 Nittedal Hans Ording Telefon 67 07 11 30 Fax 67 07 28 83 Mobil 94 24 31 01 Veksttorv, dresstorv, torv for Greenoppbygging m.v. Taktorv; patentert. Langtidsvirkende gjødsel. Barkprodukter. Norsk Hydro Bygdøy allé 2 0240 Oslo Rolf Gunnar Bjerkebæk Telefon 22 43 22 54 Telefax 22 43 24 20 Gjødsel, etc. Superba. Fullgjødsel. Kalksalpeter. FORHANDLERGUIDE Benytt våre firmamedlemmer, de støtter NGA 0 . Skaaret A/S Drengsrudbekken 10, Boks 229 1371 Asker Park og G olfm askiner A/S Sam Eydesvei 5 B 1412 Sofiemyr PGM AB Box 14023 S-580 14 Linkoping Q R einhart M askin A/S Hvamveien 2, Postboks 68 2013 Skjetten S/48 V anningsanlegg/ 0 . Skaaret A/S Drengsrudbekken 10, Boks 229 1371 Asker SCANGOLF HB Ostergatan 6 S-235 33 Vellinge S velviksand A/S Kilemoen 3500 Hønefoss Veidekke A/S Olav Brunborgs vei 4, Boks 3 1360 Billingstadsletta VVS C om fort A/S Trommelberg 1820 Spydeberg Ø stfold Gress A/S Rød Gård 1570 Dillinge Gressforum nr. 4-94 Per Ottar Skaaret Telefon 66 90 12 91 Fax 66 90 12 95 Mobil 94 20 06 18 Golfbanebygging. Vanningsanlegg.Greenkeeping på kontrakt. Produksjon Vekstsand. Svein Haug Telefon 66 80 66 69 Fax 66 80 61 94 Mobil 94 13 55 48 Jacobsen gressklippere, Atco, National, Turfco. GreenLine gjødsel. Golfbaneutstyr, drivingrangeutstyr, golfnett. Kurt Revestam Telefon +4613270400 Telefax +46 13270347 Importør av Ransomes, Cushman Ryan, Sisis, Brouwer, Peruzzo, Steiner, Mott, Freund Birger Vetland Telefon 63 84 02 30 Fax 63 84 21 00 John Deere gressklippere, bunkerraker, transportere. Charterhouse toppdresse-og gressbehandlingsutstyr. Amazone vertikalskjærere. Lars Carlson, Sigurd Skaug Telefon 66 90 12 94 Fax 66 90 12 95 Mobil 94 24 34 76 Rain Bird vanningsanlegg. Salg - Service - Montering Åke Widgren, Lars-Olof Lindrot Telefon +4640 42 40 55 Fax +4640 42 27 55 Mobil +4610 298 2955 Baneutstyr, køsystem, bagskap, nett, utslagsramper/ matter, skilt, infotavler, stengsler, redskap, arbeidsklær/ beskyttelsesutstyr. Tore Johansen, Ragnar Høgfoss Telefon 32 12 35 25 Fax 32 12 14 32 Mobil 94 33 54 92 Golf- vekstmedie. Bunkersand. Golf- toppdressingsmateriale. Golf- rehabiliteringsmateriale. Dreneringsmasse. Svein Huse Telefon 66 98 53 00 Fax 66 98 06 73 Mobil 94 55 15 69 Golfbanebygging - totalkonsept. Prosjektledelse. Gunnar Grimeland Telefon 69 83 85 85 Fax 69 83 82 75 Mobil 94 22 30 44 Toro automatiske vanningsanlegg Jonny Trandem Telefon 69 26 60 50 Telefax 69 26 60 57 Mobil 94 28 60 23 Sportsplen og greengress av krypkvein. side 11 Verktøyet er intet annet enn et stort rettvinklet prisme montert i stålramme mot en skala i millimeter. Ved å sikte rett ovenfra kan man observere gresset i horisontalplan, og avlese klippehøyden, klippefrekvensen og kvaliteten på klippingen. Turfcheck er mest effektiv på greens, men kan også benyttes ved høyere klippehøyder. Mål: 19x12x5 cm. Vekt: 1,4 kg. Pris: 2.900.- eks mva. Produsent: Check Signature Inc. (USA) Red. har en som kan prøves. NGA TILBYR FØLGENDE PRODUKTER: K læ r m ed NG LAMUL 395,395,150,20,- GENSERE BOMULL SLIPS TØYMERKER NGA PIN KLR SK O M PEND IER I T A R B EID ET TIL GRESSKURS'92,'93 '92 Anleggelse av golfbaner Vekstlag - gress - etablering, Pleie av nyetablerte golfgreens. '93 Sykdommer. '94 Gjødslingsproblematikk m.m. PRIS PR. S T K .: 195,Ring eller fax din bestilling til N G A ID A G ! A lle priser inkluderer p o rto . ’ COMPENDIUM OF TURFGRASS DISEASES’’ M EDLEMSNYTT ÅRSMØTE: NORWEGIAN GREENKEEPERS ASSOCIATION Tid: 12. januar 1995 Sted: Granerød Hotell, Sandefjord Forslag må være styret i hende senest to uker før årsmøtet. Bare aktive medlemmer som har betalt kontingent for inneværende år har stemmerett. Kompendie om sykdommer på gress med fargefotos. 100 sider Pris 245.- inkl. porto. ETTERLYSNING: NGA etterlyser adresse eller telefon til et medlem som har flyttett uten å mel­ de adresseendring: Thomas Nicholaysen, sist bosatt i Ski. Hvis noen av leserne kjenner vedkom­ mende så gi beskjed til NGA. M ED LEM SK A P N o rw e gia n Greenkeepers A ssocia tion tilbyr m edlem sskap for bare 250,- pr. å r inklusive GRESS I tillegg tilbys abonne­ m ent på: •Greenbladet •Greenkeeperen for bare kr 200.- p r år. M edlem skategorier •Aktivt m edlem sskap •Passivt m edlem sskap •Firma m edlem sskap Fo r søknadsskjem a R ing 62 35 43 36 ■ "TURFCHECK" heter et hendig lite verktøy som gjør deg i stand til å observere gresset ovenfra. Du kan på en enkel måte finne klippehøyden. Enkelte forhandlere benytter seg av dette før de skal demonstrere sine maskiner. NGA - SALG © NYHETER ERA SIDELINJEN Ul