4
i

i

1

I sommer har vi opp­
levd ekstrem varme og
tørke over en lengre
periode. Dette har gitt
endel nye erfaringer.
Noen har erfart at
greens har kapitulert

ved mekanisk belast­
ning kombinert med
varme. Andre har opp­
levd hvordan gjødsling
kan påvirke gresset
negativt under stress
fra varme og tørke.
Selv om været i som­
mer har vært så godt
at man ikke har
ønsket å oppholde seg
innendørs, har jeg fått
flere henvendelser fra
greenkeepere etter
mine kommentarer i
forrige utgave. Det
viser seg at kommen­
taren om de manglen­
de driftsbygninger har
truffet samvittigheten
hos flere.
side
2

Det er beklagelig at
greenkeepere har opp­
levd ubehaglige
bemerkninger fra sine
arbeidsgivere som et
resultat av min
bemerkning om dårli­
ge arbeidsforhold. Jeg
har faktisk fått flere
rapporter om dette.
Det er svært beklage­
lig at en arbeidsgiver
reagerer på en slik
måte.

Gjennom kontakt med
SGA har jeg fått høre
at det i Norge har blitt
ansatt en banekonsulent i Norges
Golfforbund. Norges
første banekonsulent
heter Pål Midtvåge og
han er for tiden bosatt
i Karlstad. Jeg håper
at en banekonsulent
på heltid vil styrke
greenkeepingen
Norge.

Min mening var å ret­
te søkelyset på uverdi­
ge arbeidsforhold, ikke
å skape ubehag.

Jeg tror det er mange
med meg som med gle­
de registrerer at nette­
ne blir lengre og kulda
setter inn.

Representanter fra de
nordiske greenkeeperforeningene møttes i
København i sommer
for å bli enige om for­
slag til emner og fore­
lesere til den nordiske
greenkeeperkonferansen høsten 1995.
Konferansen vil bli
avholdt annet hvert
år, sammen med en
maskinutstilling ret­
tet mot golfen.
Ansvarlige for messen
og konferansen blir
SGA og SGF.

Det går lengre og leng­
re før frosten går vekk
for hver dag.
Det er tid for å gjerde
inn greens og "tømme"
banene, i hvertfall på
østlandet.
fe

GOD HØST

NGA-CUP '94
<rtr»^r

F ra NGA-CUP

-5 s' T ^ '

Spenning fø r årets vinner
annonseres.
Vinneren av NGA-CUP 1994,
John Riiber.

IN N H O LD
2
Redaktørens spalte
4
Biologisk kontroll
a f sygdomme i
græsplæne.
(M artin Petersen,
M .Sc.)
10
Forhandlerguide,
firma m edlem m er i
NGA
13
Affe's hjørne
14
Nyheter fra sidelinjen
NGA - salg
M edlem snytt
15
NGA-kalender for
1993-94

GRESS ISSN 0804-8665

R E D A K T Ø R /U T G IV E R :
Tor Senstad, Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen
Tlf 62 35 43 36 - Fax 62 35 41 06

ANNONSESALG
Finn Mihle Tlf 61 12 31 96 - Fax 61 12 32 20
Gress-forum 4/94 utkommer i desember. Matrialfrist 15 nov.
Annonsepris: Kjøp-salg-stilling ledig/søkes:
pr. spaltelije kr 30.- + mva.
Betalingsfrist annonser: 14 d. etter utgivelse
Forsidefoto: Randsfjord Golfpark, hull 1.
Sats/trykk: Hagen Offset a.s. - Tlf.: 62 34 09 44

N O R W E G IA N G R E E N K E E P E R S A S S O C IA TIO N
Leder: Tor Senstad, Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen
Nestleder: Lars Linde, p: 22 50 08 78 mob: 94 34 98 83
Kasserer: Eirik Norgaard, p: 32 15 96 84 mob 94 12 04 44
Sekretær: John Riiber, j: 22 50 47 46 mob: 94 34 95 57
Styremedlem: Finn Aas, j: 33 07 38 83 p: 33 07 83 97
Varamedlem: Stål Bø, j: 67 56 30 85, mob: 94 38 96 21
Varamedlem: Per G. Dagslet, j: 31 28 58 50 p: 31 28 33 42

M
/e m a
■

BIOLOGISK KONTROL
AF SYGDOMME I
GRÆSPLÆNE.
Martin Petersen M.Sc.
International Turfgrass Agronomist

Introduksjon
Kontrol af sygdomme i græsplæner
udgør en klar udfordring for alle
greenkeepere. dette skyldes især, at de
sygdomsfremkaldende organismer og
de fleste anvendte græsarter til plænbruk er flerårige. Eftersom de aller
fleste, hvis ikke alle, sygdomsfremkal­
dende svampepathogener altid er til­
stede i græsplænerne, er det sjældent
pathogenets tilstedeværelse eller populasjonsniveauet, som er begrænsende
for sygdomsudviklingen. Man kan
derfor konstatere, at de vigtigste fakto­
rer, der bestemmer sygdommens forekomsst og udvikling, er planternes
miljø- og stræssfaktorer, som påvirker
ikke blot pathogenets aktivitet, men
også planternes modtagelighed for for­
skellige sygdomme. Dette gælder i
særlig grad rodpathogener, som holder
græsplanteme inficerede det meste av
året. I mange tilfælde kan man ikke
manipulere tilstrækkeligt med disse
faktorer og derfor heller ikke unngå
problemer som følge af et sygdomsangreb
af forskellige
svampe.
Greenkeeperen er derfor afhængig af
anvendelse af forskellige fungicider
for at kunne kontrollere svampesygdomme.
De fleste fungicider, der anvendes til
kontrol av sygdomme i græsplæner, er
bredspektrede systemiske fungicider.
Der er i tidens løb opstået mange pro­
blemer som følge af gentagen anven­
delse over en længre periode af sådan­
ne kemikalier. Blandt problemerne er:
Udvikling af fungicid-resistente pathogene populasjoner, skadelige eftervirkninger af non-target organismer,
især af de, som er involveret i kulstofog kvælstofomsætningen, forekomst
og udvikling af non-target sygdomme
og udvalg af fungicid-nedbrydende
mikroorganismer. I et forsøg på at
redusere denne fungicidavhengighed
og for at forebygge mange af de uøn­
skede biologiske og miljømæssige
påvirkninger af overforbrug af fungici­
der, søger man nu at finde alternative
bekæmelsesmetoder.

side
4

En af de mere spændende alternative
kontrolforanstaltninger under udvik­
ling er anvendelse af biologiske bekæmelsesmidler, i hvilke enkelte eller
blandinger af mikroorganismer ingår
for at reducere eller kontrollere plantepathogenernes aktivitet eller for at øge
planternes tolerance eller resistens
mod sygdommene. Denne fremgangsmåde til sygdomskontrol er med held
anvendt på forsøgsbasis, men også på
mere kommerciel basis har man kun­
net kontrollere plantepathogener i for­
skellige græsarter.
Problemstilling ved biologisk sygdomsbekæmpelse.
De aller fleste greenkeepere er bekendte med de negative aspekter af mikroorganismeme i vækstlaget, hvor
mange er pathogene og kan ødelægge
græsset. Imidlertid Andes der i vækst­
laget - foruden de pathogene organsimer - og en lang række af ikke patho­
gene mikroorganismer, som i virkeligheden fremmer planternes sundhedstilstand. Disse jordbakterier og svampe
er ansvarlige for at øge tilgængeligheden og optagelsen af forskellige plantenæringsstoffer for at danne symbiotiske forbindelser med græsrødderne,
for at producere substanser, der er sti­
mulerende for plantevæksten og for at
beskytte planterne mod infektion af
pathogene svampe
Ved praktisk anvendelse af biologiske
bekæmpelsesmidler forsøger man at
drage fordel af alle de ovennævnte
mikrobielle egenskaber for at minimere skademe forårsaget af plantepathogeneme. Tilførsel af kompost eller
anden form for omsat organisk materi­
ale vil tilføre græsset store populasjo­
ner af antagonistiske mikroorganis­
mer, som kan reducere et sygdommsangreb ved at påvirke aktiviteten af
de pathogene svampe. På lignende
måde kan plejeforanstaltninger, som
forskellige former for ’’luftning" af
vækstlaget reducere sygdomsudvik­
lingen ved at ændre mikrofloraen i flltlaget og vækstlaget, hvor pathogenerne er mest aktive. I sådanne tilfælde

vil de kulturelle plejeforanstaltninger
indirekte påvirke sygdomsgraden ved
at ændre miljøfaktorene til fordel for
den antagonistiske mikroflora og ved
at hæmme den pathogene populasjon.
Biologisk kontrol kan opnås enten ved
tilførsel af antagonistiske mikroorga­
nismer eller ved at manipulere med de
anagonister, som allerede er tilstede i
en sygdomshæmmende jord eller på
forskellige plantedele. I begge tilfæl­
de er formålet at reducere eller elimi­
nere pathogenets smittestof i vækstla­
get eller ved at beskytte planternes
overflade mod infektion eller ved at
introducere en naturlig forsvarsmeka­
nisme i selve planten.
Biologisk kontrol af pathogenets smit­
testof kan foregå ved mikrobiel
destruksjon af pathogenets formeringsorganer og ved at hindre dannelse
af smittestof gennem mycoparasitternes indvirkning (mycoparasit er en
svampeparasit, som angriber andre
svampe). Tillige vil de antibioticaproducerende antagonister fortrænge pathogenet fra flltlaget og reducere popu­
lasjonen i vækstlaget. Mange ikke
pathogene jordorganismer er i stand til
på effektiv vis at kolonisere såvel
overjordiske som underjordiske plan­
tedele, hvorved plantevævet beskyttes
mod infekton af pathogenet. Det er
også tydeligt, at nogle biologiske
bekæmpelsesmidler kan inucere en
naturlig forsvarsmekanisme i selve
planten, et fænomen der betegnes som
"krydsningsbeskyttelse" eller "induceret resistans".
Nogle af de mere almindeligt studerede antagonister omfatter svampe som
Fusarim Gliocladium, Laetisaria,
Penicillium, Sporidesmium, Talaromyces, Trichoderma og Vericillium.
Af bakterier er det især Bacillus,
Enterobacter, Erwinia og Pseu­
domonas. Foretagne undersøgelser
har vist, at disse mikroorganismer kan
påvirke den pathogene population på
forskellig vis. Mycoparasitter som
Trichoderma og Sporidismium kan
angribe pathogenets formeringsorga-

ner og mycelium. Andre antagonister,
især
Pseudomonas,
Baccilus,
Enterobacter, Erwinia og Gliocladium
danner antibiotiske inhibitorer, der
hæmmer pathogenets vækst. Arter af
Pseudomonas og Enterobacter kan
udkonkurrere pathogeneme i kampen
om de mest nødvendige næringsstoffer
og andre vækstfaktorer og dermed
reducere pathogenets spiring, vækst og
planteinfektion.
Antagonister til græssets pathogener
kan findes på mange forskellige steder,
de findes i rigelige mængder i vækstlaget under græs, i filtlaget og i henfaldende organiske plantedele.
Anta­
gonister til Pythium er fundet i forbin­
delse med filt og i rhizosphæren på
græsrøddeme.
Antagonister i filtlaget har størst evne
til at dæmpe et sygdomsangreb. Bland
de undersøgte bakterier har medlemmeme af familien Enterobakter tydelig
større evne til sygdomsbekæmpelse
end heterotrofe bakterier og Pseudomonas-arter.
For at kunne forudse effekten af og for
at kunne manipulere med biologiske
bekæmpesesmidler må man forstå bio­
logien og økologien i plænegræssets
økososystem. Biologiske bekæmpel-

Tabell
Kende eksempler på biologisk kontrol af sygdomme i græsplæner.
Disease (pathogen)

Antagonists

Location

Brown Patch

R hizoctonia spp.
Laestisaria spp.

Ontario
North Carolina
New York, Maryland

(R hizoctonia solani)

Complex mixtures
Dollar Spot

Enterobacter cloacae
F u sa riu m heterosporum

(Sclerotinia homoeocarpa)

Gliocladium virens
Complex mixtures
Pythium Blight

Pseudom onas spp.
Trichoderm a spp.
Trichoderm a h a m a tu m
Enterobacter cloacae

New York
Ontario
South Carolina
New York

Various bacteria
Complex mixtures

Illinois, Ohio
Ohio
Colorado
New York
New York, Pennsylvania
New York

(P y th iu m gram inicola)

Enterobacter cloacae
Complex mixtures

New York
New York

Red Thread

Complex mixtures

New York

Trichoderm a h a rzia n u m

North Carolina

P seudom onas spp.
G aeum annom yces spp.
Phialophora radicicola

Colorado
Australia
Australia
Australia

(P y th iu m a ph a n id erm a tu m )

Pythium Root Rot

tema

(Laetisaria fu c ifo rm is)

Southern Blight
(Sclerotium rolfsii)

Take-All Patch
(Gaeu m annom yces
g ra m in is var. avenue)

Complex mixtures
Typhula blight
(T yohula spp .)

T yp h u la phacorrhiza
Trichoderm a spp.

Complex mixtures

Ontario
Massachusetts
New York

S/48 AUTOMATISKE VANNINGSANLEGG

s

VI GRATULERER FØLGENDE
GOLFKUNDER MED VALG AV
S/48 VANNINGSANLEGG:

Rain Control
Styringsautomatikk

R

a

/n ^ B / r

d

Spredere og ventiler

ARENDALG
v ASKER GOLF!
BORRE GOLFfii
DRØBAK GOLFKLUBB
FREDRIKSTAD GOLFBANE
GAUSDAL GOLFBANE
GRENLAND GOLFKLUBB
GRØNDALEN GOLFBANE
HAUGER GOLFBANE
HEDMARK GOLFKLUBB
. . . . .

-

LAUBHK GOLFB
OPPEGÅRD GOLFKLUBB
OSLO GOLFKLUBB
OUSTØEN COUNTRYCLUB
RANDSFJORDEN GOLFPARK
SORKNES GOLFKLUBB
TYRIFJORD GOLFKLUBB
ÅLESUND GOLFBANE

- —

;

■

S /4 8 har mange års erfaring og er idag S kandinavias ledende
leverandør av autom atiske vanningsanlegg.
S /4 8 utfører prosjektering, levering av kom plette anlegg eller
deleanlegg, service og instruksjon.
Ta kontakt med oss for en næ rm ere inform asjon.

SALG OG SERVICE I NORGE
0. Skaaret A/S
Postboks 229, 1371 Asker
Tlf. 66 90 12 94. Fax 66 90 12 95

side
5

Lytt til fuglene
når du morgenklipper greenene!

Foto uten tak.
La hørselvernet ligge igjen i maskinhallen, og
lytt til fuglesangen når du er ute og klipper gre­
enene.
Låter det usansynlig?
Kanskje det, men Ransomes E-Plex forandrer
radikalt ditt arbeidsmiljø i forbindelse med greenklipping.
E-Plex er batteridrevet - og det betyr at motorstøyen er borte. Du hører bare et svakt sus fra
knivene.
Ingen avgasser, ingen luftforurensing - mor­
genluften beholder sin friskhet.
Ingen naboer forstyrres av at du klipper dine
greener tidlig på morgenen.
Ingen risiko for lekasje fra hydraulikken.
Ingen bekymring for tenningen, luft-, olje- og
drivstofffiltre.
Eller hydraulikkens slanger og ventiler.
Og - selvfølgelig - ingen motor å vedlikeholde.
Snakk om forandring!
For å si det enkelt:
Ransomes E-Plex er morgendagens greenklipper som du kan prøve allerede idag!

En som allerede har prøvet maskinen er Jimmi
Kidd, Manager for Gleneagles Golf
Development:
- Maskinen er usedvanlig lettkjørt og klarer
selv de vanskeligste greenkonturer.
Venderadien er utmerket.
- At man har tatt hensyn til erfarne greenkeeperes bidrag i utviklingsarbeidet har styrket
maskinens helhet.
- Vibestilte to klippere umiddelbart etter å ha
prøvet de nye Ransomesklipperne, sier Jimmy
Kidd.
Ransomes E-Plex klipper 9 til 20 greener på
en lading. Variasjonene skyldes terrengforhold
og greenstørrelser.
Batteriene tåler 350 ladinger
(like mange 3-timers klippinger).
Driftskostnadene ved fem måneders daglig
greenklipping er opp imot 50 prosent av tilsva­
rende kostnad for bensindrevne greenklippere.
Her er ikke vedlikeholdskostnadene for motor
og hydraulikk medregnet.
Og Du vet jo hva de kan bli....

meget enkelt at erstatte spagnum med
kompost eller lign. organisk materiale.

Tabel 2.
Sygdomme der hæmmes ved anvendelse af kompost som
topdressingsmateriale.
Disease (pathogen)

Mode of
Application

Turfgrasses

B row n Patch

top -d ressin gs

C reep in gB en tg ra ss/A n n u a l B luegrass

top -d ressin gs

C reep in gB en tg ra ss/A n n u a l B luegrass

top -d ressin gs

K entucky b lu egrass

top -dressings^

Perennial R yegrass

top -d ressin gs and
h ea v y fall app lications

C reep in gB en tg ra ss/A n n u a l B luegrass

(Pythium graminicola)
Red Thread

top -d ressin gs

Perennial R yegrass

top -d ressin gs

K entucky blu egrass

(Rhizoctonia solani)
D ollar Spot

(Sclerotinia homoeocarpa)
N ecrotic R ingspot

(Leptosphaeria korrae)
Pyth iu m Blight

(Pythium aphanidermatum)
P yth iu m R oot Rot

(Laetisaria fuciformis)
Sum m er Patch

Kompostering kan defineres som bio­
logisk nedbrydning af organisk materi­
ale under kontrollerede forhold.
Eftersom komposteringen udelukkende er afhængig af mikroorganismer til
nedbrydning af det organiske materia­
le, har processen såvel biologiske som
fysiske begænsninger. Under komposteringsprocessen må de miljømæssige parametre som fugtighed, tempe­
ratur og luft meget nøje kontrolleres.
Det er nødvendigt at kontrollere disse
faktorer for at vedligeholde en passen­
de grad af omsætning af materialet og
at undgå dannelse af forrånelsesstoffer, der vil være skadelige for den
senere plantevækst. Den komposterende masse må have en tilpas fugtig­
hed stor nok til at støtte den mikrobielle aktivitet, men ikke så stor at fuktigheden hemmer luftskiftet i massen.

i&

(Magneporthe poae)
T yphula blight
(Tyohula spp.)

h ea v y fall app lications3 C reep in gB en tg ra ss/A n n u a l B luegrass

a: Tilført i m æ n gd er på 100 kg pr. 100m2
b: Tilført i m æ n gd er på

5 kg pr. 100m 2

sesmidler variere fundamentalt fra
kemiske fungicider ved at de biologis­
ke må vokse og formere seg for at
være effektive. En effektiv antagonist
må være i stand til at etablere seg og til
at overleve i græssets økosystem og
forbi ive aktive mod målrettede pathogener i den peridode, der er gunstig for
pathogenets angreb på græsset. De to
allerviktigste faktorer til bestemmelse
af, hvor godt antagonisterne vil etable­
rer sig og vokse, er 1) De miljømæssige forhold, temperatur, fugtighed,
gødning og reaktionstal. 2.) Antagonisternes evne til at konkurrere med
den eksisterende jord- og plantemikroflora. Ligesom nogle organismer kan
være antagonistiske over for visse
plantepathogener, kan antagonisterne
også have antagonister.
Biologiske bekæmpelsesmidler må
kunne være forenelige med andre plejeforanstaltninger. Især må biologiske
bekæmpelsesmidler
kunne
tåle
behandling med fungicider, insecticider, herbicider og forskellige gødningsstoffer, der anvendes i forbindel­
se med pleje af græsset. Aktiviteteme
af midleme må ikke hæmmes af den
almindelige praksis i græssets vedligehold. Ligesom pathogenerne påvirkes
af miljøforholdene, vil også de biolo­
giske bekæmpelsesmidler påvirkes.
Ved anvendelse af biologiske bekæm­
pelsesmidler må strategien være først
og fremmest at kontrollere pathogenet,
men samtidig også at vedligeholde den
dertil knyttede antagonistiske mikro­
flora.

Selv om der kun findes få dybdegående studier vedr. anvendelse af biolo­
giske bekæmpelsesmidler til kontrol af
sygdomme i græsplæner, har man dog
i USA opnået lovende resultater ved at
anvende komplexe blandinger af
mikroorganismer og individuelle anta­
gonister til kontrol av svampesygdomme i græs på golfbaner (se tabel 1).
Medens individuelle organismer isoerede fra forskellige miljøer kan være
anvendelige til biologisk kontrol av
svampesygdomme, er kompost og
organiske gødninger måske alligevel
de bedste midler som komplexe blan­
dinger af antagonistiske mikroorganis­
mer.

Kompostering omfatter en løbende
process under påvirkning af såvel
mesophile som thermophile mikroor­
ganismer i de forskellige faser af ned­
brydning af organisk materiale.
Efterhånden som temperaturen stiger
over 40°C, erstattes den mesophile
populasjon af den thermophile populastion, som er i stand til at nedbryde
de fleste cellulose- og hemicelluloseforbindelser. Den thermophile fase
kan vare flere måneder afhængig af
mængden af cellulose i udgangsmaterialet. Den thermophile fase kræver
temperatur fra ca. 35 til ca. 70°C. Den
største aktivitet ved den mikrobielle
omsætning findes i temperaturområdet
35-55°C. Efterhånden som mængden
af cellulose og hemicelluslose aftager,
går komposten ind i en stabiliseringsfase, hvor temperaturen aftager, og
hvor den thermophile mikroflora igen
erstattes af den mesophile mikroflora.
Jo længre stabiliseringsperiode, desto
større eller bredere vil populasjonen af
den mesophile flora være. Det er den

Komposteringsprocesser.
For at genskabe den mikrobiologiske
balance i vækstlag med intensiv græsvækst må der til jord/plantesystemet
føres en fornøden mængde organisk
materiale til støtte for mikrofloraens
vækst og aktivitet. Noget af det allerbedste materiale såvel af organisk stof
som af populasjoner med antagonistis­
ke mikroorganismer er komposteret
materiale. Kompost er tilgængelig
overalt i rimelige mængder, og det kan
anvendes som topdressingsmateriale
og indarbejdes uden anvendelse af
dyre maskiner. Golfgreens og teesteder kan topdresses flere gange i løbet
af vækstsæsonen med blanding av
sand og kompost. Generelt må man
sige, at spagnum ikke har nogen, eller i
hvert fald kun meget ringe, sygdomsbekæmpende virkning. Det er derfor

Time (days)
Progress of dLease in greenhouse-grown creeping benlgrass topdressed with a 1.5-mm layer of sand-cornmeal infested by Sclerolinia
homoeocarpa and covered with an equal amount of sand-cornmeal infested
by potential antagonists.

side
7

m

a

N um b er and nam e

je rn a

5
35
6
7
38

Acremonium sp.
Diaporthe sp.
Fusarium heterosporum
Fusarium heterosporum
Lambertella subrenispora

41

Myriosclertinia scirpicolcfi

17
45

Rhizoctonia sp.
Rhizoctonia sp .

46

Rhizoctonia sp .

skellige thermophile arter av Baccillus
subtilis været effektive til kontrol af
jordbårne plantepathogener.

S ou rce

T h atch o f b en tg ra ss g reen , C R Sa
S o y b ea n s e e d
L esio n o n Festuca sp ., CRS
L esio n o n Festuca sp ., CRS
Aster ageratoides, Japan

(iso la te LM K 5)b
N e cr o tic c u lm s o f Scirpus, G D R

(iso la te LM K 68)b
N e cr o tic lea f o f Poa pratensis, CRS
Poa pratensis, P h ila d e lp h ia , U S A

(iso la te BnR 165)

Stenotaphrum, T exas, U S A

(iso la te BnR 154)
1
12
14
18
42

Sclerotinia
Sclerotinia
Sclerotinia
Sclerotinia
Sclerotinia

homoeocarpa
homoeocarpa
homoeocarpa
homoeocarpa
sclerotiorum

2
47
4
8
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31

(iso la te g b 0100)c
B acteriu m (u n id e n tifie d )
B acteriu m (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )
F u n g u s (u n id e n tifie d )

L esio n o n Poa pratensis lea f, CRS
N e c r o tio c le a f o f Poa annua, CRS
L esio n o n Poa pratensis leaf, CRS
L esio n o n b e n tg ra ss lea f, CRS
San D ie g o , U S A
T h atch o f b en tfra ss g reen , C PS
G rain c u ltu re o f Sclerotinia homoeocarpa
T h atch o f b en tfra ss g r ee n , C PS
N e cr o tic b en tg ra ss lea f, CRS
R o ttin g b en tg ra ss lea f, CRS
S y m p to m le s s le a f o f Poa annua, CRS
L esio n o n Festuca sp ., CRS
N e c r o tio c le a f o n Poa annua, CRS
C lorotic b en tg ra ss lea f
M u sh r o o m o n b en tg ra ss g r een , CRS
N e cr o tic b en tg ra ss lea f, CRS
N e c r o tio c le a f o f Poa annua, CRS
N ecr o tic ste m o f Agrostis palustris, CRS
L esio n o n Poa pratensis lea f, CRS
M u s h r o o m o n b en tg ra ss g r ee n , CRS
L esio n o n Poa pratensis lea f, CRS

a: O ntario M inistry o f A g ricu ltu re R esearch Station, C a m brid g e, O ntario, C anada
b: P r o v id ed b y L. K ohn, U n iv e r sity o f T oronto, iso la te s LM K 5 an d LMK 68, r e sp ectiv ely .
c: P r o v id ed b y G. J. B olan d , U n iv e r sity o f G u elp h , iso la te gb 0100.

meophile mikroflora, som har størst
interesse og betydning ved biologisk
bekæmpning af sygdomme i græsplæne.
Sygdomsbekæmpelse med kompost
I amerianske forsøg har tilførsel af
kompost delvis kunnet fortrænge syg­
domme i græsplæner. Månedlige til­
førsler af topdressing med kompost i
mængder på ca. 5 kg pr 100 m2 har
vist sig effektive til fortrægning af
sygdomme som Dollar spot, Brown
patch, Pythium, Typhula og Corticium
(se tabel 2). Reduktion i angreb af
andre græssygdomme er ligeledes konstateret som følge af tilførsel af kom­
post. Tilførsel af kompost over en
længre periode har haft meget fin indflydelse på bekæmpelse af rodpathogener i vækstlaget. Populasjoner af jordbåme Phytiumarter er normalt vanske­
lige at bekæmpe med traditionelle
kemiske fungicider, men angrebet på
golfgreens kan reduceres med kontinu­
erlig tilførsel af kompost, hvis man
undlader anvendelse af kemiske fungi­
cider.
Kompost af forskelligt udgangsmateriale og kompost i forskellige stadier af
omsætningen variere meget i evne til at
kontrollere sygdomme i græsplæner.

side
8

Dette skyldes i første grad variation i
mikrofloraen som følge af komposteringsprocesseme, men også kvalitetsforskelle i det organiske materiale, der
er tilstede ved varierende stadier i
omsætningen af kompostmaterialet.
Kendskabet til mikrobiologien i den
sygdomsbekæmpende kompost er ikke
undersøgt til bunds. Man har beskre­
vet svampe og bakterieantagonister
med sygdomsbekæmpende effekt i
kompost af bark af hårdt træ og i kom­
post af kloakslam.
Man har i nogle undersøgelser konstateret, at svampene Trichoderma hamatum, T. harzianum og Gliocladium
virens fra barkkompost var de vigtigste svampe til bekæmpelse af Brown
patch, i andre undersøgelser har man
fundet eller identificeret en række bak­
terier i barkkompost som værende de
mest virksomme mikroorganismer til
bekæmpelse af Brown patch. Blan­
dinger af svampe og bakterier har også
været aktive til kontrol af Brown
patch.
Antagonister af plantepathogener har
kun været undersøgt i mindre detaljer,
forskellige oligotrofe Pseudomonasbakterier har været effektive til kontrol
med Pythium sp. I kloakslam har for­

Behovet for kompost med sygdoms­
bekæmpende egenskaper.
Anvendelse af topdressing blandet
med sygdomsbekæmpende kompost
eller organisk gødning er accepteret af
mange greenkeepere i USA som
værende et aktivt alternativ til bekæm­
pelse af sygdomme på golfbaner. Man
har i flere tilfælde ved anvendelse af
kompost kunnet konstatere en betyde­
lig nedgang i anvendelse af kemiske
fungicider. Anvendelse af kompost og
organisk gødning til sygdomsbekæm­
pelse har ofte vist sig at være såvel en
praktisk som en økonomisk fordel.
Et af de største problemer forbundet
med anvendelsen af kompost til sygdomskontrol er, at en given kompost
ikke kan forudsiges at have sygdoms­
bekæmpende virkning fra år til år eller
fra parti til parti eller fra en lokalitet til
en anden. Den fremtidige succes med
kompost afhænger af producentens
evne til hele tiden at levere kompost
med sygdomsbekæmpende egenskaber
i komposten, medmindre komposten
bliver afprøvet under markforhold.
Man har på flere måder forsøgt at finde
frem til metoder til bestemmelse af
kompostens modenhedsgrad og stabiliseringsgrad for at kunne reducere
variationen i de fysiske og kemiske
egenskaber. Efterhånden som kom­
posten omsættes og modnes, opstår
der kvalitetsændringer i det organiske
materiale. Under komposteringsprocesseme falder kullhydratniveauet,
medens inholdet af aromatiske kullstofforbindelser øges. Tilgængelige
kulstofforbindelser og cellulose kan
støtte aktiviteteme af pathogener som
Pythium og Rhizoctonia. Efterhånden
som indholdet af disse stoffer reduce­
res under komposteringen, vil den
saprophytiske vækst af pathogeneme
aftage. Antagonisteme vil således bli­
ve påvirket af ændringeme i kvaliteten
af det organiske materiale. Den syg­
domsbekæmpende effekt er meget
større i velomsat kompost end i dårligt
omsat kompost.
En anden metode til evaluering af den
sygdomsbekæmpende evne i kompos­
ten omfatter undersøgelse eller niveauet af den mikrobielle aktivitet og
den mikrobielle biomasse.
Ved
bekæmpelse af Pythium har man kun­
net konstatere, at der er ligefrem
afhængighed mellom de sygdomsbe­
kæmpende egenskaber og den mikro­
bielle aktivitet og mængden af mikrobiel biomasse i komposten. Undersøgelsesmetoden kan anvendes for at
undersøge kompostens indflydelse på
bekempelse af Pythium og visse gødforts. side 12.

Nu forstarker vi vår organisation i Norge!
Baste Kund!
PGM; Park & Gråsvårdsmaskiner AB, år generalagent for Ransomes,
Cushman-Ryan, SISIS, Brouwer, MOTT m .fl. i Sverige och Norge.
Dessutom har vi numera agenturen for Bomford/Turner i Norge.
Hillevåg Sveise & Gressklipperservice i Stavanger, som tidigare var
vårt dotterbolag med ansvar for den norska marknaden, ågs nu av
Gunnar Tveit och år vår återfdrsåljare i Rogaland.
For att fdrstårka vår organisation och ge våra Kunder båttre och snabbare
service tar PGM i Sverige over totalansvaret och har avtalat med nedanstående firmor att verka som våra återfdrsåljare i respektive distrikt.
Samtliga våra återfdrsåljare har direktkontakt med oss på PGM i Sverige.

Vånd Dig med

fdrtroende till våra återfdrsåljare:

Leuthens Frdhandel, Trondheim

Telefon: 73 91 96 20 Fax: 73 91 70 11

Maxi Maskinforretning, Bergen

Telefon: 55 95 29 50

Ivar Ihlens Maskinverkstad, Sofiemyr

Telefon: 66 80 55 50 Fax: 66 80 55 52

Hillevåg Sveise & Gress, Stavanger

Telefon: 51 58 97 15 Fax: 51 88 34 32

;å Vålkommen direkt till oss:

RANSOMES
CUSHMAN
RYAN

|Bgpa
y

s v

P G M A B M alm skogen Linkoping T elefon 46 13 27 04 0 0
T elefax 4 6 13 27 03 47 Postadress: B o x 1063 581 10 Linkoping

iy:i
mowers

FORHANDLERGUIDE
Benytt våre firmamedlemmer, de støtter NGA

13/3 Hauser Golf plan A/S
G rensen 5/7
0159 O slo

Bjørn Berger
Telefon 22 42 41 94
Fax
22 42 19 23
M obil
94 13 02 78

B an ea rkitekter og
konsulenter.
Landskapsarkitekter.

Applied Environment
Technologies A/S

Eilif Pettersen

B iologisk jo rd- og

Telefon

37 0 9 1 3 15

planteforbedring

Eskedal
4890 G rim stad

Fax
M obil

37 04 48 32
94 58 45 06

basert på tangekstrakter.
(alginater)

Bjørn 0. Hanche
Maskinentrepenør

Bjørn O. Hanche

G olfbanebygging, graving og

Telefon

33 04 61 25

planering, transport, stein gjerde r

Baggerødgt. 12

M obil

9 4 1 5 25 95

og steinplukking.

3182 Horten

Eik & Hausken Oslo A/S
Postboks 56
0614 O slo

Hako Norge A/S
Prof. Birkelands vei 24 A
1011 Oslo

Hillevåg Sveise og
Gressklipperservice A/S
Kvalebergsveien 21
4016 S tavanger

L.O.G. S/L
Ø kern Torgvei 1
0580 O slo

Nittedal Torvindustri A/S
Torvveien 5
1482 Nittedal

side
10

Ref. bl.a.: BO RRE G O LFBAN E.

Tore Jacobsen
Telefon 22 32 30 45
Fax
22 32 37 05
M obil
94 34 31 59

G ressklippere, traktorer,
toppdressere, luftere, sprø y­
ter, løvutstyr, flishuggere,
tilhengere, jordfresere.

Tore Syversen
Telefon 22 32 15 00
Fax
22 32 15 14
M obil
94 32 87 18

T oro spesialklippere fo r golf,
sylinde r og rotasjonsklippere.
Iseki kom pakttraktorer.

G unnar Tveit

Ransom es,

Telefon
Fax

Cushm an, Ryan, Brouwer,
W estw ood, M ountfield, Sisis.

51 58 97 15
51 88 34 32

Ingunn M. Vågen
Telefon 22 64 33 60
Fax
22 63 06 36

Plenfrø
Plantevernm iddel
V eksttorv

Hans O rding
Telefon 67 07 11 30
Fax
67 07 28 83
M obil
94 24 31 01

Veksttorv, dresstorv, torv for
G reenoppbygging m.v.
Taktorv; patentert.
Langtidsvirkende
gjødsel. Barkprodukter.

Norsk Hydro

Rolf G unnar Bjerkebæ k

G jødsel, etc.

Bygdøy allé 2

Telefon

22 43 22 54

Superba. Fullgjødsel.

0240 Oslo

T elefax

22 43 24 20

Kalksalpeter.

FORHANDLERGUIDE
Benytt våre firmamedlemmer, de støtter NGA

0. Skaaret A/S

Per O ttar S kaaret

G olfbanebygging. Vannings-

D rengsrudbekken 10, Boks 229

Telefon

66 90 12 91

anlegg.G reenkeeping på

1371 Asker

Fax

66 90 12 95

kontrakt. P roduksjon -

M obil

94 20 0 6 1 8

Vekstsand.

Park og Golfmaskiner A/S

Svein Haug

Jacobsen gressklippere,

Sam Eydesvei 5 B

Telefon

66 80 66 69

Atco, National, Turfco. G reen-

1412 Sofiem yr

Fax

66 80 61 94

Line gjødsel. G olfbaneutstyr,

M obil

94 13 55 48

drivingrangeutstyr, golfnett.

PGM AB

Kurt Revestam

Box 14023

Telefon

+46 13270400

Ryan, Sisis, Brouwer, Peruzzo,

S -580 14 Linkoping

T elefax

+46 13270437

Steiner, Mott, Freund

Im portør av Ransom es, Cushm an

Reinhart Maskin A/S

Birger Vetland

H vam veien 2, P ostboks 68

Telefon

63 84 02 30

bunkerraker, transportere.

20 13 Skjetten

Fax

63 84 21 00

C harterhouse toppdresse-og

John Deere gressklippere,

gressbehandlingsutstyr.
A m azone vertikalskjæ rere.

S/48 Vanningsanlegg/
0. Skaaret A/S

Lars Carlson, Sigurd Skaug

Rain Bird vanningsanlegg.

Telefon

66 90 12 94

Salg - Service - M ontering

D rengsrudbekken 10, Boks 229

Fax

66 90 12 95

1371 A sker

M obil

94 24 34 76

SCANGOLF HB

Åke W idgren, Lars-O lof Lindrot

Baneutstyr, køsystem , bagskap,

O stergatan 6

Telefon

+ 4640 42 40 55

nett, utslagsram per/ matter, skilt,

S -235 33 Vellinge

Fax

+ 4640 42 27 55

infotavler, stengsler, redskap,

M obil

+ 4610 298 2955

arbeidsklæ r/ beskyttelsesutstyr.

Svelviksand A/S

Tore Johansen, Ragnar Høgfoss

G olf- vekstm edie. Bunkersand.

Kilem oen

Telefon

32 12 35 25

G olf- toppdressingsm ateriale.

3500 H ønefoss

Fax

32 12 14 32

G olf- rehabiliteringsm ateriale.

M obil

94 33 54 92

D reneringsm asse.

Veidekke A/S

Svein Huse

G olfbanebygging - totalkonsept.

O lav B runborgs vei 4, Boks 3

Telefon

66 98 53 00

Prosjektledelse.

1360 B illingstadsletta

Fax

66 98 06 73

M obil

94 55 15 69

VVS Comfort A/S

G unnar G rim eland

Toro autom atiske

T rom m elberg

Telefon

69 83 85 85

vanningsanlegg

1820 Spydeberg

Fax

69 83 82 75

M obil

94 22 30 44

Østfold Gress A/S

Jonny Trandem

Sportsplen og greengress av

Rød G ård

Telefon

69 26 60 50

krypkvein.

1570 Dillinge

Telefax

69 26 60 57

M obil

94 28 60 23

side
11

le m a

ningsafhængige
pathogener,
men
metoden gælder ikke for pathogener,
som er uafhængig af gødningsindholdet. Kompost kan også have sygdomsbekæmpende egenskaber, der
ikke er knyttet til de mikrobielle egen­
skaber.
Det er vigtigt at kunne føre effektiv
biologisk kontrol med de kompostbaserede organsike gødninger, f. eks.
med antagonistemes evne til at etable­
re sig og overleve i plængressets øko­
system. Samspillet mellom antagonis­
ter og andre jordbåme organismer og
jord og plante kan påvirke de biologis­
ke sygdomsbekæmpende egenskaber.

Anvendelse af mikrobiologiske fun-

gicider
Mikrobiologiske fungicider består af
præparater med levende mikroorganis­
mer, der hæmmer væksten af sygdomsfremkaldende pathogener. I for­
bindelse med udvikling og anvendelse

af mikrobielle fungicider har man isoeret og rendyrket de nyttige mikroor­
ganismer i det tilstedeværende miljø,
normalt fra jord og/eller plantevæv. 1
nogle tilfælde er mikroorganismeme
forædlet på forskellig vis, inden de
bringes tilbage til miljøet i form af et
biologisk fungicid.
Til forskel fra de traditionelle syntetisk
kemiske fungicider må der anvendes
meget stor omtanke vedrørende de for­
skellige aspekter i opbevaring of
anvendelse - udbringing - af de mikro­
bielle fungicider. Det er af største viktighed at være opmærksom på mikroorganismemes
overlevelsesævne
under opbevaring. De mikrobielle or­
ganismer i mikrobiologiske fungicider
kan ikke overleve i ubegrenset tid.
Man bør tillige tænke på, at for at et
mikrobielt baseret fungicid kan være i
stand til at etablere sig i græsset og
forblive aktive gennem hele den perio­
de, hvor sygdomspresset er størst.
Hertil kommer, at de tilstedeværende

mikroorganismer i produktet må være
fordragelige over for andre kemikalier,
der måtte anvendes i forbindelse med
pleje af græsarealet.
Bakteriepræparater må generelt være tolerante
eller resistente over for de fleste
kemiske fungicider.
Svampepræparater vil ikke være tolerante over for et
kemisk fungicid og vil derfor ikke
være særlig egnet som antagonist som
f.eks. bakterier vil være.
Anvendelse af mikrobiologiske fungi­
cider kan imidlertid i mange tilfælde
reducere forbruget af fungicider og
måske endda helt eliminere behovet
for tilførsel af fungicider, men det er
en forudsætning, at man lærer sig at
håndtere de levende organismer.

Mikrobiologiske fungicider til golf­
baner.
Man har fundet mikrobiologiske fun­
gicider, der kan kontrollere angrebet af
gaeumannomyces
graminis,
men

GRESSKURS'95 I S A N D E FJO R D
NGA inviterer til GRESSKURS'95 på Granerød H otell, Sandefjord,
9-13 januar 1995.
K urset er delt i to avdelinger.
Avdeling 1 med hovedvekt på m arkkjem i.
Avdeling 2 er et kurs i grunnleggende golfbane vedlikehold med
tema: "Så skøts din golfbane".
Forelesere:M artin P etersen M. Sc.
International Turfgras Agronom ist.
Sven-O ve D ahlsson Agr. Dr.
Varighet:

Frem m øte m andag 9. kl 11.oo
A vslutning fredag 16. kl 16.30

OPPHOLD:

Dobbeltrom m. pensjon 1.940
Enkeltrom m. pensjon 2.360
B etales av hver en k elt ved avreise hotellet.

KURSAVGIFT: Kr 2.400 ved in nb etalin g til NGA før 15.12.94
Kr 2.700 ved in nb etalin g etter 15.12.94.
* MERK GIROEN GRESSKURS'95. sam t avdeling 1 eller 2 *
* P.g.a. p lasssen , er det flest dobbeltrom.
Vi har et begrenset antall plasser. P åm eldingene registreres i den
rekkefølgen kursavgiften in nb etales til:
NGA, U lvilrud Gård, 2355 G AU PEN
Konto nr. 1875 10.26990
side
12

effekten påvirkes ofte af pH-værdien i
vækstlaget. Man har også fundet bak­
terier i Enterobacter Cloacae, der er
ligeså effektive til kontrol af Pythium
som Metalaxyl i krybende hvene.
Angreb af Typhula incamata og T.
ishikariensis kan kontrolleres med bio­
logiske fungicider. I krybende hvene
kan angreb af Rhizoctonia og Sclerotinia bekæmpes med biologiske fungi­
cider.

GREENKEEPER

j e

TELEMARK GOLFPARK
GOLFBANEN SOM LIGGER I SKIEN ER EN SKOG/PARKBANE.
9 HULL (PAR 36), KORTHULLSBANE (6 HULL) OG
TRENINGSANLEGG BLE ÅPNET I MAI 1994.

Når antagonisteme tilføres i rette tid
og på rette måde, kan de danne en tilstrækkelig stor populasjon, der kan
være lige så effektiv til sygdomsbekæmpelse som de nyere kemiske fun­
gicider.

SISTE 9 HULL ER UNDER BYGGING
OG VIL BLI ÅPNET I 1995.
VI SØKER EN ERFAREN GREENKEEPER SOM ER VILLIG
TIL Å TA I LITT EKSTRA I VEKSTSESONGEN

Fremtidsperspekti ver
Biologisk kontrol med sygdomme i
græsplæner er stadig i begyndelsesstadiet. Selv om der findes mange biolo­
giske produkter til kontrol af sygdom­
me på andre områder, findes der ingen
tilgængelige biologiske midler til
direkte kontrol af sygdomme i græs­
plæner.

OG SER DET SOM EN UTFORDRING
Å UTVIKLE ET NYTT BANEANLEGG.

FORYTTERLIGERE INFORMASJON
RING: 35 59 07 03.

SØKNAD MED REFERANSER OG EVT. BETINGELSER SENDES:

GRENLAND GOLFKLUBB
LUKSEFJELLVEIEN 578
N-3721 SKIEN

Kompostens potentiale til sygdomsbekæmpelse er meget tydelig for nærvæ­
rende og anvendelse af kompost det
bedste alternativ til brugen af kemiske
fungicider på golfbaner. Efterhånden
som vi lærer mere om den rette måde
til kompostering og om fordelene ved
anvendelse af kompost til sygdomsbekæmpelse, jo større krav og etterspørgsel vil der blive efter kompost af
høj kvalitet.
Udviklingen af mere effektive antago­
nister med sygdomsfremkaldende pat­
hogen i græsplæner vil øges. Passende
bakterie og svampe antagonister vil
danne en pool, fra hvile disse organis­
mer vil blive udviklet til mikrobielle
fungicider.

På oppfordring gjengis et foto av redaktørens verksted.

H JØ R N E
A llie d jJo+iAAxud lva/i arbeidet i floAtje

cMead Qneevdze&peA, ved Qilo- Q k i S å/i, etteApa Ua/i Item

lu y ffe t (joljfbcute i Cda, fia /H a n d ocj, p a lAJaxitolm. 9 deuj, e/i A f a p e ^ iy m U t op neUende ko+ciuletti.
d l cm 'UeAÅueA, jpia 4M Itje m i KopLpmm, e i d em ko A i ove/i <yie*iAe*i i

K(mcjAvi*uje/i.

Affe ber meg hilse til alle. Han har ikke rukket å lage matriell til sin spalte denne gang. Han er nå
både greenkeeper og banesjef på Åland. Tidligere banesjef passet på å gå tilbake til skolebenken,
siden Affe var på banen, noe han ellers ikke hadde kunnet. De vil iår passere 18.000 golfrunder. På
spørsmål om hvordan A ffe får anledning til å vedlikeholde banen svarer han at før klokken åtte er det plass på
banen. Konseptet med kort avstand fra Stockholm til fergen + Tax-free shopping ombord + en runde golf har
blitt en sukses. Det begynner allerede nå å bli booket starttider for neste sesong.
Red.

side
13

r n

a

W H ITER FRA SIDELINJEN
Safe Motor A/S markedsfører hageredskaper fra amerikanske AMES. Av
utvalget kan nevnes spader, river tril­
lebårer med lange garantier. AMES
har også en lett 2 hjuls "bøttespreder"
som egner seg til spredning av fingranulert gjødsel etc. for en pris av
1.210.- eks. mva. Kontaktperson: Stein
Bech tlf. 22 35 10 80.

Hydro Agri markedsfører en serie
gjødseltyper i en produktgruppe de
kaller Park. Serien består foreløpig av
fire produkter: Park golf 13-0-15, Park
green 15-0-18, Park miniprill 22-48+4S og NPK mikro 6 -7 -2 1+Mg.
Disse gjødseltypene skal nå være til­
gjengelige gjennom Hydro's forhandlemett.
Kontaktperson Hydro Agri: Rolf
Gunnar Bjerkebæk tlf. 22 43 22 54.

M ED LEM SN YTT
KLASSIFISERING AV
NGA-MEDLEMMER.
NGA har i et par år klassifisert sine
medlemmer på grunnlag av opplys­
ninger gitt fra hvert enkelt medlem, om
utdanning og praksis. På denne måten
plasseres hvert enkelt enkelt medlem i
kategori AKTIV eller PASSIV, deret­
ter deles de aktive medlemmene inn i
kategori greenkeeper, banesjef eller
banearbeider.
For at vårt arkiv skal være best mulig
ajour, ber vi om at skjema som sendes
ut til medlemmene blir fyllt ut og retur­
nere.
Utad gir dette NGA en mulighet til å
markedsføre foreningen med et konkret
antall erfarne greenkeepere. Det vil
også kunne gi svar på hvor mange
banearbeidere det finnes på golfbanene
idag, som innen et eller to år kan kalle
seg greenkeepere. Det er en økende
rekrutering fra "egne rekker".
Våre medlemskort skal ikke forveksles
med eller benyttes som "fritt spill kort".
Vi har fått rapport om at enkelte bruker
NGA-medlemskortet som et fritt spill
kort og dette ikke tillatt. De aktive
medlemmene i NGA (de som minst
sesonghvis arbeider med vedlikehold)
har på baksiden av sine medlemskort
en påskrift.
Denne teksten lyder som følger:"NGA
er en interesseforening som gjennom
utdanning og erfaringsutveksling ønsker
å gi bedre forutsetninger for god golf i

Norge. Vi skulle sette stor pris på
om NGA-medlemmer ved besøk kan
spille gratis på deres bane."
Vår forutsetning er at DU som gjes­
tespiller kontakter din kollega på
banen, eller hvis ikke vedkommende
er å treffe: spør i pro-shop.

MEDLEMSKAP 1994:
Det mangler fortsatt noen medlem­
mer som til tross for purring ikke har
betalt kontingent for inneværende år.
Medlemskapet i NGA løper til man
gir beskjed om at medlemsskapet
skal sies opp. Hvis man ønsker å bli
medlem på ny må forfallt kontingent
betales.

FIRMAMEDLEMMER:
GRESS-forum inviterer firmaene til
å presentere nye medarbeidere, endringer samt nye produkter.

GRESSKONSULENTER:
SVEN-OVE DAHLSSON GRÅSKONSULT HB
Sven-Ove Dahlsson Agr. Dr.
Foreningsgatan 24
S-260 20 Teckomatorp
T lf +46 41 86 07 85
Fax +46 41 86 11 85
MARTIN PETERSEN M.Sc.
International Turfgrass Agronomist
Søparken 134
DK-5260 Odense S
T lf+45 66 15 02 84
Fax +45 65 92 05 84

\ « A - SALG
NGA TILBYR
iølgemh :
IMtOlHJKTLK:
K læ r m e d N G A -logoen:
GENSERE
LAMULL
BOMULL
SLIPS
TØYMERKER
NGA PIN

395,395,150,20,.
50,.

KURSKOMPENDIER UTARBEIDET TIL
GRESSKURS 92 , 93 og 94:

92 Anleggelse av golfbaner
Vekstlag - gress - etablering,
Pleie av nyetablerte golfgreens.
93 Sykdommer.
94 Gjødslingsproblematikk m.m.

P R I S P R . S T K . : 1 9 5 ,R ing e lle r fa x din b e s tillin g til
NG A ID A G !
A lle p ris e r in k lu d e re r p o rto .

"COMPENDIUM OF
TURFGRASS DISEASES"
Kompendie om sykdommer på
gress med fargefotos.
100 sider, pris 245.- inkl. porto.
Dette rikt illustrerte heftet ble etter­
lyst da Bengt Svård foredrog i fjor
høst i Drøbak, samt ved flere av
Martin Petersens forelesninger har
spørsmålet dukket opp: Kan NGA
kjøpe inn noen disse heftene for
salg til medlemmene.!
Nå har NGA skaffet noen eksem­
plarer av heftet, som er rikt illus­
trert og med en beskrivende tekst.

MEDLEMSKAP
N o rw e g ia n
G re e n k e e p e rs
A s s o c ia tio n tilb y r
m e d le m s s k a p fo r b a re
2 5 0 ,- p r. å r in k lu s iv e

G R E S S - frvuuti

NGA MESTERSKAPET 1994

I tille g g tilb y s a b o n n e ­
m en t på:

Spilt på BORRE fredag 16/9.
NGA's høsttreff holdt på å ende med bowlingturnering i Tønsberg, takket være
minst 70 mm regn morgenen før turneringen. Etter rådslagning over en kaffekopp
hos Hans Einar på Vestfold stillte Finn sporty opp med greenfee på Borre.
NGA's vandrepokal ble fraktet i bil fra Stavanger hvor den har oppholdt seg siste
året. Årets vinner av vandrepokalen ble JOHN RIIBER, Oslo Gk. På andre og
tredjeplass i A-klassen (0-36 hcp) kom Morten Wiik, O.Skaaret/Asker Gk og
Bjørn Iversen, Asker Gk.

•Greenbladet
-G reen keep eren

B-klassen (hcp 37-54) ble vunnet av Jon Petter Enger, Asker Gk med Sigmund
Ruud på andre og Morten Bjørnøy på tredje, begge Oustøen CC.
Beste brutto: Tom Hestøe, Oslo Gk med 83 slag. Gunnar Løvik, Stavanger Gk
med 84 slag.

side
14

fo r b a re k r 2 0 0 .- p r år:
M e d le m s k a te g o rie r
-A k tiv t m e d le m s s k a p
-P a s s iv t m e d le m s s k a p
-F irm a m e d le m s s k a p

Fo r s ø k n a d s s k je m a
R ing 6 2 3 5 4 3 3 6

1MGA-KALENDER
G R ESSK U R S 95
Tid

: 9-13. Januar 1995

Arrangør

: NGA

Sted

: Sandefjord

Utferd

: Norsk Hydro, Porsgrunn

Forelesere : Martin Petersen M.Sc.
Sven-Ove Dahlsson Agr. Dr.
Emner

: Markkjemi. Så skots din golf­

BEAVER
B edre p ris er
S e rv ic e
K v a lite t

bana. Gruppearbeider. Paneldebatt.
Kurset er i år delt i to grupper: Gruppe I for­
dyper seg i temaene mens gruppe 2 får en
innføring i det grunnleggende.
Onsdagen og torsdagen vil være av særlig
stor nytte også for medlemmer fra banekomiteene.

GCSAA Show Conference
Tid

: 20-27. Februar 1995

Sted

: San Francisco

Emner

: Utdanningskonferanse og
varemesse.

NGA har brosjyrer for konferansen.

RIGGA Turf Management Exhibition
Tid:

:25-27 Januar 1995

Sted

: Harrogate

Pris

: £ 240 for deltagelse

T93 GREENKLIPPER MED KUBOTA
DIESELMOTOR.
TROLIG EN AV DE BESTE MASKINER
I MARKEDET.

ved hele konferansen

T44 FAIRWAYKLIPPER.
EN AV DE MEST AVANSERTE I SIN
KLASSE.

M an g e m o d eller, be om
tilb u d og d em o n s trasjo n .
Eik & Hausken Oslo A/S
NGA-KALE1MDER

Verkseier Furulunds vei 21
0614 OSLO
Tlf. 22 32 30 45 Fax. 22 32 37 05

c
Returadresse: GRESS-forum Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen

Never (hange
a winning team...
Agrostis capillaris

bar dot v
Festuca
rubra commutata

Festuca rubra
trichophylla

barcrown r

bargreen r

... on a winning green!
Barenbrug har vist seg å være en
vinner i foredling av gresssorter med
stor tilpasningsevne som tilfredstiller
kravene til moderne greenskjøtsel:
ø superb tetthet
0 god sykdomsresistens som
reduserer behovet for sprøyting

0
0
0
0
0

nøysomhet, krever lite gjødsel og
vann
god slitestyrke og varighet
meget smale blad som gir en god
"putting"-overflate
lavtvoksende, krever derfor mindre
vedlikehold
god overvintringsevne

BARENBRUG

"Vinneren skapes med å velge Barenbrugs beste
kvalitetsorter for greener."
Spør din frøleverandør etter disse toppsortene!
Barenbrug Holland BV, P.O. Box 4, 6678 ZG Oosterhout, The Netherlands.
Phone (31) 8818 1545, Fax (31) 8818 1743