"D et har væ rt en tendens i den senere tid, å skylde på nem atode n år man har hatt vanskelig f o r diagnostisere en skade på plengress. D ette fo rd i (a) nem atoden er ikke synlig f o r det m enneske­ lige øye, (b) sym ptom ene på ska ­ de er generelle av natur og skyl­ des en bredt spekter av såvel andre sykdom m er som m iljøm es­ sige belastninger og (c) skader er i m ange tilfelle assosiert m ed sykdom skom pleks som skyldes en eller flere sykdom m er eller m iljøm essige påvirkninger. I tillegg er kunnskap og fo r ­ søksresultater vedrørende hvil­ ken innflytelse og skade nematoder har på forskjellige plengressarter svært begrenset. De fleste nem atoder gjør nytte f o r seg, ved å m edvirke til nedbry­ ting av organisk materiale. Bare noen få er skadegjørere i plengress sam m enheng." Disse linjene er hentet fra boken "Turf M anagem ent for G olf Courses" av Dr Jam es B Beard, utgitt i 1982! Det virker underlig, at et pro­ blem som har vært kjent gjen­ nom svært m ange år, under m ange forskjellige klim atiske side 2 forhold, ennå ikke har blitt viet oppm erksom het. Vi må arbeide for at et sam let Norden kan gjen­ nom føre et forskningsprosjekt som gir oss noen svar. For de som virkelig vil beskytte sine greener har man i Skottland tatt i bruk plasthall prinsippet. Ved Loch Lom ond GC ble en luftfyllt plasthall benyttet i vin­ ter, men da for å lage et bedre arbeidsm iljø og et klim a som til­ lot arbeider på greenene mens været utenfor tilsa noe annet. Alle greens skulle gjennom gå et større vedlikeholdsprogram . For kunne arbeide på tørre greens ble følgende skaffet til veie: en enorm plastboble, på 5(X) m2, som ble holdt opp ved hjelp av en stor vifte. Bobla hadde ca 3 m eter takhøyde som tillot bruk av bl.a. traktor på greenen. Den oppgis å kunne m otstå vind opp­ til 60 km/t, og "kan skaffes" i alle størrelser opp til 30 da. om bygging, da dette inngår som et ledd i undervisningen. “A t sam tlige som arbeider innen goljindustrien øker vårt image, høyner vår status, bedrer vår kvalitet... ” “D et je g prim æ rt fø le r behov f o r å forbedre, er adm inistrative rutiner og kunnskaper. D e fle ste innen vårt yrke e r praktikere. Jeg fø le r at vårt ansvarsom råde blir større i n æ r frem tid, og adm inistrasjon er det tem aet som de fle ste av oss har behov f o r m ere ku nnskaper om. ” Følgende sitat er sakset og over­ satt fra et intervju med G erry Byrne, G o lf C ourse S uperin­ tendent ved Luttrellstow n C astle G o lf C lub i bladet “G reenside N ew sletter” . G reenside N ew s­ letter er m edlem sbladet til den Irske G reenkeeperforening G C SA I (G olf C ourse Superintendents o f Ireland). I følge Course Superintendent Ken Siem s, tok det tre og en halv time å flytte bobla, fra en green til en annen. Noe å tenke på til neste høst? U nder et besøk på Saltex'96 i septem ber, som er en utstilling rettet mot alle som vedlikehol­ der gress, idrettsanlegg, vedde­ løpsbaner, lekeparker osv. var det interessant å legge m erke til hvor stor plass som ble viet utdanning av greenkeepere. En stor hall var fylt opp av aner­ kjente C olleger fra hele UK. Alle kunne tilby utdanning innen vedlikehold av golfbaner, og flere hadde egen bane ved skolen. Disse banene, som f. eks. ved Elm w ood C ollege, gjennom går en særdeles intensiv Gressforum nr. 3/96 G R E S S - jpsuwn IN N H O LD ISSN 0804-8665 GRESS-forum 3/96 Redaksjonen avsluttet november GRESS-forum er et frittståen­ de organ som sendes ut til bl.a. medlemmene i NGA. Signerte artikler i bladet er nødvendigvis ikke NGA’s offisielle eller redaktørens syn, og står således for artikkel­ forfatterens egen regning. 2 4 5 9 11 12- 13- 14 15 16 18 21 R e d a k t ø r e n s s p a lt e P r e s id e n te n s h ils e n E fte r s å n in g a f g o lfg r e e n s V in t e r s k a d e r D e n fr e m t id ig e s je f g r e e n k e e p e r F o r h a n d le r g u id e A f f e ’sh jø r n e H e ls e ■ M iljø - S ik k e r h e t P ro d u k tn y tt Feedback 96 0 Redaksjonen forbeholder seg retten til å forkorte innsendt matriell. Innsendt matriell returneres ikke hvis det ikke blir bedt om det. UTGIVER REDAKTØR ANNONSESALG Tor Senstad 2355 Gaupen Telefon 62 35 43 36 Telefax 62 35 41 06 Park™ er gjødseltyper utviklet spesielt REDAKSJONSKOM ITÉ Alfred Jonsson Hans Ording Stål Bø Tor Senstad med tanke på bruk i parker, på golfbaner, fotballbaner og andre grøntarealer. Park™ Miniprill 22-4-8+4S Park™ Golf 13-0-15+Mikro Park™ Green 15-0-18+Mikro Neste utgave: GRESS-forum 4/96 Materialfrist 30.11.96 Hydro Agri produserer og selger dessuten følgende gjødseltyper i Norge: Kjøp-salg-stilling ledig/søkes: pris pr spaltelinje kr 36.00 inkl. mva. F u llg jø d sel® K alksalpeter™ S uperba™ Forsidefoto Foto: Tor Senstad HYDRO Sats/trykk Hagen Offset a.s. Hydro Agri, Markedsseksjon Norge, 0240 Oslo Tlf: 22 43 21 00, Fax: 22 43 24 20 Gressforum nr. 3/96 sid e 3 PRESIDENTENS HILSEN Hvor ble den av, sommeren 96? Den har passert i følge kalende­ ren, forhåpentligvis som en frisk sommervind; mild og fin. Men akk, det vil alltids finnes en og annen haglbyge som kommer rasende inn og ødelegger og river opp de frukter som vi har laget. Vi har en stor oppgave foran oss med videreutdanning, for å kunne takle de utfordringer vi møter innenfor fremtidens greenkeeping. Både arbeidsledere og sommeransatte trenger utdanning, vi vil ellers alt for lett bli overkjørt av «økonomer» eller klubbens banearkitekt; med 35 i hcp. Vi er sim ­ pelthen ikke flinke nok til å argu­ mentere verbalt eller skriftlig med den kunnskap som vi har til­ egnet oss gjennom vedlikehold av golfbaner. Derfor er det nå viktig at vinteren benyttes til kursing/etterutdanning for derigjennom å få vår kunnskap ut til m edlem m er og ikke minst Stål Bø President NGA Sjefgreenkeeper Bærum Golfklubb sørge for et enda bedre vedlike­ hold. Det er fremdeles mye som kan gjøres bedre. M ed andre ord: vi ses på gress kurs 97! Noe av det som har opptatt greenkeepere den siste tiden, er nematoder. Her må det bare konstateres at kunnskapen som finnes om dette, er svært mangelfull. Men, når råd­ givere vi har kontaktet, mener at vi må ta problemet alvorlig. Da må vi innrette oss etter dette. Nematoder er et vanskelig tema, som m angler grunnforskning: Når man vet hvor små vi er i Norge, må vi søke felles innsats på om rå­ det. Internasjonal satsing med til­ strekkelig kapital er nødvendig for å gi økonom isk trygghet for for­ søksvirksomheten. Det er på bakgrunn av blant annet slike ting, de nordiske greenkeeperforeningene har bedt de nordis­ ke golfforbundene, om å sette av en eller halvannen krone pr spiller pr år, til et fond. Dette vil gi øket innsats på forskning, som berører de klimatiske vanskeligheter vi opplever i Norden. La oss håpe at de tar denne henvendelsen alvor>'gDet må også være mulig med et samarbeide mellom fotballforbun­ dene og golfforbundene, slik at felles mål kan oppnås. Det er det samme hjulet vi skal finne opp. Til slutt må nevnes en sak, som er beklagelig og lei. Det er ting som tyder på at det er turbulent rundt en del arbeidsforhold på banene. Personlig m ener jeg at dette ikke er en sak som skal behandles av NGA. Men det NGA kan gjøre; er å øke kom petansenivået hos alle involverte parter, gjennom infor­ masjon og kursing. Alle arbeidstvister er vanskelige, ikke minst på en golfbane, hvor det er mye følelser og ikke minst, veldig mange værmessig faktorer man ikke kan styre. Men der det finnes en god arbeidskontrakt og likeledes et måldokument for hvordan banen skulle drives, er jeg sikker på at en del av turbulen­ sen, blir til lette krusninger i vann­ glasset. Finn fram blåsw ix’en og smør skia, det er vinteren som kommer. Takk fo r en fin sesong. Stål. Grand Lake Geneva. Foto: Stål Bø. Gressforum nr. 3/96 EFTERSÅNING AF GOLFGREENS Eftersåning er en process hvor man sår nyt frø i etableret græs eller i pletter med tynd eller manglende græsbestand. Af de mange årsager til efterså­ ning er nogle mere håndgribelige end andre. Uanset årsagerne så bliver pro­ blemet med at etablere nye kimplanter i greens med etableret græs eller i gre­ ens med tynd græsbestand en kamp for tilværelsen for de nye planter. Kimplantedødeligheden vil være meget stor, fordi det etablerede græs, eller filtlaget i greens, vil virke som en barriere mod frøets kontakt med vækstlaget. Ligeledes vil det etablere­ de græs øve stor konkurrence mod de nye planter ved opptagelse af vand, gødning og lys uanset hvilken såteknik, der anvendes. Ved omtanke og sund fornuft kan man ændre balancen til fordel for de nye kimplanter og øge antallet af overlevende planter. Man må aldrig betragte eftersåning af greens som værende en engangs be­ handling. Eftersåning må betragtes Martin Petersen M.Sc. International Turfgrass Agronomist som værende et vedvarende præventivt program mod dårlig plantebestand på greens. Eftersåning må foretages med jævne mellemrum i løbet af vækstsæåsongen. I USA er det almindeligt at efterså greens 6-8 gange i løbed af sæsonen. Ved den hyppige eftersåning vil man øge mængden af det ønskede frø i frøbanken, og øge chanceme for at man kan bibeholde en intakt vegeta­ tion af de ønskværdige græsser. Man bør være opmærksom på, at de udsåede græsarter på greens ikke har mulighed for at blomstre og sætte frø som eenårig rapgræs, hvor en enkelt plante kan danne 360 spiredygtige frø i løbet af en periode på nogle få uger. Ved eftersåning i etableret græs kan det vare flere år, inden man ser en forbe­ dring eller ændring i plantebestanden. I pletter med tynd eller manglende græsbestand ser man resultatet af efter- såningen meget hurtigt. Man bør altid betragte eftersåning som værende en langtidsinvestering. Såfremt man ønsker en ændring i plantebestanden her og nu, så er det ikke eftersåning, man skal satses på, så må der foretages en storstilt renovering eller rekonstruk­ sjon af greenarealet, som evt. vil omfatte udskiftning af det tilstedevæ­ rende vækstlag, eller i hvert fald en udskiftning af det tilstedeværende græs med*nysåning eller lægning af nye græstørv. Eftersåning er et relativt billigt alternativ til omlægning af gre­ ens, fordi eftersåning ikke i nævneværdig grad ødelægger spilleoverfladen på greens, eller hindrer fortsat spill på greens. En renoveringssåmaskine til greens bør Andes på enhver golfbane. Årsager til eftersåning. Mange greenkeepere eftersår greens flere gange om året, som regel i forbin­ delse med «luftning» af greens. Man kan efterså med frø af den art og sort, Forts, side 6 S /4 8 AUTOMATISKE VANNINGSANLEGG VI GRATULERER FØLGENDE GOLFKUNDER MED VALG AV S/48 VANNINGSANLEGG: Rain Control S ty rin g sau to m a tik k R a /n ^ B / r d S p re d e re o g ventiler ARENDAL GOLFKLUBB ASKER G O É K L U R B B O R R E G O L F fitø g & DRØBAK GOLFKLUBB FREDRIKSTAD GOLFBANE RANDSFJORDEN GOLFPARK GAUSDAL GOLFBANE SORKNES GOLFKLUBB GRENLAND GOLFKLUBB SOLA GOLFKLUBB GRØNDALEN GOLFBANE STAVANGER GOLFKLUBB HAUGER GOLFBANE TYRIFJORD GOLFKLUBB HEDMARK GOLFKLUBB ØSTMARKA GOLFKLUBB KJEKSTAD GOLFKLUBB ÅLESUND GOLFBANE O BA M M FN GOLFKLUBB å&. nnws S/48 har mange års erfaring og er idag Skandinavias ledende leverandør av automatiske vanningsanlegg. S/48 utfører prosjektering, levering av komplette anlegg eller deleanlegg, service og instruksjon. Ta kontakt med oss for en nærmere informasjon. Gressfomm nr. 3/96 SALG OG SERVICE I NORGE 0. Skaaret A/S Postboks 229, 1371 Asker Tlf. 66 90 12 94. Fax 66 90 12 95 sid e 5 <7 e m a Forts, fra side 5 dårlige gødningsforhold, meget lav klippehøjde og generel dårlig pleje. der blev anvendt ved anlæg af greens. Alternativt kan man vælge nye og bed­ re sorter af den samme græsart. Det kan være sorter med bedre sygdomstolerance, bedre stresstolerance, eller bedre tilpasning til de miljømæssige forhold. Det primære formål må under alle omstændigheder være at undgå problemer, som forringer spillekvaliteten og greenens æstetiske udseende. Når man ser de første symptomer på dårlig plantebestand, må man tinde årsagen til, at plantebestanden bliver dårlig. Man må herefter korrigere de hidtil anvendte plejeprogrammer. Man må overveje at introducere nye og bed­ re græsarter og sorter tilpasset de loka­ le vækstforhold, man må forbedre sygdomskontrollen og fremfor alt justere gødningsforhold og gødningsplaner, evt. også ændre klippepraksis. Det kan være, det bliver nødvendigt at forbedre lysforholdene, og skaffe mere sol til græsset. Morgensol er mere effektiv end eftermiddagssol. Nogle greenkeepere venter med at efterså greens, indtil behovet direkte foreligger som følge af problemer i miljøet eller som følge af problemer med det udførte vedligehold. I tidens løb begynder græsset at ældes, det opstår tegn på dårlig plantebestand. Plantebestanden bliver tynd, genvæksten efter slid bliver langsom, modtageligheden mod sygdomme større. Der er begyndende etablering af tokimbladet ukrudt og fremmede græsarter. Alle disse symptomer kan udvikles over en bred basis, eller kan forekom­ me på kun en enkelt green eller en del af en green. Udseendet af greens kan variere i løbet af vækstsæsonen. Græsset kan degenerere på grund af stor belastning, som følge af mange spillede runder af golfspillere med stålspikes på skoene. Græsset kan også degenerere som følge af intens skygge, Når væksproblemerne er tydelige, er det tiden at tage en objektiv vurdering af det hidtil anvendte plejeprogram. Man bør kontrollere filtlagets tykkelse og græssets rodudvikling og vækst. Man bør kontrollere gødningsforholdene i vækstlaget og sikre sig, at græs­ set får de nødvendige gødningstoffer i de rigtige mængder og i det rigtige for­ hold til hinanden. Dette gælder også mikronæringsstofferne. Man bør kon­ trollere og evt. korrigere pH-værdien i vækstlaget. Man bør ligeledes kontrol­ lere, at den anvendte klippehøjde er passende for de tilstedeværende græs­ arter og sorter, og til antallet af spille­ de runder på golfbanen. Selv små jus­ teringer i klippehøjde kan give stort udslag i græssets udseende og sundhedstilstand. Eftersåning i sig selv løser ikke alle problemerne på greens. Et kontinuerligt kombinationsprogram bestående af eftersåning og effektiv pleje vil være nødvendig til kontrol af specielle pro­ blemer. Hvis eenårig rapgræs er det store problem på greens, vil efterså­ ning i sig selv være ineffektiv, såfremt man ikke ændrer plejeprogrammet, eller evt. anvender kemiske midler til kontrol af det eenårige rapgræss. Overvejelser i forbindelse med eftersåning. Man må sikre sig, at den græsart og sort man vælger til eftersåning, passer sammen med det græs, der findes på de eksisterende greens. Vær opmerksom på bladbredde, bladfarve og andre egenskaber i valgte arter og sorter. Man bør aldrig begå den dumhed at efterså greens med krybende hvene med almindelig hvene, eller omvendt. Man kan altid uden problemer og med fordel anvende rødsvingel i forbindel­ se med eftersåning på alle typer gre­ ens. Rødsvingel vil spire hurtigere end hvenearterne og under bestemte for­ hold som f.eks i forårstiden give hurti­ gere spilleklare greens med bedre kon­ trol mod eenårig rapgræs. SKDEBERG GOLFKLUBB, Sarpsborg HEAD GREENKEEPER S kjeberg G olfklu b b d isp o n erer en 18-hulls b o n e som ble å p n e t i 1 9 7 8 , p a r 7 2 , 5 5 8 0 m eter. A n ta lle t m edlem m er h a r passert 9 0 0 , o g klubben h a r velordnet økonom i. Banen lig g e r i et vakkert p a rk - oq skogsterreng m e d kort avstand til S arpsborgs by- o q b o lig o m rå d e r. S kjeberg G olfklu b b h a r et høyt am bisjonsnivå o g ser positivt p å et utvidet s a m a rb e id m e d øvrig e k lubber i SørøstN o rg e o q i VestS verig e/B o h u slån . V å r n å v æ re n ­ d e h e a d g re en ke e p e r ønsker å g å ov e r i en annen bransje, o g vi søker d e rfo r en velkvalifisert p e r ­ son som kan væ re en d riv kra ft i den videre utvikling a v banen. Head Greenkeepers oppgaver innebæ rer b la nt annet: • ansvar for banens totale vedlikehold og utvikling i henhold til fastsatte mål • ansvar for personal, budsjett og kostnader • praktisk arbeid på banen Vi søker Head Greenkeeper med: dokumentert teoretisk og praktisk erfaring fra vedlikehold av golfbane • gode samarbeids- og lederevner, strukturert arbeidsform, energisk og kreativ • Lønn og øvrige vilkår blir vi sikkert enige om. Kontakt formann i Banekomiteen; Ole Neumann tlf 22663530 (kontor) eller 69155438 (privat) for ytterligere informasjon. Skriftlig søknad merket Head Greenkeeper vedlagt attester og referanser sendes snarest til: Skjeberg Golfklubb, Postboks 3014 Kurland, 1712 Sarpsborg. sid e 6 Gressforum nr. 3/96 12-14°C inden spirings­ processeme går i gang. Ved den laveste tempe­ ratur spirer græsset kun med ca. 50%. Eenårig rapgræs spirer ved jordtemperatur på 10-12°C. Rødsvingel begynder spiringsprocesseme ved lavere temperatur. Man kan i det hele taget spørge, om Krybende hvene er det rigtige græs på greens under nordskandinaviske forhold. Rekordstort frem m øte ved NGAs markvandring til Oustøen CC. Mange greenkeepere kæmper en hård kamp for at opnå ensartede spillekvaliteter på alle greens. De stræber efter ensartethed enten efter egen overbevis­ ning, eller efter krav og pres fra spil­ lerne. Man kan så diskutere, om alle greens skal vedligeholdes på samme måde, skal samtlige greens indeholde samme græsart og sort. Svaret herpå afhænger af det syn, man har på golfspillet. Hvis man mener, at evnen til «at læse» den enkelte green er en del af golfspillet, så er der jo ingen grund til større diskussion. Så må plejeanstrengelseme fokuceres på egenarten af hver enkelt green. Hvis dette kræver anven­ delse af en græsart bedre tilpasset de miljømæsige forhold, så må man vælge den græsart, selv om det måske kræver en anden plejestrategi for den pågældende green. Del kan måske være nødvendigt at anvende almindelig rapgræs på fugtige skyggefulde greens, hvor ingen andre græsarter tri­ ves. Hvis man har den overbevisning, at en runde golf skal spilles på ensarte­ de hurtige greens, så vil man altid have store problemer med at udligne rullelængden for bolder på de forskellige greens. Såtid og teknik. Frøspiring kræver tilstedeværelse of vand og optimal temperatur. For at få succes med eftersåning må begge krav efterkommes. For at spiringsprocesserne kan sættes igang må frøet optage mindst 60-70% af dets egen vægt af vand. Spiringsprocesseme er endvidere afhængig af konstant fugtighed i vækstlaget, indtil der er dannet en kimplante. Ved eftersåning må man derfor sikre sig, at vandingssystemet fungerer effektivt. Man må reparere eller udskifte de sprinklere som ikke funge­ rer. Det eftersåede areal må vandes med jævne mellemrum i spiringsfasen. Det kan under visse forhold være for hver anden time. Det kan være en for­ del at dække de eftersåede arealer med en fibertex dug for at reducere risikoen for vanderosion. Temperaturforholdene spiller en afgørende rolle for spiringsprocesseme. Krybende hvene kræver temperatur på Gressforum nr. 3/96 Vækstsesonen er meget kort for krybende hve­ ne. Græsset starter forårsvæksten meget og væksten standser meget tidligt i efteråret. Den almindelige hvene har noget længere vækstperiode, og er dominerende græsart på naturlige græsarealer i nordskandinavien. For ved eftersåning at opnå et plantebestand i foråret så hurtigt som muligt, vil man altid anvende en vis mængde rødsvingel. Rødsvingelen vil spire og etablere sig hurtigere end de øvrige græsarter, og dermed være med til at danne en tidlig vegetation, der vil øge konkurrencen mod eenårig rap­ græs. Den rutinemæssige eftersåning i løbed af vækstsesonen må foretages i relation til vækstrytmerne i de forskel­ lige græsarter. I den tid de forskellige græsarter normalt danner frøstængler, er plantebestanden tynd og ikke så aggressiv som på andre tidspunkter. Eenårig rapgræs er altid mindst aggressiv i foråret, og mest agressiv i efteråret. Kendskab til græssemes økologiske forhold vil være gavnlig i forbindelse med eftersåning. Hvis man vil efterså i perioder med dårlige temperaturfor­ hold, kan det være en fordel at anven­ de forspiret frø, og efter såning at tildække det tilsåede areal med en fiber­ tex dug. Kimplanteme må have tid til at udvikle sig og tid til at samle et tilstrækkeligt stort indhold af karbohy­ drater til at modstå de miljømæssige stresspåvirkninger. Der bør derfor, afhængig af forholdene, være en hvile­ periode på ca 6 uger inden græsset utsættes for større stresspåvirkninger. Når græsfrøet er spiret må kimplanterne kunkurere med de eksisterende planter om den tilgængelige gødning, fugtighed og lysmængde. Inden man påbegynder et eftersåningsprogram, må man reducere konkurrenceforholdene for det eftersåede græs. Dette gøres best ved mekanisk at udtynde den eksisterende plantebestand og evt. klippe græsset lavere end man normalt gør. Alternativt kan man reducere græsvæksten ved anvedelse af et væksthæmningsmiddel. NGA-KALENDER je GRESSKURS'97 6-10 JANUAR Se også side 17 Arrangør Info tlf. Sted : NGA : 90 55 48 58 : Sundvolden Hotel 3531 Krokkleiva tlf. 32159140 Kursavgift : Kr 2.600.- innen 3. desember. Betales direkte til NGA Helpensjon: Pr. pers. i dobbeltrom: 670.Enkeltromstill. pr dag: 200.Dagpakke : m/lunsj: 215.m/lunsj og middag: 445.(tillegg for festmiddag) Opphold m.m. betales til hotellet Kurs 1 Grunnkurs, 36 timer: Innføring i vedlikehold * Førstehjelp Internkontroll Max 25 deltagere Kurs 2 Halv til to dagers forelesninger: Drenering Hva skjer i år 2010? Soppsydommer Biologisk bekjempelse av sopp Vinterskader Næringsstoffer og bruken Nematoder Miljøvennlig vedlikehold Førstehjelp Gjødselforsøk i Sverige Internkontroll for arbeidsleder Max 25 + 25 deltagere BIGG A Turf Management Exhibition BIGGA National Education Conference Tid: : 20 - 24 Januar 1997 Sted : Harrogate Emner : Utdanning og varemesse 68th A nnual GCSAA International G olf C ourse C onferance and Show Tid : 10-12 Februar 1997 Sted : Las Vegas Emner : Utdanning og varemesse N ordisk Tid : Sted : Emner : P ark & G olf E xpo’97 23 - 26 Septemberr 1997 Elmia i Jdnkoping Utdanning og varemesse GRFXSKONSULENTER: MARTIN PETERSEN M.Sc. International Turfgrass Agronom ist Søparken 134 D K -5260 O dense S T lf 0 0 45 66 15 02 84 Fax 0 0 45 65 92 05 84 S-O DAHLSSON GRÅSKONSULT HB Sven-O ve D ahlsson Agr Dr Foreningsgatan 24 S -260 20 Teckom atorp T lf 0 0 46 418 607 85 Fax 0 0 4 6 418 611 85 M ob (X) 4 6 10 243 7063 Forts, side 8 side 7 m a “Slitssåning” vil i sig selv ikke reducere konkurjencen fra de etablerede planter og fremme etablering af det eftersåede frø ved fuld plantebestand. Man kan fremme planternes etablering og overlevelsesevne ved at efterså i forbindelse med «prikning» eller hulpibeluftning af greens. Ved at efterså i prikkehulleme kan kimplanterne spire og udvikle sig uden konkurrence fra det etablerede græs. Man kan også anvende «prikkemaskinen» udelukkende til eftersåning. I denne forbin­ delse skal huldybden kun være 1-2 cm afhængig af filtlagets tykkelse. Hvis større områder på greenen er uden vegetation, vil kraftig vertikalskæring, spiking og fjernelse af det døde plante­ materiale efterfulgt af eftersåning og Jo større pletter eller områder uden vegetation, desto større er chancerne fo r at eftersåning skal blive en succes. sid e 8 topdressing være den bedste løsning. Generelt må man konstatere, at jo stør­ re pletter eller områder uden vegetati­ on, desto større er chanceme for at eftersåning skal blive en succes. Væksthæmningsmidler. For at mindske konkurrenceeffekten fra det eksisterende græs kan man anvende et væksthæmningsmiddel som f.eks. Mefluidid der sælges i Danmark under navnet EMBARK. Ifølge amerikanske undersøgelser skal der anvende. 28 g aktivt stoff pr da i foråret. Midlet må udsprøjtes i god tid inden eftersåning skal finde sted. Det vil i praksis sige dagen før eftersåning. Mefluidid kan også anvendes til bekæmpelse af eenårig rapgræs. Der anvendes igen 28 g aktivt stof pr da i foråret efterfulgt af behandling med yderligere 7 g aktivt stof pr da på et senere tidspunkt. Når eftersåning er tilendebragt, skal det eftersåede areal toppdresses. Der bør anvendes et toppdressingsmateriale der svarer til sammensætningen af vækstlaget. Der bør anvændes så meget topdressing at hulleme fyldes. Ved vånding på et senere tidspunkt, vil materialet i hullerne sætte sig, og der vil opstå en fordybning, der vil beskyt­ te frøet mod de værste slidskader. I forbindelse med eftersåning må greens gødes. Der bør anvendes en NPK-gødning med et forhold mellem N-P og K som 1-2-1. Udregnet på basis af Nitrogen må der tilføres ca 250-500 g pr 100 m2. Såfremt arealet dækkes med Fibertex og vandes vil frøet spire i løbet af ca. 8-10 dage. I løbed af 4-6 uger vil planterne begynde at danne sideskud, og så skulle planterne være store nok til at kunne konkurrere mod det eksisterende græs. I den første tid efter fremspring af det eftersåede græs bør man øge klippehøjden på greens i henhold til frøvalget. Miljø og plejemæssige variabler der påvirker tilpasning og kvalitet af græsset på golfgreens. MILJØ: Temperatur Skygge Klippehøjde og hyppighed Lys Fugtighed Nedbørsmængder Snedække Vækstlagets sammensætning Greenkonstruktion Dræningsintensitet PLEIE: Græsarter Klippehøjde og hyppighed Gødskning og pH Sygdomme Luftning -toppdressning Filtlaget Vandning -vandkvalitet Spilleintensitet Greenhastighed Gressforum nr. 3/96 VINTERSKADER <7^ PR A K T ISK E FORSØK DEKKING AV GREENER Bakgrunn Julie Dionne, agronom og Poa Annua forsker på Laval Universitetet i Quebec, besøkte tre nordiske golfklubber i midten av oktober. I Norge skal Lars Linde og Oslo Golfklubb kopiere de dekkingsforsøk som Julie har ledet i Kanada. Royal Canadian Golf Federation, Canadian Turfgrass Research Foundation og Quebec Turfgrass Research Foundation har finansiert prosjektet over en tre-års periode på Laval Universitet i Quebec og på Montreal Golf & Country Club. Dekkingsforsøkene har vært utført på Poa Annua greener, da Poa Annua greener er vanligst forekom­ mende og at de er meget utsatt for vinterskader. Julie tror at Poa Annua vil bli aner­ kjent som ønsket gress på greener og at modifiserte Poa sorter vil bli å kjøpe i fremtiden. Sorter med ve­ sentlig bedre egenskaper vedrøren­ de kulde og sykdom. Flere forsk­ ningsprosjekter pågår i USA og Kanada. Nyanlagte greener med Krypkvein har ikke de samme overvintringsproblemene. Prosjektets formål er å vurdere hvilke metoder for dekking av gree­ ner som er best, da utbudet fra mar­ kedet er stort. Mange baner i Kanada har dekket greenene i mer enn 10 år. Styregruppen for nordiske forsøk har i samarbeid med greenkeeperforeningene ansett forsøksresultate­ ne som meget interessante å overfø­ re til nordiske forhold. Styregruppen har derfor besluttet å kopiere forsøkene i Norge, Sverige og Finland. Snø Tørr snø isolerer meget bra og kan gi gode forutsetninger for overvin­ tring. 15 cm med tørr snø kan være til­ strekkelig for å beskytte mot lengre kuldeperioder. Imidlertid vil perioder med regn eller tø ødelegge snøens isolerende Gress forum nr. 2/96 Paal Midtvåge banekonsulent NGF egenskaper. Snø eller islagets egenskaper avgjø­ res av været og ikke sjefsgreenkeeper, desverre! Dekking - beskyttelse mot snø, is, regn, temperatur osv. Industrien i Kanada tilbyr en rekke produkter med usikre egenskaper og usikre anbefalinger for aktuelle klimatyper. Resultatene i Kanada har vært meget varierende og usikre for å unngå eller begrense vinterskader. Bra resultat et år har blitt snudd til katastrofe året deretter. Dette er hovedårsaken til at det kanadiske prosjektet ble startet. Mål for prosjektet. • Evaluere effektiviteten for for­ skjellige dekkingsteknikker. • Bestemme temperaturprofilen under forskjellige duker og lign. • Bestemme effektivitetsfaktoren på forskjellige dekkingsteknikker. Typer av dekkingsteknikker som er testet i disse forsøkene: 1. Permeabel (gjennomtrengelig) duk. 2. Impermeabel duk. 3. Luftmellomrom og impermeabel duk utvendig. 4. Tynn filt og impermeabel duk utvendig. 5. Tykk filt og impermeabel duk utvendig. 6. Permeabel og impermeabel duk utvendig. 7. Permeabel duk, matte av treull; ca. 5 cm og impermeabel duk utvendig. 8. Permeabel duk, halm, impermeabel duk utvendig. I tillegg hadde man kontrollruter uten noen form for beskyttelse. ning av duker. Fysiologiske målinger av gressets kvalitet og overlevelsesevne. Temperaturprofiler i høyde med plantens krone, 10 cm og 20 cm ned i vekstmassen. Klima. I Quebec er klimaet som norsk innlandsklima med relativt mye snø (opp til 120 cm) gjennom hele vin­ teren. Lufttemperaturen fra midten av november til midten av mars varier fra -26°C til + 10°C. Store variasjoner fra uke til uke. I Montreal var snødybden mellom 0 og 15 cm hele vinteren og med både regn og snø i løpet av vinteren. Temperaturmålinger ved plantenes vekstpunkt. I Quebec var temperaturen for kontrollruten konstant på 0°C, mens temperaturen i Montreal varierte fra -17°C til +5°C. Store variasjoner fra dag til dag og en min. tempera­ tur på -17°C medførte at Poa Annua gikk ut 100 % i kontrollruten. Forts, side 10 Julie Dionne, Lars Linde, Stål Bø og Haakan Eriksson. Foto: Paal Midtvåge Under dukene ble Rovral og rottegift (i halm og treull) benyttet fore­ byggende. Målinger som ble utført etter fjer­ sid e 9 Ved dekking med kun duk var temperaturprofilen som ovenfor og lik kontroll ruten. Ved bruk av halm og treullmatte var temperaturen gjennom hele vin­ tersesongen mellom 0°C og +2°C, både i Montreal og Quebec. Resultater fra forsøkene i Montreal. Kontrollruten ble spilleklar 50 dager senere enn rutene som var dekket med ovennevnte type 7 og 8. Disse to kom best ut av testene. Forsøkene er gjentatt over 2 år med tilsvarende resultater. Ikke dermed sagt at banene som lykkes med dek­ king åpner tidligere, men de kan ved åpning presentere et bedre pro­ isolering. b) Alltid bruke tett duk utvendig. c) Ta lokale klimaforhold i betrakt­ ning når type tiltak skal bestemmes. d) Registrere temperaturprofilen ved plantens krone, for å kunne søke forklaringer til eventuelle uforutsette resultater. e) Installere og fjerne dekkingen på rett tidspunkt. 0 Benytte permeabel duk på våren, etter at vinterdekkingen er fjernet, g) Anerkjenne at vinterdekking ikke kan erstatte god design, kon­ struksjon og godt vedlikehold. oktober eller begynnelsen av november. Dokumentasjon fra første vinterens resultater vil sannsynligvis forelig­ ge høsten 1997. Når skal duken legges ut? Av erfaring og kunnskap om klima og basert på langstidsværvarsel om 1. Sørg for tilstrekkelig utdan­ ning og kompetanse til å vurdere og iverksette tiltak for å unngå problemer. ER DU GODT FORBEREDT? Følgende sjekkliste er hentet fra «Nordisk litteratrurstudie om vin­ terskader»: Med en bevisst strategi kan man forbedre forutsetningene for greengressets overvintring. Sjekklisten skal være en hjelp for vedlikeholdsansvarlig. 2. Kartlegg følgende forhold på greens: • oppbygging og status • makro- og mikroklima • artssammensettning • risiko for vinterskader 3. Utarbeid en vedlikeholds- og tiltaksplan for å begrense vinter­ skader. Unngå følgende: Resultat etter dekking. Foto Haakan Eriksson. dukt for spillere og slippe omfatten­ de renoveringsarbeider i vårsesong­ en. Tiltrekningskraften overfor medlemmer og gjestespillere er betydelig når greenene kan presen­ teres med sommerkvalitet, allerede tidlig på våren! Resultater fra forsøkene i Quebec. Snølagets egenskaper gjennom vin­ teren bestemte i stor grad resultatet av forsøkene. Tørr snø med tilstrekkelig dybde, uten is, og med en gunstig tempera­ tur for plantens «dvale» medførte at kontrollruten et år oppnådde sam­ me kvalitet som ovennevnte type 7 og 8. De andre årene var resultatene sam­ menfallende med ovennevnte fra Montreal. 3 års forskning viser at effektiv dekking av greener må inneholde: a) Sunn bruk av fungicider ( sopp­ midler ) før installasjon av duker og side 10 Soppskader: • sorts- og artsmatriale tilpasset voksested og risiko • tilpasset gjødsling som fremmer herding • tilpasset klipping og slitasje for best herding • tørt mikroklima på greenen • minimal filtmengde • gjødsel som ikke fremmer sopp kulde eller snø som forventes å bli permanent kan man beslutte å iverksette utlegging av duk. Det vil si: før permanent snødekke. Det be­ høver ikke være tele i vekstmassen selv om det er en fordel. Lengre perioder med +3°C til +5°C ved plantens vekstpunkt etter til­ dekking kan gi betydelige negative konsekvenser. Mekaniske skader: • behov for redusert belastning (spill, maskiner og kjøretøy) • behov for forbud mot belastning (spill, maskiner og kjøretøy) • minimal filrmengde Når skal duken fjernes? Erstatt vinterdekkingen med vårdekking (kun permeabel duk) når lufttemperaturen overstiger 0°C. Vinterdekkingen må fjernes når lufttemperaturen overstiger 0°C i lengre tid eller når temperaturen under duken overstiger +3°C til +5°C noen dager. Når vinterdekkingen erstattes av permeabel duk er det viktig igjen å forebygge angrep av sopp. Fysiologiske skader: • sorts- og artsmatriale tilpasset voksested og risiko • tilpasset gjødsling som fremmer herding • tilpasset klipping og slitasje for best herding • tiltak for å unngå is eller stående vann • tiltak for fjerning av is • tiltak for å fjerne snø • hindre uttørking Oslo Golfklubb og virksomheten i Norge. Forsøksfelt legges ut i slutten av Rapporten selges i sin helhet fra N G Fca 50 s. kr 100,- Gressforum nr. 2/96 D o n f r e m t id ig e s j e f g r e e n k e e p e r Rutefelt. Foto: Haakan Eriksson. HVORDAN MENER DU AT FREMTIDENS SJEFGREENKEEPER SER UT? Paal Midtvåge banekonsulent NGF Informasjon fra nordisk banekomitémøte hvor det ble drøftet hvilke egenskaper som kreves i fremtiden, for en sjefgreenkeeper med 18 hulls bane eller større. På nordisk banekomitémøte onsdag 9. oktober ble sjefgreenkeeperens fremtid diskutert. Representanter fra SGF (Sveriges Golfforbund), SGA (Svensk Greenkeeperforening), DGU (Dansk Golfunion) og NGA presenterte følgende inn­ spill: Per O lof Ljung, SGA Kompetanse på data. Bedre maskinkunnskap enn i dag. Bra arbeidsleder. Administrativ kompetanse og kan rapportere til styret i klubben. Godt utdannet innen grønne fag. Kompetanse innen forvaltning, drift og vedlikehold av bygninger. Utdannet i presentasjonsteknikk. Kompetanse innen budsjettering, årsregnskap og revisjon. Kan uttrykke seg verbalt i forsam­ linger og i forhandlinger samt uttrykke seg skriftlig. Mer arbeidsleder - mindre eget arbeid. Kan arbeide selvstendig mot mål som klubben fastsetter. Er betraktet som proff på vedlike­ hold innenfor et komplisert emne høyere status. Er godt orientert om den interna­ sjonale utviklingen innen golfbanevedlikehold. Er assosiert medlem i klubbens styre. Er godt orientert om forsøksvirk­ somheten i Sverige. Er lydhør for debatten innenfor greenkeepermiljøet. Er ansatt som banesjef. Har vedlikeholdsansvar og økono­ misk ansvar. SGF forventer et generelt rasjonaliseringspress for drift av golfklub­ ber i fremtiden. Er sjefsgreenkeepere klare til å påta seg ansvaret for hele virksomheten? Har sjefgreenkeeperen den rette kompetansen? Stål Bø, NGA Banens viktigste person. Forvalter bane som representerer en investering på mellom 10 og 25 millioner. Forvalter personer som represente­ rer 6 - 10 årsverk. Forvalter maskiner med en mar­ kedsverdi på 2 - 4 millioner. Vedlikeholder banen i samsvar med medlemmenes forventninger. Greenkeeper skal kunne tilpasse seg markedets svingninger i form av forskning, endring av mål for vedlikeholdet osv. Hvem er sjefsgreenkeeperen: Leder av en relativt stor virksomhet, en tusenkunstner som kan litt om alt. Store konsekvenser ved feil beslut­ ning. Den praktisk arbeidende sjefsgreenkeeper forsvinner til fordel for den arbeidsledende. ^e m Egil Hansen, DGU Har et høyt faglig nivå. Har kompetanse innen psykologi er vel rustet til å kommunisere med medlemmene. Er glad for å gå på jobben. Kompetanse innen arbeidsledelse og forhandlingsteknikk. Arbeider med langsiktige planer og mål som forenkler skifte av banekomitemedlemmer. Prioriterte arbeidsoppgaver for sjefsgreenkeepere som skal møte fremtiden: • Satse på utdanning. • Klargjøre egen plassering, rolle­ spill og funksjon i organisasjo­ nen. • Arbeider med langsiktige og kort­ siktige mål. Dette gir grunnlag for harmoni og arbeidsro. FEGGA arbeider for lik utdanning av greenkeepere i Europa. En gjen­ nomgang pågår og vil foreligge våren 1997. Bo Ericsson, SGF Spesielt utdannet innen miljøspørs­ mål. Gressforum nr. 2/96 Halmrester etter dekking. Foto: Haakan Eriksson. sid e 11 a Quid» FORHANDLERGUIDE Benytt NGA's firmamedlemmer, de støtter NGA! f 13/3 Hauser Golfplan A/S Grensen 5/7 0159 Oslo Applied Environment Technologies A/S Eskedal 4890 Grimstad AS SR/BR avd. GeoPro Kongsvingerveien 2040 Kløfta Bjørn 0. Hanche Maskinentrepenor Baggerødgt. 12 3182 Horten Eik & Hausken Oslo A/S Postboks 56 0614 Oslo Felleskjøpet Østlandet Rosenkrantzgt. 8 0159 Oslo Gress Service 90 A/S SCANGOLF HB Barlindveien 7 Åsa 3500 Hønefoss Bjørn Berger Telefon 22 42 41 94 Telefax 22 42 19 23 Mobil 94 13 02 78 Banearkitekter og konsulenter. Landskapsarkitekter. Medlem av ESGA Eilif Pettersen Telefon 37 091315 Telefax 37 04 48 32 Mobil 94 58 45 06 Biologisk jord- og planteforbedring basert på tangekstrakter. (alginater) Stein H. Stokkebo Telefon 63 98 2310 Telefax 63 98 25 10 Mobil 94 65 57 46 Netlon Advanced Turt gressarmering Fiberduk, jordarmering, tensar geonett, asfaltarmering.erosjonssikring, GeoMur skråning & voller, drensprodukter, membraner, toalett-løsninger. Bjørn O. Hanche Telefon 33 04 61 25 Mobil 9415 25 95 Golfbanebygging, graving og planering, transport. Steingjerder og steinplukking. Ref.: BORRE GOLFBANE og FRITZØE GÅRD GOLFBANE. Tore Jacobsen Telefon 22 32 30 45 Telefax 22 32 37 05 Mobil 94 34 31 59 Gressklippere, traktorer, toppdressere, luftere, sprøyter, løvutstyr, flishuggere, tilhengere, jordfresere, grøfteutstyr. Morten Eirik Engelsjord Telefon 22 8610 00 Telefax 22 42 28 88 SPESIALBLANDINGER FRØ Gjødsel, veksttorv. Plantevern. Drensrør. Knut Jonsrud Telefon 3213 43 88 Telefax 3213 42 33 Mobil 94 33 51 98 Nasjons* /klubbflagg, køsystem er, bagskap, klubbhusm atter, gum m iplater, beskyttelsesnett, utleietraller, rangeballer, ClubCar, utslagspaller/ matter, skilt/infotavler, trem øbler, gjennvinningsbeholdere, baneutstyr, hullborsliper, sper­ ringer, verneutstyr, arbeidsklæ r. Førsteklasses kvalitetsprodukter. Hako Norge A/S Prof. Birkelands vei 24 A 1011 Oslo Hillevåg Sveise og Gressklipperservice A/S Kvalebergsveien 21 4016 Stavanger sid e 12 Tore Syversen Telefon 22 32 15 00 Telefax 22 32 1514 Mobil 94 32 87 18 Toro spesialklippere for golf, sylinder og rotasjonsklippere. Iseki kompakttraktorer. Gunnar Tveit Telefon 51 58 9715 Telefax 51 88 34 32 Mobil 92 01 29 69 Ransomes, Cushman, Ryan, Brouwer, Westwood, Mountfield, Sisis. Gressforum nr. 2/96 FORHANDLERGUIDE QuiA Benytt NGA's firmamedlemmer, de støtter NGA! Ivar Ihlens Maskinservice Kongeveien 49 1412 Sofiemyr L.O.G. S/L Økern Torgvei 1 0580 Oslo Leiithens Frøhandel A/S Postboks 3928 Leangen 7002 Trondheim Nittedal Torvindustri A/S Gaustadgt. 12 1482 Nittedal Norsk Ferdigplen A/S Postboks 42 1960 Løken Norsk Hydro Bygdøy allé 2 0240 Oslo O. Skaaret A/S Drengsrudbekken 10, Boks 229 1371 Asker Park og Golfmaskiner A/S Sam Eydesvei 5 B 1412 Sofiemyr PGM AB Box 1063 S-581 10 Linkoping Email: info@pgm.se Gressforum nr. 2/96 Ivar Ihlen Telefon Telefax Mobil 66 80 55 50 66 80 55 52 94 48 44 69 f Forhandler av Ransomes Perruzzo, Gamberini, Mott Cushman, Ryan, Steiner, Sisis Allen og Bolens. Ingunn M. Vågen Telefon 22 64 33 60 Telefax 22 63 06 36 Mobil 94 40 97 21 Plenfrø. Plantevernmiddel. Veksttorv. Såmaskiner, drensrør. Torstein Moe Telefon 73 91 96 20 Telefax 73 91 1514 Mobil 94 72 39 48 Forhandler av Ransomes, Cushman Ryan, Brower, Sisis, Allen, Ariens, Antonio Carraro og Husqvarna. Jord, torv, gjødsel, plenfrø. Hans Ording Telefon 67 07 11 30 Telefax 67 07 28 83 94 24 31 01 Mobil Veksttorv, dresstorv, torv for greenoppbygging m.v. Taktorv; patentert. Langtidsvirkende gjødsel. Barkprodukter. Christen Seierstad Telefon 63 85 01 76 94 21 43 35 Mobil Ferdigplen. Veksttorv. Dekkbark. Rolf Gunnar Bjerkebæk Telefon 22 43 22 54 Telefax 22 43 24 20 94 32 46 20 Mobil Gjødsel, etc. Fullgjødsel®. Kalksalpeter™. Park™ Suberba™ Per Ottar Skaaret Telefon 66 9012 91 Telefax 66 9012 95 Mobil 9010 5715 Golfbanebygging. Greenkeeping på kontrakt. Vanningsanlegg. Produksjon - Vekstsand. Svein Haug Telefon 66 80 66 69 Telefax 66 80 61 94 Mobil 92 0213 20 94 26 63 35 Jacobsen gressklippere, Atco, National, Turfco. Green-Line gjødsel. Golfbaneutstyr. Golfnett. Drivingrangeutstyr. Kurt Revestam Telefon 00 4613 27 04 00 Telefax 00 4613 27 05 86 Mobil 00 46 70 537 511 Importør av Ransomes, Cushman, Ryan, Sisis, Brouwer, Peruzzo, Steiner, Mott. side 13 QuuL FORHANDLERGUIDE Benytt NGA's firmamedlemmer, de støtter NGA! f Reinhart Maskin A/S Hvamveien 2, Postboks 68 2013 Skjetten Rhone-Puolenc Agro A/S Verpetveien 48 1540 Vestby S/48 Vanningsanlegg 0. Skaaret A/S Drengsrudbekken 10, Boks 229 1371 Asker Sand-Andersen Valhallaveien 16 1445 Heer Svelviksand A/S Postboks 55 3490 Klokkarstua Veidekke A/S Olav Brunborgs vei 4, Boks 3 1360 Billingstadsletta Voll Traktor A/S Kåsen 4340 Bryne VVS Comfort A/S Tunveien 14, Boks 154 1820 Spydeberg Wam Traktorservice lledalsveien 16 3410 Sylling side 14 Øystein Nøkland Telefon 63 84 02 30 Telefax 63 84 21 00 Mobil 94 4919 74 John Deere gressklippere, bunkerraker, transportere. Charterhouse toppdresseog gressbehandlingsutstyr. Amazone vertikalskjærere. Hans-Ove Telefon Telefax Mobil Importør av plantevernmidler. Kirkeby 64 95 20 60 64 95 28 32 94 21 61 27 Sigurd Skaug Telefon 66 9012 94 Telefax 66 9012 95 Mobil 90105713 Rain Bird® vanningsanlegg. Salg - Service - Montering Egil Andersen, Rune Andersen Telefon 64 93 0014 Telefax 64 93 08 63 Mobil 90 62 88 41 GREEN-SAND, DRESS-SAND BUNKER-SAND Med eller uten torv og kompost. All sanden er vasket og støvfri Frank Gustavson Telefon 32 79 85 66 Telefax 32 79 85 67 Mobil 94 60 02 65 Golf- vekstmedie. Bunkersand. Golf- toppdressingsmateriale. Golf- rehabiliteringsmateriale. Dreneringsmasse. Svein Huse Telefon 66 98 53 00 Telefax 66 98 06 73 Mobil 94 5515 69 Golfbanebygging - totalkonsept. Prosjektledelse. Ove Harald Voll, Jørn Tore Ueland Telefon 51 42 65 80 Telefax 51 42 65 85 Mobil 94 61 05 99 Mobil 94 60 37 93 Forhandler av Ransomes Perruzzo, Gamberini, Mott Cushman, Ryan, Steiner Sisis, Allen, Kubota og Belos. Gunnar Grimeland Telefon 69 83 85 85 Telefax 69 83 82 75 Mobil 94 22 30 44 Toro automatiske vanningsanlegg Arild Wam Telefon 32 8514 86 Telefax 32 85 22 17 Forhandler av Toro spesialklippere for golf, sylinder og rotasjonsklippere. Gressforum nr. 2/96 HJØRNE Aon WotoAalm. 9 dacj, eA Ajjfe penAjoniU (Uj, Aetiande AanAuient. A llie d flonAAan Aga anAeidei i NoAc^e 4am Jle a d Qnee+vkeapeA oed ØdJa Cjk i 8 gA, etteApa Aga Aqcft&t (p ljla n eA i Zda, p a /H and otf p a Jla n 4J2AUMA jjOA tiden jpa A lan d , Auoa u ih p p jin yen jpAUetteA..... Greenkeepems roll i golfklubbens drift år en fråga som diskuteras med många nyanser. Från att ha varit en person som varit anstålld for att klippa gras så har greenkeepem i dag genom NGA's kursverksamhet utvecklats till en vålutbildad fackman som år kompetent att leda banskotseln som banchef. Det har också skett på många klubbar, men tyvårr år det fortfarande så på några klubbar att styrelsen anser att banekomiteén år mest kompetent att leda bandriften. Det år inget sårnorskt eller skandinaviskt problem, det existerar nog i alla lånder som har golfbanor. Ur John Deeres utmårkta produktblad Golfnytt, har jag lånat några tånkvårda rader: “Kommunikationen mel lan styrelsen och den ansvarige greenkeepem kan hos många golfklubbar ta formen av ett *diktat \ dar styrelsen bestdmmer villkoren. ” På Lewes Golfklubb i Sussex ansåg medlemmarna att “den dåliga kommunikationen håmmade klubbens utveekling. '* Klubbens sekreterare Peter Withe beråttar: ‘ Det ligger i klubbens och medlemmamas intresse att ge klubben prioritet vad galler utvecklings- och underhållsprogram, och detta kan vi endast lyekas med då det finns ett nara sama rbe te me lian styrelsen och greenkeepem och hans personal. ” I fortsåttningen beråttar sekretåraren om hur utvecklingen i klubben våndes till det båttre på ett påtagligt sått. Bandriften kostar i dag så myeket att det behdvs goda kunskaper i både ekonomi och banskdtsel. Det vikti­ gaste år att ha en långtidsplan for flera år framåt.Hur detta skall ske med en banekomite som kanske skifter personer titt som tått forstår jag inte. Når jag tånker på ekonomi så år det en fråga med minst två sidor, den ena år den banbudget som styrel­ sen fastståller och som fdrhoppningsvis skall ge en perfekt bana. Den andra år greenkeeperns ambitionsnivå som oftest år ett snåpp hogre. I en situation når budgeten inte råeker så blir det många arbetstimmar utover ordinarie arbetstid. ben varit utan greenkeeper ett år och hade då anlitat bankonsulenten for att gora en skotselbudget for banan. I denna budget uppskattades personalbehovet till 7.500 tim. Det var inte så vålmekaniserat på den tiden och dårfor var personalbehovet storre ån i dag. Utan att tveka så ansåg banekomiteén att 5.500 tim var tillråckligt och styrelsen faststållde detta som tillråckligt for banskotseln. Det fanns naturligtvis inga fors­ lag till vilka banskotseldelar som nedprioriteras utan instållningen var att det blir nog bra åndå. Att jag hade många overtidstimmar såger sig nog sjålvt. Forstå året som greenkeeper år man nog lite extra ambitids och vill visa hur duktig man år. Hår på Åland så år banan nu fårdigbyggd och jag arbeter med etableringen och efterputs. Greenfeespelet har okat i år och klubben måste tacka nej till minst 100 gåster i veckan så her behovs verkligen 9 hål till. Ha en bra host AFFE OSLO GOLFKLUBB Oslo Golfklubb er landets største med over 3.000 med­ lemmer. Vår 18-hulls bane belastes med over 30.000 runder pr. sesong. Vår head greenkeeper har 10 personer med seg i jobben i å holde banen i topp stand. Medlemmene stiller store krav til banens beskaffenhet og vi søker nå en BANEARBEIDER med erfaring fra golfbaneskjøtsel eller lignen­ de. Du må være arbeidssom, nøyaktig, plikt­ oppfyllende, arbeidsbevisst og ha evnen til å omgås mennesker. Du bør være lydhør, høflig og diplomatisk. Vi tilbyr gode betingelser til den rette. Hybel kan skaffes på golfbanen. Søknadsfrist: innen utgangen av januar -97 Jag har sjålv gjort det och har tråffat många kolleger som har gjort samma sak. Det år puts och finnish som blir eftersatt når tid och pengar inte råeker till det behov som finns. For golfbanans utseende år det nog så viktigt att det ser snyggt och prydligt ut. Når jag bdrjade som greenkeeper 1974 så hade klub- Gressforum nr. 3/96 Interessert? Send CV til Oslo Golfklubb, Bogstad, 0757 Oslo. For ytterligere opplysninger kan head green­ keeper kontaktes på telefon 94 34 98 83. side 15 Helse Miljø og Sikkerhet Pers forhold til golf startet sommeren 1958, som 9 årig, caddy og ballplukker på Bogstad og varte til familien flyttet etter et par tre år. ved Per Stranger-Thorsen Arbeidstilsynet 7. distrikt Etter å ha arbeidet 21 år hos AlfaLaval, i Norge og internasjonalt, begynte han ved Arbeidstilsynet -7. dis­ trikt, for tre år siden. Han har som ansvarsområde sektoren for industri, bygg & anlegg samt landbruk. personale som tidligere har fått redu­ sert sin arbeidstid og som senere ønsker å utvide denne. Den gjelder alt­ så ikke for ansatte som i sin ansettel­ sesavtale har beskrevet at de arbeider deltid. Svaret blir at han ikke kan kreve dette. Hans nåværende forhold til golf består i å ha det hyggelig på banen og ikke være opptatt av å senke sitt handikap. Som medlem av Sandnes og Sola Golfklubb påberoper han seg å være medlem av den klubben som både har lengst spillesesong og som utvikler de beste spillerne for «vindfulle baner». Spørsmål om rett til hel stilling: En deltidsansatt greenkeeper mener han har rett ifølge arbeidsmiljøloven til å gå over i den nye, hele stillingen som vi har tenkt å annonsere i avi­ sen. Vi ønsker imidlertid å besette denne med en utenfor organisasjo­ nen. Har han rett i dette? Svar: Arbeidsmiljølovens § 46A nr. 5 sier at under ellers like forhold har arbeidsta­ ker med redusert arbeidstid fortrinns­ rett til å øke sin arbeidstid når stilling blir ledig i virksomheten. For­ utsetningen for en slik rett for arbeids­ taker er at stillingen helt eller i det vesentlige er tillagt de samme arbeids­ oppgaver. Som paragrafen sier så gjelder dette Spørsmål om oppsigelse: Når en person er ansatt i prøvetid, hva skal til for at han kan sies opp? Hvilke grunner kan man anføre? Svar: Oppsigelsen må som for fast ansatte være saklig begrunnet i virksomhetens, arbeidsgiverens, eller arbeidstakerens forhold, jfr. arbeidsmiljølovens (AML) § 60. Den må videre begrunnes i arbeidstakerens tilpasning til arbeidet, faglig dyktighet eller pålitelighet. (Arbeidsmiljøloven § 63) Arbeidsgiver må foreta en vurdering og et skjønn av den prøvetidsansattes funksjon i arbei­ det og relasjoner på arbeidsplassen. Arbeidsgiver har plikt til å gi vedkom­ mende nødvendig instruksjon for å fun­ gere bra i stillingen. I alle tilfelle må vedkommende få en tilrettevisning og advarsel om hvordan han/hun ligger an før det blir aktuelt med en oppsigelse. Spørsmål om krav til verneutstyr: Hvis en person får legeerklæring for at han ikke kan bruke hjelm eller annet verneutstyr på et område hvor bedriften har bestemt at slikt ver­ neutstyr skal brukes, hvordan skal bedrif­ ten forholde seg da? Svar: Bedriften har en plikt til å prøve å sette ved­ kommende til annet passelig arbeide. Arbeidstakeren må bli tilbudt et annet arbei­ de. Hvis vedkommen­ de avslår dette, kan oppsigelse være siste utvei. Hvis det ikke finnes annet arbeide til vedkommende i virksomheten kan oppsigelse være aktu­ elt. Men bedriften må først strekke seg langt i å prøve andre mulig­ heter først. Spørsmål om prosedyrene rundt oppsigelse: Vi har måttet gå til avskjedigelse av en ansatt. I brevet til denne glemte vi å opplyse om hans rett til for­ handling og rett til å reise søksmål. Nå hevder den det gjelder at avskje­ digelsen er ugyldig da den ikke har fulgt prosedyrene i arbeidsmiljølo­ ven. Hva svarer jeg til dette ? Svar: Formkravene til en avskjedigelse er de samme som for en oppsigelse. Det følger av § 66 nr. 2. Manglende formkrav i en oppsigelse eller avskjedi­ gelse vil føre til at arbeidsmiljølovens søksmålsfrister ikke gjelder. Hvis formkravene ikke er oppfylt og dersom arbeidstakeren går til søksmål innen 4 måneder etter at oppsigelsen fant sted, skal oppsigelsen kjennes ugyldig, med mindre særlige omsten­ digheter gjør dette åpenbart urimelig, ifølge § 57 nr. 2, tredje avsnitt. Dette gjelder ikke ved avskjedigelser, jfr. arbeidsmiljølovens § 66 nr. 2. Svaret på ditt spørsmål er derfor at avskjedigelsen er ugyldig fordi den ikke fullt ut fyller formkravene. Spørsmål: Vi er en nystartet golfklubb som skal hygge nytt klubbhus m.m. Hva er viktig å huske på ifølge den nye byggherreforskriften ? Svar: Bl.a. annet dette: Før bygge- og anleggsarbeidene tar til, må byggherren eller prosjektlederen lage en plan som sikrer fullt forsvarlig arbeidsmiljø for hele bygge- og anleggsperioden, jfr. § 8 i «Byggher­ reforskriften». Den som er ansvarlig for virksomheten (byggherren) og som omfattes av for­ skrift om internkontroll av 01.01.92 har plikt til å påse at de entreprenører eller leverandører virksomheten engasjerer, har et internkontrollsystem som på en tilfredsstillende måte omfatter de akti­ viteter som drives i virksomheten, jfr. § 13 i forskriften om internkontroll. Kopi av forhåndsmeldingen til Ar­ beidstilsynet skal settes opp synlig på byggeplassen og ajourføres, jfr. § 9 i «Byggherreforskriften». For øvrig skal arbeidstakerne holdes løpende informert om tiltak som treffes med hensyn til sikkerhet på byggeplas­ sen, jfr. § 15 i «Byggherreforskriften». «Mangler typegodkjenning i Norge». sid e 16 Gressforum nr. 3/96 G R ESSK U R S'97 Idrettsp ris fo r de som k o m m er m ed fly: B ruk b lan k ett som k lubben h ar m ottatt. K ontakt k lu b b en s reiseb y rå e lle r B raathen Safe. bestilles og betales av den enkelte i god tid. D et er god b u ssforbindelse til hotellet m ed avgang fra b u ssterm inalen ved O slo S. O ppgi reisen s form ål: id rettsp ris som m edlem av N G A /N G F . H usk av b e stillin g sfo rsik rin g og at reisen m å Flere d etaljer sendes ut sam m en m ed bekreftelsen m edio desem ber. F or flere d etaljer se side 7. Veier o g stier Plasser Forsterkning fu ndam ent Breddeutvidelse Fyllinger M urer o g voller Når funksjon og dokumentasjon teller Bygging av veier, stier, plasser og idrettsbaner på bløt grunn som myr, leire og silt. Forsterkning av veier og plasser med dårlig bæring. Fundament for pelerigg og andre tunge maskiner. Breddeutvidelser og kantforsterkninger. Lastfordeling over peler i fyllinger. Fundament for fyllinger, spesielt Tensar geocell. Bygging av murer, landkar, voller og brane skråninger. Tensar geonett er et stivt nen med faste knutepunkter. T ensar geonett arm erer konstruksjonen ved at mas­ sene forkiles og låses i nettets ruter. Bruk av Tensar geonett kan gi meget store besparelser i forhold til tek­ nisk likeverdige tradisjonelle løsninger. Besparelser på opptil 50% er ofte realistisk. Tensar SS-nctt for 2-dimensjonal belastning. Tensar RE- og FR-nett for 1-dimensjonal belastning. Avd. G eoPro gir teknisk bistand i bruken av våre produkter, både i form av befaringer, idéskisser, løsningsforslag, detalj-dim ensjoneringer og o p pfølging av anleggsarbeider. aO AVDELING GeoPro AS S R /B R Avd. G eoPro Kongsvingcrvcicn - 2040 Kløfta Tlf. 63 98 23 10 Fax. 63 98 25 10 Trondheim: tlf. 73 90 13 40 fcx. 73 90 13 65 Gress forum nr. 396 sid e 17 MGA - SALG Y y r o t o r k lip p e r f r a K a n s o m e s NGATILBYR WE PROIHJKTER: Ta kontakt med Lars Linde: mob. 943 49 883, han har mottatt vårkolleksjonen til NGA. BESTILL SNAREST! slik kan du repre­ sentere NGA på banen i sommer. H usk! NGA PIN IMIOIIIKIAAIT PGM introduserer Ransomes Frontline 728D rotorklipper som byg­ ges ved Cushman fabrikken. Maskinen har en 28 hk vannavkjølt Perkins dieselmotor. 1,6 eller 1,8 meters hydraulisk drevet klippepadde som har et "mulching" -system for finfordeling av gressavklippet. Maskinen har hydrostatisk drift. Klippehastigheten er maks. 11 km/t, transporthastighetem er maks. 17 km/t. Makinen har servostyring og automatisk differensialsperre som standard. Fontline 728D finnes i 4-hjulsdreven versjon med utskjaltbar 4-hjulsdrift i transportstilling. Maskinen kan utsty­ res med hytte. For ytterligere informasjon kontakt din forhandler. Importør PGM tlf.: (X)46 1327 04(X). Reparasjonssåing er en mye brukt teknikk for renovering av velbrukte arealer med gressmark uten at de nor­ male aktiviteter blir forstyrret, og det er dette den nye Pro-Seed maskinen ble designet for. holderen har en gummikant, for å hin­ dre vibrasjonsstøy fra lokket, og har en kapasitet på 62 1. Beholderen til dressematerialet har kapasitet på 195 50 KURSKOMPENDIER UTARBEIDET TIL NGA's GRESSKURS 92%H 94og 95: 92 A n leggelse av golfbaner V ekstlag - gress - etablering. Pleie av nyetablerte golfgreens. '9 3 Sykdommer. 94 Gjødslingsproblem atikk m.m. '9 5 V ekstlag. rotvekst, spirehem m ing Komprimering. Elementær marklære P R IS PR. S TK .: 1 9 5 ,4 s tk . fo r 6 9 5 .- ’ COMPENDIUM OF TURFGRASS DISEASES’’ Kompendium om sykdommer på gress, med fargefotos. 100 sider, amer., pris 245.- Ring e lle r fa x din b e s tillin g til NGA ID A G ! P ris e n e in k lu d e re r p o rto . MEDLEMSKAP N o rw e g ia n G re e n k e e p e rs A s s o c ia tio n tilb y r m e d le m s s k a p fo r k r 5 0 0 D e tte in k lu d e re r a b o n n e m e n t p å: •G R E S S - jjV itun •G re e n b la d e t (svensk) •G re e n k e e p e re n (d ansk) M e d le m s k a te g o rie r: •A k tiv t m e d le m s s k a p •P a s s iv t m e d le m s s k a p •F irm a m e d le m s s k a p For s ø kn a d s s k je m a R ing 6 2 3 5 4 3 3 6 F a x 6 2 3 5 41 0 6 side 18 Pro-Seed er en maskin hvor alt blir gjort i en operasjon. Den brukes sam­ men med en traktor eller annet arbeidsredskap på min. 16 HK. Den perforerer små hull (1296 pr m2), breisår, toppdresser og deretter bør­ ster frø og dressblandingen ned i hul­ lene, og gressplenen er klar til bruk igjen. Foran på Pro-Seed er det en piggvalse i hele arbeidsbredden (1117 mm). Piggvalsen har grove tinner som lager hullene i bakken for frøene. Trommelen har 880 tinner, hver med en diameter på 8 mm og en maksi­ mum arbeidsdybde på 35 mm. Tinnene er arrangert slik at de gir 1296 hull pr m2 etterhvert som maskinen kjøres fremover. Dybden kan justeres, men det anbefales en dybde på 5-15 mm for frø+dress blandingen. Frøet ligger i en beholder foran, over trommelen, med en annen beholder bak for dressmaterialet. Frøbe- L Frøfordelingen blir kontrollert av et Gandy system, levert av BLEC. Justering av såmengden er trinnløs. Driften av maskinen er mekanisk fra piggvalsen, dette betyr at utsådd mengde er direkte relatert til fremdrif­ ten. Utmatingen av dressmasse er også relatert til fremdrift, og føreren kan velge det mest hensiktsmessige for­ hold mellom fremdrift og utmating. Frø og dressmassen mates ned på bak­ ken, flyttes og blandes av en roterende børste, og det er nå det meste av mate­ rialet presses ned i hullene som er laget av piggvalsen. En hydraulisk motor driver børsten, og den trenger en hydraulikkpumpe som leverer minst 15 liter pr min. Avslutningen i prosessen er den bakre vertikale børsten som har justerbar tyngde/belastning, til å børste overfla­ ten, fylle eventuelle resterende hull og etterlate en jevn, flat overflate. Importør Eik & Hausken Oslo A/S, tlf 22 32 30 45. Gressfomm nr. 3/96 Plenbehandlingsutstyr for idretts- og golfbaner Reinhardt Maskin er nå totalleverandør av maskiner til vedlikehold av grøntanlegg. Vi har maskiner bl.a. til såing, ettersåing, lufting, vertikalskjæring og toppdressing. For klipping og oppsamling på idrettsbaner har John Deeres plen- og parktraktorer vært ledende på markedet i flere år. I tillegg leverer vi John Deere spesialgressklippere for både parkanlegg og golfbaner. Ta kontakt, så sender vi de spesialbrosjyrene ----------------- \ a- •• fcv---------------s du måtte ønske.. Charterhouse toppdresser Amazone vertlkalskjærer Charterhouse dressenett rterhouse dyplufter John Deere 955 m/gressklipper og oppsamler (ohn Deere LX 188 m/gressklipper og oppsaml Prodana plenleggings maskin vertl-beed etter|ohn Deere Fl 145 m /183 cm gressklipper \ såings- » , maskin W --------- J ___ / REINHARDT Charterhouse ettersåingsmaskin Reinhardt Maskin A/S Hvamveien 2.2013 Skjetten. Tlf. 63 84 02 30 Hovedkontor: Elvegaten 4 ,4 6 1 0 Kristiansand. Tlf. 38 02 60 20 Gressforum nr. 3/96 sid e 19 Foto: Stål Bø Med håp om en viss form for avkobling, reiste 25 greenkeepere fra Skandinavia over til Midtvesten i USA for å delta på John Deere’s “feedback 96” Etter 20 timer med fly og buss var vi ved bestemmelsesstedet. Første dagen ble viet et besøk av stedet, hvor smeden John Deere, startet sin virksomhet. 1 dag kalles den John Deere Company. Problemet for datidens farmere var kladding på veltefjøla av tre under pløying med den gammeldagse treplogen. Foto: Stål Bø John smidde derfor ei veltefjøl av stål. Dette fungerte så bra i praksis at farmere fra hele Midtvesten kom til smia for å få fatt i mister Deer’s plog. Dette var ved begynnelsen av dette århundret og dermed en del av den historie som Amerikanerne vedkjenner seg og vil ta vare på. I dag sysselsetter John Deere Company mange tusen mennesker og hadde i løpet av årets første 7 mnd., en omsetting på ca $ 8 milli­ arder (ikke norske kroner) og en fortjeneste på $ 650 mil. Ett av satsning områdene til JD er maskiner til vedlikehold av grønta­ realer, innbefattet golf. For å tilfredsstille de krav som vår profesjon stiller, har de tatt det skritt å invitere greenkeepere til demonstrasjon. Her skal det gis til­ bakemelding skiftelig etter prøving av hver enkelt maskin med ros og ris og forhåpentligvis forslag til forbedringer. JD ’s produktansvarlige og konstruktører var hele tiden til stede for og ta del i de erfaringer og meninger den enkelte måtte ha om de forskjellige produkter. Vi fikk samtidig se og prøve nye produkter som enda var på konstruksjonsstadiet.. Dette er ting som setter praten i gang og erfa­ ringer kommer frem blant greenke­ epere. Det var første gang at green­ keepere fra Europa var invitert til denne type besøk. Dette antagelig fordi at vi har noe lengre gjennom­ snittlig beinlengde en meksikanere som bruker som mal når de bestemmer sete/ rattplassering på vedlikeholdsmaskiner. (gjelder for­ resten de fleste maskinprodusentene) Vi ble invitert til middag på Mississippi River i en gammeldags hjulbåt, dette var en imponerende reise gjennom sluser og forbi game jem banebroer som svingte seg på krans, for å gi plass til båttrafikken. Neste dag ble viet besøk på delelager og distribusjonsnettet for deler til maskinene, dette lageret var ikke annerledes enn alt det andre vi så i sid e 20 Gressfomm nr. 3% Amerika; nemlig stort. Etter nok en reise kom vi til fabrik­ ken hvor de lager maskiner for ved­ likehold av g rassarealer. Her ble det spyttet ut maskiner av forskjellige typer og størrelser. Inn med en stålbit og ut kom en ferdig lakkert klippemaskin. Når man ser hvilket volumet som produseres, kan man lettere se hvor lite det nor­ ske markedet er. Neste stopp var golfspill på Grand Lake Geneva, etter nok en busstur på noen timer. Vi ble satt opp i flighter på fire, to mann pr bil, med ett sett køller på deling. Så bar det i vei. Flott bane med masse vann rundt hver eneste kolle og treklynge. Det var flere som spillte en anstendig runde, selv om den måtte avsluttes før alle hadde spillet ferdig. Til slutt bar det til New York med to hele dager med sightseeing som resulterte i en forståelse av hva en storby egentlig er; Masse mennes­ ker, enda mere eksos og nesten total mangel på gammel kultur. Turen var en opplevelse og kolle­ gaene fra våre naboland var det en fornøyelse og bli kjent med. Takk for en hyggelig tur. Hilsen Stål Bø Fairway Kun TORO Turbindrevne spredere med 2 hastigheter klarer jevn nedbør på hele Fairwayens bredde ved enkel rekke med Fairwayspredere 120° normal og 60° sakte fart. Green Blir det for vått på utsiden av Green? Prøv TORO Golfspreder med 2 hastigheter. Vannmengden på utsiden av Green blir redusert med 50% 180° normal og 180° sakte fart. 3 års Garanti på Golfspredere Vi har gode referanser å vise til når det gjelder Automatiske Vanningsanlegg fra plasthoppbakker, idrettsanlegg, golfbaner, til gravlunder og parker. Ønsker dere ytterligere informa­ sjon, eller har vanningsproblemer som ønskes løst. Ta kontakt med oss - det lønner seg. Gressforum nr. 3/96 AUT. RØRLEGGERBEDRIFT VVS COMFORT ».S 1820 SPYDEBERG Tlf. 69 83 85 85 - 69 83 77 70. Fax. 69 83 82 75 Over 20 års erfaring med TORO vanningsanlegg i Norge. sid e 21 V ID E R E U T D A N N IN G I S V E R IG E ! i I BRITISH A N D INTBINATIONAL G O LF NG A og NGF har nå reservert et antall plasser ved vårens kurser i Sverige. Målgruppen er banepersonale eller personer som tenker å begyn­ ne på en golfbane. Kursene krever ingen praksis, men det vil være en fordel. Kursene varer i fem uker og benevnes «grundutbildning for banpersonal» (GUB). Etter noe praksis finns det mulighet for videreutdanning gjen­ nom VUB (Vidareutbildning for golbanepersonal) og senere HUB (Hogre utbildning for golfbanepersonal). Ved fem ukers kursene tas følgene temaer opp til diskusjon: • Golfbanebygging • Golfbanearkitektur • Jordlære • Gjødsel lære • Drenerings- og vanningsteknikk • Gresskunnskap • Vedlikeholdsmaskiner til grøntanlegg • Økonomi og regnskap • Arbeidsmiljø G R E E N K E E P E R S ASSOCIATION • Økologien på en golfbane Kurs A: Ørebro 10 febr.- 14 mars -97 Kurs C: Åkarp 24 febr. - 27 mars -97 Påmelding innen 16 desember 1996 til Norges Golfforbund, v Paal Midtvåge. Kursavgift: SEK 13.500. Husk vi har et fåtall plasser reservert! Kurs B: Falun 10 febr. - 14 mars -97 HVA ER NGA Norwegian Greenkeepers Association (NGA) eller Norsk Greenkeeperforening er en interesseforening for ansatte ved golfbanene i Norge. NGA er åpen for medlemskap fra fotballbaner, tillitsvalgte i golfklubber eller idrettslag, med andre ord; alle som har interesse for dyrking og pleie av gress til sportsbruk. Foreningen har tre kategorier medlems­ skap: Aktive medlemmer forutsettes å ha minst sesongvis ansettelse innenfor vedlike­ hold av en golfbane. Passive medlemmer inkluderer alle som ikke fysisk jobber på en golfbane. Den tredje kategori (firmamedlemsskap) HUSK Innkalling til å rs m ø te i NGA på Sundvollen Hotell torsdag 9 .1 .1 9 9 7 kl. 17.15. Å rsm øtesaker iflg. vedtektene. 22 er for firma som leverer varer eller tje­ nester til golfindustrien. NGA samler medlemmene hvert år, andre uka i januar, til en ukes etterutdan­ nelse samt til kortere faglige treff i løpet av sesongen. Alle kategorier medlemmer mottar hvert år fire fagblader fra hvert av tre Nordiske land; Norge, Sverige og Danmark. N G A -C U P 1996 \ side - Samtlige skoler kan skaffe rimelig opphold. Som ved de to forrige turneringene måt­ te også årets turnering flyttes p.g.a. store nedbørsmengder. NGA-Cup’96 skulle ha gått på Bærum Gk, men banen måtte stenges. Turneringen ble flyttet til Ballerud korthullsbane, takket være vel­ villighet fra Johannes Faale. Vandrepokalen ble i år erobret av Fridtjof Myhrene, på hjemmebane! Resultat A-klassen 1 Fridtjof Myhrene 25 p. 2 Bjørn Iversen 23 p. 3 Jan Mosebekk 22 p. Resultat B-klassen 1 Knut Gamkinn 24 p. 2 Pål Kornerud 23 p. 3 Finn Aas 18 p. Gressforum nr. 3/96 B y g g in g , d r if t og v e d lik e h o ld Greenkeeper International British & International Golf Greenkeepers Association ISSN 0961-6977 ca 60 s. £44.-/12 pr år. The Groundsman The Institute of Groundsmanship 50 s. £48.-/12 pr år. Journal + Tu rf grass Bulletin The Sports Turf Research Institute STRI Bingley ISSN 0561-6832 en pr år, samt ISSN 1362-9255 ca 40 s. £45.-/4 pr år. Greenside Golf Course Superintendents Association of Ireland Email: gcsai@indigo.ie, 12 sider. Golf Course Management Golf Course Superintendents Association of America ISSN 0192-3048 ca 1 6 0 s.l2 p rå r. USGA Green Section Journal United States Golf Association ISSN 0041-5502 ca 34 s. S30.-/6 Email: http://www.usga.org Greenkeeperen Dansk Greenkeeper Forening, inkl. i NGA medlemskap Greenhladet Swedish Greenkeepers Association, inkl. i NGA medlemskap ISSN 1102-5018 ca.70s. Bunkeri Finnish Greenkeepers Association ISSN 0787-5495, finsk tekst Rasene Greenkeepers Journal ISSN 0341-9789, Tysk tekst, 76 s. DM 54.-/3 pr år UTVIKLING AV GOLFBANEBYGGEPROSJEKTER: Kvalitetsveileder fo r golfbaneprosjekter NGF 250 sider 500.Jordanalyser ved bygging og vedli­ kehold av golfbaner NGF 20 sider 10.Golfbaneanlegg, bane- og øvelsesområde, standarder og markedspri­ ser NGF 35 sider 25.Golfbaneanlegg, bane- og øvelsesområde, anbefalt struktur fo r teknisk beskrivelse NGF 16 sider 10.Retningslinjer fo r søknad om golfbaneanlegg NGF 30 sider 20.DRIFT AV GOLFBANEANLEGG: Rapport fra litteraturstudie om vin­ terskader NGF 51 sider 100.Faktaskrift - Drenering av golfbanor SGF 34 sider 100.Faktaskrift - Bevattning av golfbanor NYHET Interaktiv CD-ROM “Turfgrass Diseases: Diagnosis and Management” av Schulman og MacDonald. Inkluderer materi­ ale fra “Compendium of Turfgrass Diseases” av Smiley og Clarke. Denne CD-ROM er laget for å hjelpe til med identifisering av hvilke sykdommer som påvirker plantene og forklare hvordan man kan behandle problemene. OBS! Alle henvisninger vedrøren­ de behandling med plantevernmid­ ler gjelder midler som er godkjent i det landet hvor denne CD-ROM er produsert. Sjekk alltid hvilke midler som er godkjent. Pris ved bestilling før 31.12.96: US$ 265.- Etter 31.12.96: US$310.- Frakt kommer i tillegg. SGF 58 sider 100.Faktaskrift - Grdsforsbk på golfbanor SGF 128 sider 150.TILGJENGELIG FRA NGA: KOM PEN DIER FRA GRESSKURS'92-93-9495-96: 195.- pr stk. COMPENDIUM OF TURFGRASS DISEASES American Phytopatological Society 1983-92 245.- pr stk. FAGBØKER: Golf Course & Grounds Irrigation and Drainage Pennsylvania State University 1984 ISBN 0835925633 Turfgrass Science and Culture James B Beard Michigan State University 1973 ISBN 013933002 Turf management fo r Golf Courses James B Beard USGA 1982 ISBN 0023076607 The Care og the Golf Course STRI 1992 ISBN 1873431023 Liste over tilgjengelige publikasjo­ ner fra STRI, Bingley, kan sendes på forespørsel. Systemkrav: Macintosh System 7.0.1 eller nyere 68030/ 25 Mhz eller hurtigere 8 Mb RAM 256 farger Dobbel hastighet CD-ROM Windows Windows 3.1 eller Windows 95 486 eller høyere 8 Mb RAM SVGA monitor (256 farger) Dobbel hastighet CD-ROM Golf Course Preparation Viser seks forskjellige arbeidsoperasjoner: • duggfjerning • korrekt flytting av tee-markører • vedlikehold av baneutstyr • merking * bunkerrenovering * hullskifting * Varighet: 30 minutter ►Pris: kr 200.* Selges fra BIGGA eller NGA De forskjellige operasjonene relateres til «Treningsmanualen for Greenkeepere». (denne har nylig blitt oversatt til norsk og vil bli tilgjengelig fra NGA) Gressfomm nr. 3/96 Denne videoen viser forskjellig utstyr for prak­ tisk vedlikehold. Noen av maskinene er en nødvendig inves­ tering for ethvert anlegg, mens de maskinene som ikke benyttes så ofte kan leies eller anskaffes sammen med andre. Manus: Hans Petter Hansen og Per Ulseth. • Varighet: 20 minutter • Pris: kr 250.• Selges fra Norges Fotballforbund tlf 22024500 side 23 C-Blad Returadresse: GRESS-forum Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen Never(hange a winning team ... Agrostis capillaris bar dot r Festuca rubra commutata Festuca rubra trichophylla barcrown r bargreen r ... on a winning green! Barenbrug har vist seg å være en vinner i foredling av gresssorter med stor tilpasningsevne som tilfredstiller kravene til moderne greenskjøtsel: ø superb tetthet 0 god sykdomsresistens som reduserer behovet for sprøyting 0 0 0 0 0 nøysomhet, krever lite gjødsel og vann god slitestyrke og varighet meget smale blad som gir en god "putting"-overflate lavtvoksende, krever derfor mindre vedlikehold god overvintringsevne BARENBRUG "Vinneren skapes med å velge Barenbrugs beste kvalitetsorter for greener." Spør din frøleverandør etter disse toppsortene! Barenbrug Holland BV, P.O. Box 4, 6678 ZG Oosterhout, The Netherlands. Phone (31) 8818 1545, Fax (31) 8818 1743