^ lem a :
V æ kst- og g ø d ningsinæ ssige
p ro b le m o r fo r græ sset på
s a n d lio ld ig e g o lfg re e n §
R e fe ra t fr a B T M E i H a rro g a te
"P å b a n e n " lla n s E. R u s ta n

T ftid t utiden
h tstn in yen

pd

m edaljein n d illeh a m -

S t resu lta t fria n ettet en a t
m an enet om lih e benevnel­

frfey hadde en rehhe sp tn sm d l je y tn sh et d s tille den
loh ale yneenheepen. tpolfr-

fria £inc nendishe yneenhee-

sen p d m edlem m ene;
Sjefrsyreenheepen « dnifrts-

penfrmeuiayen t i l ju n ta len i

an svan liy yneenheepen.

p d ty a m ed yness, bontsett

*%elsiayfr>ns.

^anesjefr

dnifrtsansvanliy

fria nven hetellplenen. Ø ya

men ihhe hvalifrisent yneen­

en oppbyyyet a v la v a oy

heepen.

minnen om en steintn hen.

men, m ttte s repnesentanten

*?on

frlnete

yan y delteh *?in la n d p d en

~

(pneenheepen

~

2 ans rele-

banen en d e t eneste ste d e t

hven yelfrbanen liyyen som

(Aant utdanning oy tne ans

en

oase

lih e

pnahsis ellen 5 ans pnahsis.

hovedstaden.

nond

fron

Saneanbeiden -tv n iy pensonale men som ihhe hvalifri-

*Ved anhom st banen £ihh

senen t il titte l

je y ofcfclyst a t yneenheeperen

(Aon syh m eld t p å ube­

P ltsten -9 5 (Ail en yneenhe-

stem t tid . P lan hadde ihhe

epenhon^enanse oy m esse b li

tå lt hulden. dessuten

annanyent i re y i a v S ty /4 .

han

pon om m u liy d sam le non-

bane

‘D anm anh han d e t tuent til-

den om denne m essen, (Ail

PHanayen

fe ld iy e m tten flene yanyen

de nendishe frweninyen h el­

men han sn ahh et eyed bane

tid liyen e, oy e t naent sam -

de noen h en tah t ru n dt d ette

span sh , slih a t m itt inten-

anbeide han u tvih let sey.

tem aet.

v ju om ynessdynhiny m id t i

Tidn

a vh o ld t annethvent dn.

(A i

nd

m tten

odne

‘Tftessen

(Ail

b li

oy

sn ah h et

span sh .

& lub

hunne

hem m e,

en steintn hen frxlt bent p d
yr unn a v hu lde oy spndh-

Ø
?inehe helleyaen, en d e t a t
<^spndhsituasjenen^ oppstdn.

innfrtdt

(A o n

9 januan

reiste

jey

til

banniaenen.

danjanete fr%n d slihhe sol

S t ehsem pel fria d ish u sje-

op spille yotfr. *Pd frvihdnd

£ n liten tun innem e t pan

nen i ^ elein yfrin e: 'Plans

hadde jey frmnet ut at tya

teesteden (Aiste a t fr%nheldene

Suenliny CDty0? )' som en
u tb y tte t S(Aenshe,
blin

hadde en t %-hulls yelfrba-

en som

ne. Plan det yjelden £enie-

tOO% tu n rapp. Sn, runde

ovensatt t i l Sueash a v *P-0

(Aaenet

d ju n y , ( S ty /t) s lih a t seh -

rehondhulde; den haldeste

sid en tem penatunen oy den

retaenen i 'pinnish (pneen-

uhe pd oven 3 0 dn. med

sam lede m enyde m edbnahte

heepens

han

sntvaen pd nabetya. Stten

hlaen ihhe s te i fr^nheld t i l

ovensette t i l pin ch , frvidi

en frtnfrioesen uhe i buss oy

hvenandne.

frym tannen i p lp A hane en

leiebil shulle yelfrbanen tas

fcnehtalende.

naenmene i tyesyn.

A ssociation

ble

(Ai

m ttt

av

pd

hjem m e, d e t (Aon

banen

Æ ed.

(Aan u a h tu ellt,

GRESS
INNHOLD
2

R e d a k tø r e n s s p a lte

4

Væ
kst o g g jø d n in g s m æ s ig e p r o b le m e r fo r
g r æ s s e t p å s a n d h o ld ig e g o lfg re e n s .
(M a r tin
n M .S c .)
trs
e
P

-

,

10

F o r h a n d le r g u id e , f irm a m e d le m m e r i N G A

12

R a p p o r t fra B T M E H a r ro g a te

13

A f f e 's h jø r n e

14

N y h e t e r fra s id e lin je n
N G A - s a lg
M e d le m s n y t t

15

N G A -k a le n d e r fo r 1 9 9 3 -9 4

GRESS REDAKTØR/UTGIVER/ANNONSESALG:

Tor Senstad, Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen
Tlf 62 35 43 36 - Fax 62 35 41 06
Gress-forum2/94 utkommer i juni. Matrialfrist 15 mai
Annonsepris: Kjøp-salg-stilling ledig/søkes:
pr. spaltelije kr 30.- + mva.
Betalingsfrist annonser: 14 d. etter utgivelse
Forsidefoto: Golfbanen på Lanzarote, 18-hull.
Sats/trykk: Hagen Offset a.s - Tlf.: 62 34 09 44

NORWEGIAN GREENKEEPERS ASSOCIATION
Leder: Tor Senstad, Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen
Nestleder: Lars Linde, p: 22 50 08 78 mob: 94 34 98 83
Kasserer: Eirik Norgaard, p: 32 15 96 84 mob 94 12 04 44
Sekretær: John Riiber, j: 22 50 47 46 mob: 94 34 95 57
Styremedlem: Finn Aas, j: 33 07 38 83 p: 33 07 83 97
Varamedlem: Stål Bø, j: 67 56 30 85, mob: 94 38 96 21
Varamedlem: Per G. Dagslet, j: 31 28 58 50 p: 31 28 33 42

BRUKTTILBUD
TORO PROFESSIONAL
3 AGGR. SYLINDER 8 HK
TRAKTORKLIPPER RANSOMES
3 AGGR. 6 KNIVER HYDR.
BEAVER T93 TRIPLEX
GREENKLIPPER 16 HK DIESEL
DEMOKJØRT
BEAVER TI2 OMRÅDEKLIPPER
3 AGGR. 14 HK BENSIN
DEMOKJØRT

Eik & Hausken Oslo A/S
Tlf 22 32 30 45

side
3

<iCJM

VÆKST- OG G0l»M\GSMÆSSIGE PROBLEMER FOR
GR ESSET PÅ SAMUIOI.DIGE
GOLFGREENS
M a rtin P e te rs e n M .S c.
In te rn a tio n a l T u rfg ra s A g ro n o m is t

For år tilbage, da interessen for
golfspillet var mindre end i dag og
spilleintensiteten tilsvarende min­
dre, blev golfgreens som oftest
anlagt på den på stedet værende
muldjord uden tilsætning af fysis­
ke jordforbedringsmidler. Efterhånden som interessen for golfsporten øgedes, tiltog spilleintensi­
teten, og antallet af spillede runder
på de enkelte golfbaner blev
mangedoblet. Den konsentrerede
færdssel med sko med spikes på
greens kombineret med daglig
klipning af græsset med tunge tri­
plex klippere medførte stort poten­
siale for komprimering og dårlige
vækstforhold for græsset på de
muldrige golfgreens. Jordstrukturen brød sammen og greens blev
vandlidende. Selv om greenarealet
på en golfbane kun utgør ca. 2% af
det totale baneareal, bliver 50-75%
af det samlede spil udført på gre­
ens. Hvis man derfor ønsker, at
spilleflaten på golfgreens ikke skal
blive et mudderbad i perioder med
overskudsnedbør, og når græsset
er gået av vækst i efteråret ved
temperatur under 6°C, må golfgre­
ens opbygges af et materiale, der
tillader stor vandinfiltrering og
hydraulisk ledningsevne. Man bør
imidlertid huske på, at selv den
bedste designede golfgreen kun
kan blive en succes, såfremt de
faktorer, der er bestemmende for
græssets vækst, er optimale. Det
vil sige, at vækstlaget skal have
god
vandindfiltreringskapacitet,
men der må samtidig være en vis
retentionsevne for vand og gødning til sikring af græssets vækst
og slidestyrke, samtidig med at de
biologiske forhold må være i
orden.

side
4

GREENS OPBYGGET AF SAND
Efterhånden som problemerne
med de vandlidende greens blev
større, opstod ideen om bygning af
greens med større vandindfiltre­
ringskapacitet og bedre afdræning.
Udførte studier og forsøg især i
USA viste, at det bedste og mest
konstante materiale til greenopbygning var grovsand.
HVAD ER SAND?
I almindelige vendinger kan sand
betegnes som et løst granulært
materiale, der opstår ved nedbrydning af den oprindelige klippe.
Sandkorn består som regel af
kvarts, men kan have en hvilken
som helst mineralsk sammensætning. Kvartssand enten som natur­
produkt eller som stenmel anven­
des normalt som fysisk forbedringsmiddel til sportsplæner på
grund af dets inaktive kemiske
indflydelse og på grund af modstanden mod den fysiske nedbrydning eller forvitring. Sand, der
indeholder større mængder let nedbrydeligt materiale eller mineraler,
bør ikke anvendes til sportspladser.
Der findes mange udtryk til beskri­
velse af sand, f.eks.: Finsand,
grovsand, betonsand, støbesand,
murersand, sandfyld, vasket sand,
vasket grus. Grusfyld, harpet grus,
strandsand, klitsand, bakkesand,
bakkegrus.
Beskrivelserne er
meget flygtige og subjektive, og
det sand, der i én grusgrav har én
betegnelse, kan i en anden grus­
grav have en anden betegnelse.
Selv om de nævnte beskrivelser
måske nok til en vis grad giver ori­
entering om sandkvaliteten og

komstørrelsen, bør der alligevel
altid foreligge flere informative
oplysninger om kornstørrelse og
kornstørrelsesfordeling. Disse op­
lysninger fås gjennom sigteanalyse. Ved sigteanalyse behandles
sandet i et tæt sigte med 12 for­
skellige maskestørrelser. Jordbundfysikeren er mere specifik ved
definitionerne af sand. Sand er par­
tikler mellem 0,02 og 2,0 mm.
Partikler mellem 0,02 og 0,2 mm
betegnes som finsand, partikler
mellem 0,2 og 2,0 mm betegnes
som grovsand. Partikler over 2,0
mm betegnes som grus og sten.
Sandets effekt er afhængig af partikkelstørrelsen og ensartetheden.
Rent fysisk virker grovt sand
løsende på jorden og begunstiger
hermed gennemtrængeligheden for
vand, luft og græsrødder. Finsand
kan hurtigt påvirke den vandholdende og den vandførende evne.

Langt størstedelen a f de
naturligt forekommende
sandfraktioner har en
kornstørrelsesfordeling ,
der tillader betydlig pak­
ning og komprimering.
Sand anvendes i stor udstrækning
til opbygning eller forbedring af de
fysikalske egenskaber i vækstlaget
på intensivt benyttede golfgreens.
Det kræver imidlertid, at man til
fuldkommenhed behersker forsy­
ningen med vand og gødning tillige med omhyggelig pleje og pas­
ning. For at kunne træffe fornuf­
tige bestemmelser vedrørende

anvendelsen af sand må man være
opmærksom på de fordele og
ulemper, der er forbundet med
golfgreens anlagt på vækstlag byg­
get af sand. Det er tillige afgørende vigtigt, at man er opmærksom
på de store differencer, der kan
forekomme i komstørrelsesfordelingen inden for ensartet opgivne
sandfraktioner. Differece i komstørrelse påvirker effekten af det
anvendte sand.
Den hydrauliske ledningsevne i
sandet er i høj grad påvirket af
komstørrelsen i sandet. Den hyd­
rauliske ledningsevne er kort for­
talt defineret som vandgennom-

strømningen i bestemt tidsinterval
oftest i cm/time i relasjon til
bestemt potensiel gradient. I grovt
sand er den hydrauliske lednings­
evne ca. 1000 cm/time, i finsand
40 cm/time. I USGA greens 15-30
cm/time.
Det er de lokale klimaforhold og
nedbørsforhold, som må være
afgørende for komstørrelsen i
vækstlaget. USGA -metoden anbe­
faler 65-85% grovsand. På lokali­
teter, hvor den årlige nedbørsmængde er begrenset, må man
anbefale et betydeligt lavere indhold af grovsand og større indhold
af finsand. Man bør endvidere

være opmærksom på, at vækstlag
af grovsand danner enkeltkomstruktur og ingen aggregatdannelse, kun i finsand kan der dannes
aggregater og krummestruktur.
RODVÆKST 1 SAND
Selv om sand jævnligt anvendes til
planteforsøg, ved man alligevel
ikke rigtigt, hvorledes græsrøddernes vækst modifiseres af komstørrelsesfordelingen,
volumvægten
og
af
sandets
vandindhold.
Volumvægten er større i sand end i
muldjord. Man ved, at den meka­
niske modstand i sandet hæmmer
røddernes længdevækst. Største er
hæmningen i grovsand. Røddeme

Workman 3000 - et komplett
flerbrukskjøretøy du har ventet på.
Velg mellom bensin og diesel motor, fullt flak,
2/3 flak eller 1/3 flak. Bruk den i kombinasjon
med 2/3 eller 1/3 flak med sprøyteutstyr, sprederutstyr, rakeutstyr, kompressor, vertikal løft,
dresser, redskapsboks eller gaffelløft. Bruk den
med etterhengende utstyr på trailerkrok*.
Alt tilgjengelig Cushman utstyr kan benyttes
direkte eller med enkle tilkoplingssett**. Den har
4-hjul for optimal stødighet og sikkerhet. Svingradius er langt bedre enn alle andre 4-hjuls
konkurrenter og nesten like god som den beste
3-hjuls konkurrenten.
HVA MER KAN DU FORLANGE?
Gled deg til våren, da kan du prøve den...

Workman™ 3000
Ta kontakt umiddelbart for å få ytterligere
informasjon om den nye revolusjonen fra...
ja nettopp, -THE TORO COMPANY.
* F.eks. rotorklipper, blåser eller vertikalskjærer
** Også Cushman 5. hjul kan enkelt monteres.

Importør for Norge:

Hako Norse AS
Prof. Birkelandsvei 24 A
Postboks 255, Leirdal
1011 OSLO
Tlf. 22 32 15 00
Fax. 22 32 15 14

side
5

/ e

m

a

bliver korte og tykke, de bliver
krokede og får form efter porerne i
sandet. I grovsand påvirkes penetrometermodstanden ikke af fugtighedsforholdene. Selv om porø­
siteten kan være stor, siger porøsi­
teten intet om porestørrelse og
form. I finsand bibeholder rødderne den vertikale længdevækst og
bliver længre på grund af mere
afbalanceret stress, men røddeme
bliver meget tynde. I finsand aftager penetrometermodstanden med
stigende vandindhold. Ved vækst
under tørre forhold bliver græsrødderne tynde og korte og rodvægten
lav. Græsrødderne vokser derfor
ikke ned i sandlaget på grund af
vand- og næringsmangel. Med
aftagende vandindhold i sandlaget
øges rodlængden til pF 2.0, hvorefter rodnettet formindskes, dvs.
høj tension i vækstlaget hæmmer
rodnettet. Man kan derfor konstantere, at sand giver dårlig rodvækst,
og at der er omvendt forhold mellem længdevækst og rodforgrening.
Efterhånden som de naturlige ressourcer bliver mere begrænsede,
især mængden af drikkevand, og
da man kan konstantere større
udvaskning af gødningsstoffer og
pesticider på grund af lav cationbytningskapacitet i det anvendte
sand, er interessen for sandgreens
aftaget, og man foretrækker golfgreens opbygget med større kolloidindhold og dermed større retenti­
on for vand og gødning.
VÆKSTLAG BLANDET AF
SAND OG SPHAGNUM
Ved at øge vækstlagets kolloidindhold øger man cationbytningskapaciteten (CEC) og dermed retentionsevnen for vand og gødning.
Den mest anvendte metode til for­
bedring af kolloidindholdet er til­
førsel af sphagnum. Sphagnum til­
føres meget ofte i volumprocenter,
selv om det er vektprocenten af til­
ført sphagnum, der har indflydelse
på kolloidindholdet i vækstlaget
og dermed på CEC. Cationbytningskapaciteten i humus kan
ofte være 4-5 ganger større end
CEC i ler, dog afhængig af lerarten. Ved tilførsel af sphagnum i et
lag på 5 cm svarende til 0,3-0,4%
organisk materiale (humus) øger
man CEC med ca. 2 milliequivalenter (meq) pr. 100 g vækstlag. Jo
større værdi for CEC, desto min­
dre gødningsudvaskning. Ind-

side
6

Tabel 1.

%Humus

%Sand %Silt

%Ler

CEC meq/100

0,03
1,1
2,5

96
96
89

1
1
7

1,0
5,8
27,5

3
3
4

T abel 2,

Green 10

%Humus pH

Pt

godgræsvekst
dårlig græsvekst

2,8
1,3

2,1 8,0
1,4 6,0

6,0
6,1

holdet af organisk materiale
(humus) og dets indflydelse på
CEC ses i tabel 1.
Humusindholdets indflydelse på
gødningsforholdene og dermed på
græssets vækst kan ses i tabel 2.
De anførte værdier er aktuelle gødningstall fundet på en golfgreen,
hvor sphagnumindblandingen har
vært meget dårlig og uensartet.
Selv om hele greenarealet altid har
fået samme behandling og ens
gødningsmængde, vil forskellen i
humusindhold påvirke CEC, vandretentionen og gødningsretentionen og dermed græssets vækstbetingelser. Værdierne i tabel 2 viser
også, at sand og sphagnum skal
blandes i tvangsblander.

Blanding ved hjælp af fræ­
ser vil aldrig nogensinde
give et homogent vækstlag.
Figur 1.

Kt

Mgt
9,7
6,0

Cut
5,5
5,1

2,4
1,9

Tilførsel af 5 cm sphagnum vil øge
vækstlagets CEC som tidligere
omtalt, men 5 cm sphagnum vil
også øge vækstlagets vandretentionsevne med 1-2 mm vand pr. 10
cm jorddybde. Større vandindhold
i vækstlaget giver større kvælstofoptagelse som anført i figur 1.,
som viser vandingens indflydelse
på kvælstofoptagelsen.
GØDNINGSFORHOLDET I
VÆKSTLAG SAMMENSAT AF
SAND OG SPHAGNUM
Når sphagnum i vækstlaget med
tiden omsættes og nedbrytes, dan­
nes der humus, og porøsiteten i
vækstlaget formindskes. Humus er
ikke jord. Humus varierer totalt fra
ler. Humus har syreagtig karakter
og kan danne salte afhængig af pH
i vækstlaget. Carboxylgrupper for­
bundet med forskellige stoffer i det
organiske materiale udskiller Hioner ved varierende pH <6.
Lerpartikler har negative ladning­
er, der kan neutraliseres med cationer.

Effekten af vand og tilført kvælstof (N) på planternes optagelse
af N.

Vækstlag bestående af sand og
sphagnum har rimelig CEC for
divalente ioner som calcium og
magnesium, men ikke for monovalente ioner som f.eks. kalium.
Cationbytningskapaciteten medfø­
rer også , at mikronæringsstoffer
som bor, jern, kobber, mangan og
zink bindes så stærkt, at der næsten ikke bliver nogen frigørelse af
disse stoffer. Anionbytningskapaciteten er meget dårlig. Dette
medfører, at gødningsstoffer som
kvælstof, fosfor og sulfat udelukkende findes i jordvæsken. Herved
er der meget stor risiko for gødningsudvaskning og dermed for
dårlig gødningseffekt, men også
for at den elektriske ledningsevne i
jordvæsken skal blive så høj, at der
opstår vækstdepressioner og måske svidningsskader på græsset.
Til produktion af 1 g plantetørstof
kræves bl. a. følgende:
Vand
400.000 mg
Kvælstof-kalium
40 mg
Calcium-fosfor-svovl
10 mg
Magnesium
4 mg
Jern-mangan-zink-bor 0,2-0,02 mg
Kobber
0,004 mg
Molybden
<0,001 mg
For at have aktiv vækst må plan­
terne tilføres de nævnte gødnings­
stoffer, gødningsstoffeme optages
af planterne kun i vandig opløsning.
I sphagnumholdige vækstlag kan
aktivitetsproblemet være meget
stort på grund av CEC. Indholdet
av calcium kan være meget højt på
grund af det kalkholdige sand, og
calcium lader seg ikke let for­
trenge af andre ioner. Ved anven­
delse af sure gødninger reduceres
calciumindholdet imidlertid, og
man kan ofte finde, at calciumind­
holdet i vækstlaget sammensat af
sand og sphagnum kun er 1/10 af
calciumindholdet i muldholdige
vækstlag. Da vækstlag af sand og
sphagnum ikke har nogen form for
anionbytningskapacitet, og da der i
anlægsfasen næsten altid er basemætning med calcium på grund af
kalkholdigt sand, vil gødskning af
tekniske vækstlag altid medføre
stor stigning i ledningsevnen i
jordvæsken. Med stigende volumenmengde vand øges lednings­
evnen og hermed samtidig risikoen
for gødningsudvaskning.

Med stigende gødskning eller fejlagtig gødskning stiger den elek­
triske ledningsevne i jordvæsken
og det osmotiske tryk i planterne.
Herved hæmmes planternes vandoptagelse, og der opstår vækstde­
pressioner og måske ligefrem svidninger på rodsystemet. Når det
osmotiske tryk i planterne stiger,
reduceres vandoptagelsen hurtigt
med mer end 2/3 af den normale
vandoptagelse. Med stigende eller
konstant kvælstofforsyning bliver
der aftagende vandoptagelse til et
niveu, hvor der bliver direkte
vandmangel i planten på grund af
det store osmotiske tryk. den vege­
tative vækst vil aftage, men plan­
ten fortsætter med at optage kvæl­
stof i relation til mængden af kvæl­
stof
i
jordvæsken.
Kvælstofindholdet i planten kan
herved nå op på et så stort indhold,
at der er risiko for forgiftninger.
Ved kvælstofgødskning har nitrationen mindre indflydelse på den
elektriske ledningsevne end sulfationen ved samme koncentration.
KVÆLSTOF (N) I VÆKST­
LAGET
Kvælstof er et meget komplext
gødningsmidel i sphagnum i såvel
form som reaktion i vækstlaget på
grund af de omsættelige organiske
stoffer i vækstlaget. Kvælstof
tager del i mineralisering, immobilosering, ammonificering, nitrificering, denitrificering, fixering etc.
Kvælstof bruges ikke blot af plan­
terne, men også af mikroorganismerne. Kvælstoffets tilgængelighed er ikke stabil i sphagnum, der­
for bliver kvælstofgødskning et
meget
vanskelig
problem.
Kvælstof forekommer på flere
måder i sphagnum. Det oprinnelige er som planteprotein. Jo mere
sphagnum, der omsættes desto
mere proteinkvælstof omdannes til
forskellige former for mikrobiolo­
gisk kvælstof og til rester heraf.
Man ved ikke, i hvilken udstrækning mikrobiologisk protein forbliver intakt eller omdannes til andre
former.
VÆKSTLAGETS BIOLOGISKE
VÆRDI
Vækstlagets biologiske værdi og
dets evne til at fremme græssets
vækst afhenger af vækstlagets bio­
logiske værdi, som udtrykkes ved
forholdet C/N. Jo lavere værdi for
C/N desto større biologisk aktivitet

er der i vækstlaget. I vækstlag
blandet af sand og sphagnum er
C/N ca. 75. I vækstlag blandet av
sand og kompost er C/N ca. 14.
Dette betyder, at græssets vækstbetingelser i kompostholdigt
vækstlag er mange gange større
end i vækstlag sammensat af sand
og sphagnum. I et biologisk vækst­
lag kan man finde ca. 2.230.000
bakterier og ca. 110.000 svampe
pr. g tørvægt. I sand/sphagnum
vækstlag finder man kun ca 18.000
bakterier og 270 svampe pr. g tør­
vægt.

/ &

Når C/N forholdet i vækstlaget er
meget højt, vil tilført kvælstof bin­
des eller immobiliseres i den indblandede sphagnum og derfor ikke
fremme græssets vækst. Der bliver
med andre ord direkte kvælstofmangel i vækstlaget. I kompost­
holdigt vækstlag med lavt C/N for­
hold vil der foregå en mineralise­
ring af kvælstof i vækstlaget, her­
ved frigøres der kvælstof, som
straks kan bruges til fremme af
græssets vækst. I vækstlag blandet
af sand og sphagnum med højt
C/N forhold må man forvente en
immobilisering af tilført N. I
vækstlag med kompost med lavt
C/N forhold må man forvente stor
frigørelse af kvælstof, der vil
fremme græssets vækst og etable­
ring. (Se figur 2).
F igur 2.

Ct/Nt
Forhold mellem mineraliseret N og
C/N forholdet i det organiske materiale

Såfremt greens opbygges under
miljøforhold med lav lysintensitet,
forværres
vækstbetingelserne,
eftersom planternes nitratoptagelse
og vækst er direkte korreleret med

side
7

m

a

lysintensiteten. (Se figur 3).

som er den begrænsende faktor
ved dårlig planteetablering i
vækstlag med sand og sphagnum.

F igur 3.

“10-6

Lysintensitet
Kvælstof (N)

LAV
LAV

HØJ
LAV

LAV
HØJ

HØJ
HØJ

Samspil mellem lysintensitet og kvælstofforsyningen på planternes vækst.
Skyggede søjler: Tørvægt i rod nederst, tørvægt i skud øverst.
Hvide søjler:
Forholdet rod/skud.

FOSFOR (P) I VÆKSTLAGET
Fosfor forekommer i jordvæsken enten som ^ P O ^ eller som H PO ^'
afhængig af pH.
F O SFA T IO N

pH 5

pH 6

pH 7

pH 7,2

pH 8

H2P04_mol%
HP04” mol%

99,3
0,6

94,1
5,9

61,3
38,7

50
50

13,7
86,3

Sekundært fosfat (HPO4") har
dobbelt så stor effekt på den
hydrauliske ledningsevne som den
primære fosfation (^P O ^f).
Dette medfører, at tilført opløst og
plantetilgængelig fosfor udvaskes
af vækstlaget på grund af lav CEC
i vækstlaget, selv om fosfor nor­
malt kun udvaskes i mindre mængder på grund af binding til calci­
um, til jern og aluminium. Hvis
man ser nærmere på de faktorer,
som påvirker græssets vækst, vil
man se, at der ikke er en eneste
proces, hvori der ikke indgår fos­
for i en eller anden forbindelse. I
etableringsperioden er græsset
særlig afhængig af mængden af
plantetilgængeligt
fosfor.
Endvidere bør man være opmærksom på synergieffekten mellem
kvælstof (N) og fosfor (P). Når
fosforindholdet i vækstlaget er
meget lavt, er der ingen virkning
af tilført kvælstof. (Se tabel 3).
Hvis vandindholdet tillige er lavt,
bliver virkningen af de tilførte
gødningsstoffer også meget lav.
(Se figur 4). Alting tyder på, at det
i meget stor udstrækning er fosfor,

side

8

Figur 4.
Høj fosfat
Høj vand

Lav fosfat
Lav vand

Effekten af kvælstof på tørstofproduktionen og forholdet rod:skud i raigræs
(Lolium perenne).
Til venstre: Rigelig forsyning af fosfor
og vand
Til højre: Når begge faktorer er
begrænsede.
Sorte søjler: Tørvægt.
Hvide søjler: Forholdet rod:skud.
N q - N | - N 2 : Lav, middel og høj til­
førsel af N.

Der har vært en vis tendens til, at
man skulle være tilbageholdende
med tilførsel af fosfor, fordi man
mente, at fosfor fremmer væksten
af poa annua. Nyere forsøg med
poa annua viser imidlertid, at det
ikke er fosfor, som er afgørende
for etablering af poa annua, men at
mængden af tilført kvælstof og
vand har meget større indflydelse.
Ved vurdering af gødningsforholdene i tabel 2 kan det lave fosfortal
være direkte årsag til den dårlige
græsvækst sammenholdt med det
lave humusindhold.
KALIUM (K) I VÆKSTLAGET
Den lave CEC i vækstlag med
sand og sphagnum giver også stor
udvaskning af tilført kalium. Den
tidligere omtalte synergieffekt
mellem kvælstof og fosfor tinder
man også mellem kvælstof og kali­
um. Såfremt der ikke er et bestemt
forhold mellem og tilført N og K
svarende til 1:1.2, får man for dår­
lig effekt af tilført kvælstof, men
man får også for dårlig effekt af
tilført kalium. Man kan på mange
norske golfgreens konstatere dår­
lig overvintringsevne, hvor kaliumindholdet er lavt. Man kan også
konstatere større sygdomsangreb
af Fusarium og Cortisium på gre­
ens med lavt kaliumindhold. I dan­
ske undersøgelser har man fundet
store angreb af Fusarium, hvor
kaliumindholdet er lavt, og hvor
forholdet N:K har været 1:0,5.
TØRRE PLETTER PÅ GOLF­
GREENS
Det forekommer ofte, at man på
golfgreens ser irregulære tørre
pletter, hvor græsset visner og evt.
dør. Vækstlaget bliver vandafvisende og hæmmer optagelse af
nædbør og vandingsvand. De tørre
og vandafvisende pletter forekom­
mer oftest på greens, hvor vekstlaget er meget sandholdigt (90%
sand eller derover), og hvor den
biologiske aktivitet i vækstlaget er
meget lav, eller på områder på gre­
ens hvor sand fra bunkers jævnligt
slås ind. Der gives flere sandsynlige forklaringer på tilstedeværelsen
af tørre pletter på greens som f.eks.
tykt filtlag, komprimeret vækstlag,
dårlig vandfordeling som følge af
fejlaktigt indstillede eller placerede sprinklere, store hældninger på
greens, hydrofobisk vækstlag.
Undersøger man med elektronmikroskop sandet i vækstlaget med
tørre pletter, finder man, at sand-

TABEL 3.
Effekten af kvælstof og fosfor på den gennemsnitlige skudvægt g/tørstof.
Gennemsnit af alle populationer.

p0
Pl

Gennemsnit

N0

N,

N2

n3

Gennemsnitt

343
455
398

323
466
394

344
459
401

332
499
416

335
470
403

komene i de tørre pletter er omgivet (coated) med et lag organisk
materiale. Det organiske materiale
har samme egenskaber som
humussyre og kan danne humater
ved tilstedeværelse af calcium og
magnesium. Når humaterne udtørres, bliver vækstlaget vandafvisende, og græsset visner eller dør.
Ved undersøgelser af vækstlag
med tørre pletter kan man konsta­
tere, at vandindholdet altid er
meget lavere end i vækstlag med
god græsvækst.
Man har ved undersøgelser af
vækstlag med tørre pletter også
kunnet konstatere tilstedeværelse
af forskellige hekseringsvampe
(basidiomyceter) samt svampearter
som
Helminthosporium,
Altemaria
og
Curvularia.
Tilstedeværelse af disse svampe
kan give anledning til bekymring.
Ved deres vækst udskiller svampe­
nes hyfere et voksaktigt stofskifteprodukt, som aflejres på sandkor­
nene, der herved bliver hydrofobiske og vandafvisende. De vandafvisende forhold er normalt
begrænsede til de øverste 5 cm i
vækstlaget og synes at give de
største problemer i greens tilsået
med krybende hvene. I greens til­
sået med rødsvingel og alm. hvene
vil rødsvingel blive dominerende
græsart i de tørre pletter.
SYGDOMME I GOLFGREENS
MED VÆKSTLAG AF SAND
OG SPHAGNUM
Der er i det forgående omtalt, at
lav ECE og lavt kaliumindhold i
vækstlaget giver øget risiko for
sygdomsangrebet i græsset på gre­
ens. Sygdomme kan også tænkes
at være manglende balance i græsplænens økologi. Når der ikke er
sygdomme i plænen, lever alle
mikroorganismeme i biologisk
balance
med
hinanden.
Lejlighedsvis vil mikroorganis­
meme angribe græsplanterne, og
man vil se symptomeme på et sygdomsangreb. Symptomerne repre­

senterer et system i manglende
biologisk balance.
Den alvorligste sygdom, vi ser på
golfgreens opbygget af sand og
sphagnum, er Gaeumannomyces
graminis eller Ophiobulus graminis (Roddræber), som især angriber krybende hvene forholdsvis
hurtig efter planternes etablering.
Angrebet starter som regel i en
enkel planterod, hvorfra svampen
ved ectotrofisk vækst på rødder og
udløbere breder sig til andre plan­
ter. Den optimale temperatur for
angreb synes at være 16-18°C.
Angrebet er størst på sandholdigt
vækstlag med stor porøsitet, godt
luftskifte og lav biologisk værdi.
Høje pH-værdier fremmer angre­
bet. Angrebet fræmmes ved vånd­
ing og hyppig tilførsel af små
mængder kvælstof, som vil øge
væksten af svampens mycelium.
Angrebet er som anført størst i
sandholdigt vækstlag med stor
porøsitet og høj pH. Årsagen hertil
er, at den carbondioksyd, der
udskilles
ved
græsrøddemes
ånding, hurtigt omdannes til bicarbonat, hvorved carbondioksydniveuet reduceres. I vækstlag med
stort indhold af filt og ringe porøsi­
tet er risikoen for angreb af
Gaeumannomyces yderst ringe,
fordi den carbondioksyd, der
opstår ved mikrofloraens nedbrydning af filtlaget og ved græsrøddernes åndning, vil ophobes i
vækstlaget, hvorved svampen
svækkes. Man ser da også normalt,
at et Gaeumannomycesangreb
stopper i løbet af få år, som regel
5-6 og efterhånden som filtlaget
øges, og porøsiteten i vækstlaget
forringes. Intens luftning og hyp­
pig tilførsel at lettilgængeligt
kvælstof vil forøge angrebet.
Gaeumannomyces vil normalt ikke
angribe rødsvingel. Hyppig vertikalskæring og prikning og fjernel­
se af filt synes at forverre og for­
lenge angrebet i nyanlagte golfgre­
ens tilsået med krybende hvene.
Tilskud af fosfor synes at have

hæmmende indflydelse på syg­
domsangrebet.
KONKLUSION
Stor spilleintensitet på golfbanerne
har medført behov for, at vækstla­
get på greens må have større vandinfiltrering. Det har derfor været
almindeligt at lave et vækstlag
sammenblandet af sand og sphag­
num, som oftest basert på volumenprocent, selv om det ikke
giver en kvalitativ sikring.

jerna

Vækstlag sammensat af sand og
sphagnum giver imidlertid en lang
række vækstmæssige problemer på
grund af stor vandinfiltreringsevne, gødningsudvaskning, lav cationbytningskapacitet, dårlige bio­
logiske forhold, sygdomsangreb
m.m. I blanding med kalkholdig
sand vil der opstå basemætning,
der medfører, at monovalente cationer som bl.a. kalium ikke optages, og at an-ioner som f.eks. fos­
fater, sulfater og nitrater heller
ikke optages i den udbragte sphag­
num. De nævnte gødningsstoffer
vil derfor altid findes i jordvæsken
og dermed være udsat for udvaskning og derfor ikke komme plan­
terne til gode, eller de udbragte
gødningsstoffer vil påvirke og forhøje den elektriske ledningsevne i
vækstlaget og hermed forårsage
vækstdepressioner.
Mikronæringsstoffer som bor,
jern, mangan, zink, kobber og
molybdæn bindes derimod så fast,
at planterne ikke kan optage disse
næringsstoffer. En del vækstproblemer opstår også som følge af
mangel på mikronæringsstoffer,
især når pH er høj.
De dårlige biologiske forhold
giver meget højt C/N forhold, der
betyder, at tilført kvælstof bindes
af det tilførte sphagnum. De dårli­
ge biologiske forhold giver også
stor risiko for udvikling af "tørre
pletter" og sygdomsangreb.
Red.bem.:
RETENTION = evne til å holde på.
SPHAGNUM = torv
C.E.C.
= kationbytnings
kapasiteten

side
9

FORHANDLERGUIDE
Benytt våre firmamedlemmer, de støtter NGA
13/3 Hauser Golfplan A/S
Grensen 5/7
0159 Oslo

Bjørn Berger
Telefon 22 42 41 94
Fax
22 42 19 23
Mobil
94 13 02 78

Banearkitekter og
konsulenter.
Landskapsarkitekter.

Applied Environment
Technologies A/S

Eilif Pettersen

Biologisk jord-og

Telefon

37 09 13 15

planteforbedring

Eskedal
4890 Grimstad

Fax
Mobil

37 04 48 32
94 58 45 06

basert på tangekstrakter.
(alginater)

Bjørn 0 . Hanche
Maskinentrepenør

Bjørn O. Hanche
Telefon

33 04 61 25

planering, transport, steingjerder

Baggerødgt. 12

Mobil

9415 25 95

og steinplukking.

3182 Horten

Eik & Hausken Oslo A/S
Postboks 56
0614 Oslo

Hako Norge A/S
Prof. Birkelands vei 24 A
1011 Oslo

Hillevåg Sveise og
Gressklipperservice A/S
Kvalebergsveien 21
4016 Stavanger

L.O.G. S/L
Økern Torgvei 1
0580 Oslo

MISTI Miljø-Vanning
Postboks 935
1517 Moss

Nittedal Torvindustri A/S
Torweien 5
1482 Nittedal

side

10

Golfbanebygging, graving og

Ref. bl.a.: BORRE GOLFBANE.

Tore Jacobsen
Telefon 22 32 30 45
Fax
22 32 37 05
Mobil
94 34 31 59

Gressklippere, traktorer,
toppdressere, luftere, sprøy­
ter, løvutstyr, flishuggere,
tilhengere, jordfresere.

Tore Syversen
Telefon 22 32 15 00
Fax
22 32 15 14
Mobil
94 32 8718

Toro spesialklippere for golf,
sylinder og rotasjonsklippere.
Iseki kompakttraktorer.

Gunnar Tveit

Ransomes,

Telefon
Fax

Cushman, Ryan, Brouwer,
Westwood, Mountfield, Sisis.

51 58 97 15
51 88 34 32

Ingunn M. Vågen
Telefon 22 64 33 60
Fax
22 63 06 36

Plenfrø
Plantevernmiddel
Veksttorv

Michael Stickley
Telefon 69 26 87 74
Fax
69 26 84 00
Mobil
94 31 68 92

Hunter - Nelson
vanningsanlegg. Cipa kjørbar
vanningsvogn.

Hans Ording
Telefon 67 07 11 30
Fax
67 07 28 83
Mobil
94 24 31 01

Veksttorv, dresstorv, torv for
Greenoppbygging m.v.
Taktorv; patentert.
Langtidsvirkende
gjødsel. Barkprodukter.

Norsk Hydro

Rolf Gunnar Bjerkebæk

Gjødsel, etc.

Bygdøy allé 2

Telefon

22 43 22 54

Superba. Fullgjødsel.

0240 Oslo

Telefax

22 43 24 20

Kalksalpeter.

FORHANDLERGUIDE
Benytt våre firmamedlemmer, de støtter NGA
0 . Skaaret A/S
Drengsrudbekken 10, Boks 229
1371 Asker

Park og Golfmaskiner A/S
Sam Eydesvei 5 B
1412 Sofiemyr

Per Ottar
Telefon
Fax
Mobil

Skaaret
66 90 12 91
66 90 12 95
94 20 0618

Golfbanebygging. Vanningsanlegg.Greenkeeping på
kontrakt. ProduksjonVekstsand.

Svein Haug
Telefon 66 80 66 69
Fax
66 80 61 94
Mobil
9413 55 48

Jacobsen gressklippere,
Atco, National, Turfco. GreenLine gjødsel. Golfbaneutstyr,
drivingrangeutstyr, golfnett.

Importør av Ransomes, Cushman

PGM AB

Kurt Revestam

Box 14023

Telefon

+46 13270400

Ryan, Sisis, Brouwer, Peruzzo,

S-580 14 Linkoping

Telefax

+46 13270437

Steiner, Mott, Freund

Reinhart Maskin A/S

Birger Vetland
Telefon 63 84 02 30
Fax
63 84 21 00

John Deere gressklippere,
bunkerraker, transportere.
Charterhouse toppdresse-og
gressbehandlingsutstyr.
Amazone vertikalskjærere.

Lars Carlson, Sigurd Skaug

Rain Bird vanningsanlegg.

Telefon
Fax
Mobil

Salg - Service - Montering

Hvamveien 2, Postboks 68
2013 Skjetten

S/48 Vanningsanlegg/
0 . Skaaret A/S
Drengsrudbekken 10, Boks 229
1371 Asker

SCANGOLF HB

66 9012 91
66 9012 95
94 24 34 76

Åke Widgren, Lars-Olof Lindrot
Telefon +4640 42 40 55
Fax
+4640 42 27 55
Mobil
+4610 298 2955

Baneutstyr, køsystem, bagskap,
nett, utslagsramper/ matter, skilt,
infotavler, stengsler, redskap,
arbeidsklær/ beskyttelsesutstyr.

Tore Johansen, Ragnar Høgfoss
Telefon 32 12 35 25
Fax
32 12 14 32
Mobil
94 33 54 92

Golf- vekstmedie. Bunkersand.
Golf- toppdressingsmateriale.
Golf- rehabiliteringsmateriale.
Dreneringsmasse.

Svein Huse
Telefon 66 98 53 00
Fax
66 98 06 73
Mobil
94 55 15 69

Golfbanebygging - totalkonsept.
Prosjektledelse.

Trommelberg
1820 Spydeberg

Gunnar Grimeland
Telefon 69 83 85 85
Fax
69 83 82 75
Mobil
94 22 30 44

Toro automatiske
vanningsanlegg

Østfold Gress AS

Jonny Trandem

Sportsplen og greengress av

Rød Gård

Telefon

69 26 60 50

krypkvein.

1570 Dillinge

Telefax

69 26 60 57

Mobil

94 28 60 23

Ostergatan 6
S-235 33 Vellinge

Svelviksand A/S
Kilemoen
3500 Hønefoss

Veidekke A/S
Olav Brunborgs vei 4, Boks 3
1360 Billingstadsletta

VVS Comfort A/S

side

11

m tm

/ema

"p å b a n e i v
H
A
S
E. KLSTAN
Intervjuet av Alfred Jonsson.
Hans Einar Rustan, greenkeeper ved
Vestfold golfklubb, 40 år og gift
med samme kone i 12 år og har 2
barn. Hans Einar er født på en bon­
degård i Vestfold. Som bondesønn
kom han tidlidlig i kontakt med alle
de ting som hører et landbruk til og
spesiellt da maskiner som var hans
store interesse i ungdomstiden. På
yrkesskolen gikk han bilfaglig linje
og hadde tenkt å utdanne seg videre
innen dette faget.
Etter militærtjenesten ble han av sin
tannlege tilbudt jobben som green­
keeper i golfklubben, men han tvilte
på om denne jobben ville passe da
det var langt ifra hva han hadde
tenkt seg, men besluttet å prøve i et
år. For golf-Norge var dette en bra
beslutning, for Hans Einar er fortsatt
greenkeeper ved Vestfold golfklubb.
Under sine første år hadde Hans
Einar det slitsomt med hånddrevne
maskiner, untatt fairwayklipping,
dressing var også håndarbeide den
gang. De lokaler som fanns til rådig­
het både for personale og maskiner

var i underkant av det som ansåes å
være godtagbart.
Sin faglige dyktighet har Hans Einar
utviklet i stort sett på egen hånd og
har etter hvert blitt kjent for å være
en dyktig greenkeeper. Vestfold
golfbane har under Hans Einars tid
gjennomgått en fin og stabil utvik­
ling og er idag mest kjent for sine
gode greener og dette er jo et bra
bevis på hans dyktighet. I dag har
klubben et fint klubbhus, en bra
maskinpark og topp lokaler for
maskiner og personell.
Hans Einar trives godt på jobben og
det har nok sin grunn i hans gode
forhold til styreformann og forman­
nen i banekomiteen. Dette er jo en
forutsetning for at greenkeeperen
skal yte sitt beste. I denne sak er
Vestfold golfklubb et bra forbilde
for enkelte klubber. Nå har Hans
Einar fått en god medarbeider ved
navn Sigmund Myrvang som også
har lang erfaring innen gartnerfaget.

Samspillet med golfspilleme synes
Hans Einar fungerer stort sett bra,
men på Vestfold er det samme pro­
blem som på de fleste baner at det er
et lite antall spillere som ikke repa­
rerer nedslagsmerker på greenen og
som benytter teestedene for oppvar­
ming og prøvesving. Dette skaper en
masse ekstra arbeid. Ureparerte ned­
slagsmerker gir god grobunn for
poa-gress og soppsykdommer. For
mye prøvesvinging gir komprimerte
teesteder som svekker gressveksten.
Hans Einar håper at fremtiden skal
bli like bra som den tid han har bak
seg. Desverre blir det ikke så mye tid
over for eget golfspill som han
ønsker, familien og hytta krever jo
også sin tid.
Som venn og kollega ønsker jeg
Hans Einar det beste for fremtiden.
AFFE.

Referat fra BTME i HARROGATE
Av STÅL BØ, Bærum Gk.

Januar -94 ble medlemmer av NGA
invitert med til BIGGA's messe i
Harrogate, England. Det ble desver­
re bare 2 stykker med på turen. Hans
Kjærem som representerte baneko­
miteen i Trondheim golfklubb, Stål
Bø for NGA samt reiseleder Tore
Jacobsen fra Eik og Hausken Oslo.
La det være sagt; når man kommer
som gjest til et slikt arrangement så
blir man tatt vare på som konger
både av landet's greenkeeperforening og av de forskjellige utstillere
som man kommer i kontakt med.
Harrogate ligger ca. 40 mil nord for
London og må anses som et godt
organisert utstillingsområde. Masse
hoteller runt i gangavstand fra kon­
feranser og utstilling.
Hva opptar BIGGA's utstillere? Vise
frem nyheter på maskinsiden. Det
var gjort flere små forandringer på
maskinene, men noen store nyheter
var det ikke.

side

12

På messe av denne størrelse var også
de fleste kjente leverandører av
"baneutstyr" tilstede. Det meste var
kjent fra kataloger og brosjyrer. Men
det er fint og kunne ta det nærmere i
øyesyn for å kunne vurdere det for
eget bruk på hjemmebanen. Det er
alltid noen meget gode tips.
En ting som var godt synlig på mes­
sen var den sterke vekt som var lagt
på utdanningssiden. De aller fleste
skoler med linjer for utdanning av
greenkeepere var tilstede (og det var
ikke få).
De var der for å vise frem sin skole
og det ble lagt vekt på at for å kunne
bli en dyktig greenkeeper så måtte
det til en viss del teori inn i skallen
på mennesket. Det var helt klart et
meget godt forhold mellom skole­
myndigheter, skole, og de som skul­
le ha disse teoretisk/praktisk utdan­
nede ungdommer.

På en konferanse med deltagere fra
flere europeiske land, "European
Forum", ble "STEMMEN TIL GRE­
ENKEEPEREN" etterlyst! Det var
igjennom et innlegg fra SGA av
Tommy Lindelof. Med dette mente
han at vi ikke skulle la oss styre av
proer og alskens forståsegpåere men
behandle vår egen bane slik den var
skapt til å behandles. Dette innlegget
ble meget godt mottatt.
Fra Holland holdt Fredrick ten Hage
et innlegg som mere gikk på at de
europeiske greenkeepeme måtte få
mer kontakt. Det var da spesiellt for
å dra nytte av hverandres erfaringer.
Dette er nok riktig, men da på et
nivå over den vanlige greenkeeper.
Her burde kanskje de som driver
med forsøk og de med spisskompe­
tanse komme inn.
Selv holdt jeg et innlegg som gikk ut

på at NGA var foreløpig så liten at vi
først fikk gå over til våre nærmeste
naboer for å lære av dem, og utvikle
et samarbeide på det nordiske plan.
Jeg påpeke også at språkproblemene
var tildels store Skandinavia/Europa
imellom (det var jeg ikke alene om).

Jeg takket for at vi fikk lov til å si
vår mening og lovte å komme tilba­
ke med samarbeid når vi var blitt
store nok.
Noe som ikke var kommet godt nok
frem på forhånd var at BIGGA's sty­

re nok var ute etter å få så mange
medlemmer i ryggen at de hadde et
pressmiddel mot byråkratene i EU.
Det kom frem etter denne konferan­
sen at de hadde store problemer med
å bli hørt på mange områder som
angikk golfbanevedlikeholdet. SB.

GRESSKURS'94 er nå avviklet og har gitt
svar på mange spørsmål, men har også stillt
nye spørsmål som venter på oppfølging.
Jeg tenker da fremforalt på at vi under
mange år har bygget greener etter
"USGA-spesifikasjonen". I midten av 80tallet var jeg på et gresskurs i Sverige
hvor denne metoden for greenoppbygging ble pre­
sentert som den eneste rette for å få bra greener. På de fleste gresskurser har konsulenter og alle mulige eksperter stått på rad og rekke for å overbevise
om metodens fortreffelighet.
Sven-Ove Dahlsson har i flere år advart om at matrialet var for drenerende for Skandinaviske forhold da vi
ikke har samme nedbørsmengder som i USA. Nå viser det seg at hans advarsel har vært riktig, men det er så
dags. Det er ikke alle greener som ble bygget, som har fått problemer, men det er tilstrekkelig mange for at
metoden bør revurderes. Effekten av de gjødsel og sprøytmiddel vi har brukt i flere år er jo ikke helt den vi har
trodd, en revurdering er nok på sin plass også her. Dette stiller jo spørsmålet om vi ukritisk skal ta i bruk alt
som kommer fra utlandet, kanskje særlig fra USA eller om vi skal vende oss til Skandinavisk forskning og våre
egne eksperter. Jeg synes de er gode nok.
Årets gresskurs synes jeg er det beste som noensinne har blitt arrangert, formannen og styret fortjener en ekstra
klapp for et vellykket kurs. For meg personlig er det en stor fornøyelse å se så mange unge deltagere og å se
med hvilken oppmerksomhet de suger til seg det som våre topp forelesere snakker om.
I 1982 begynte jeg som greenkeeper ved Oslo golfklubb og hadde da med meg erfaringene fra den Svenske
kursvirksomheten. Jeg ble ganske snart kjent med Hans Einar Rustan, Finn Mihle og Tor Eia og vi begynte da
å snakke om å starte en lignende kursvirksomhet i Norge. Det var da tenkt at kursene skulle skje via gartner­
skoler, men det ble ikke noe av. Finn Mihle utarbeidet en kursplan på 200 timer og i den finnes et stykke som
er så bra skrevet at det fortjener å gjentas:

"For å kunne forvalte en golfbane er det gitt at den rent faglige dyktighet må være grunnleggende. Verdiene en
greenkeeper skal ta vare på og forbedre er store, i mange tilfelle dreier det seg om titalls millioner, og ved­
kommende har også ansvar for økonomi og arbeidsledelse. Han eller hun må gå foran i nyttiggjørelsen av de
teknologiske fremskritt og må instille seg på nye samarbeidsformer og skiftende ledelse i klubben. Det er
vesentlig at man også som tilleggsutdannelse tenker i disse baner. Det er ca. 15 fagområder en greenkeeper
skal kunne, foruten det som her er nevnt.
Det vil i fasen opplæring og etterutdannelse bli behov for opplæringsbedrifte r. Det vil si bane r/klubber som er
innstillt på å kunne ta inn personell/lærlinger fra tid til annen. Det er viktig at forbundet i samarbeid med klub­
bene finner frem til egnede steder."
Dette er skrevet for snart 12 år siden men det er fortsatt like aktuellt. I dag synes jeg det var best som det skjed­
de, og at NGA selv svarer for kursvirksomheten. Når jeg skriver dette har Johann Koss tatt sin andre gull­
medalje, jeg bukker og gratulerer Norge og Norske idrettsutøvere.
Koppom i februar -94, AFFE.

NYHETER FRA SIDELINJEN
GeoPro, som nå er en spesialavde­
ling i AS Stavanger Rorhandel
og AS Bergens R ørhandel, har
fått agenturet på Netlon Advanced
Turf System. Løsningen er utviklet
av Netlon Ltd i England, kjent som
produsent av Netlon nett og Tensar
geonett. Netlon Advanced Turf
består i å armere de øvre 10-15 cm
av vekstmassene ved å blande inn
en mengde små nett-biter, Netlon
mesh elements. Netlon Advanced
Turf benyttes i konstruksjoner med
gressdekke, spesielt der kvalitets­
kravene er høye og belastningen er
stor. Typiske bruksområder er fot­
ball- og galoppbaner, tee, green,
og gangstier på golfbaner, og par­
keringsplasser og adkomstveier
med gressdekke. Netlon Advanced
Turf øker kvaliteten og levetiden
til gresset og konstruksjonen ved
bl.a. å øke konstruksjonens styrke

og bæreevne, og å oppprettholde
dreneringskapasiteten ved å minimere etterkomprimeringen. Syste­
mets funksjon og resultater er
dokumentert ved mer enn 10 års
forskning og utvikling, og gjen­
nom en rekke vellykkede prosjek­
ter i mange land. Nærmere infor­
masjon og dokumentasjon fåes hos
G eoPro, tlf.: 73 50 41 40.

Fairwayklipper

MARTIN PETERSEN M.Sc.

Ransomes 250 er en ny helhydraulisk fairwayklipper. Maskinen kan
fåes med 23/28 hk dieselmotor, 2/4
hjulsdrift og aggregat med sylinderdiameter på 12 7 /165 mm, valgfritt
gressutkast fremover/bakover. Høy
klippehastighet og en arbeidsbredde
på 2,5 m, trinnløs variabel vektoverføring og backlappingsfunksjon gir
høy effektivitet. Ekstra utsyr: Turf
Protector varselsystem for oljelekasje, groomer, 7-, 9-, eller l l -blads
sylindere, oppsamlere.
Ifølge PGM AB, som minner om
at salg skjer gjennom forhandler.

IMGA - SALG
IMGA TILBYR
I 01 G l.M M

PRODUKTER:
K læ r m e d N G A -logoen:

GENSERE
LAMULL
BOMULL

SLIPS
TØYMERKER
NGA PIN

395,395,150,20,50,-

KURSKOMPENDIER UTARBEIDET TIL
GRESSKURS 92, 93 og 94:
92 Anleggelse av golfbaner
Vekstlag- gress-etablering,
Pleie av nyetablerte golfgreens.
93 Sykdommer.
94 Gjødslingsproblematikk m.m.

PRIS PR. S T K .: 195,R ing e lle r fa x d in b e s tillin g til
NGA ID A G !
A lle p ris e r in k lu d e re r p o rto .

MEDLEMSKAP
International Tiirfgrass
Agronomist.

1. mars iår sluttet Martin Petersen
hos Prodana og startet selvstendig
konsulenttjeneste.
NY A D R E SSE OG T E L E F O N ­
N U M M ER :
Søparken 134
D K -5260 O dense S
T lf og fax: +45 66 15 02 84

Møte mellom De Nordiske Greenkeeper Forening i Helsingfors. ^

N o rw e g ia n
G re e n k e e p e rs
A s s o c ia tio n tilb y r
m e d le m s s k a p fo r b a re
2 5 0 , - p r. å r in k lu s iv e
GRESS - I&ium
I tille g g tilb y s a b o n n e ­
m e n t på:

-Greenbladet
-Greenkeeperen
fo r b a re k r 2 0 0 .- p r å r:
M e d le m s k a te g o rie r
-A k tiv t m e d le m s s k a p
-P a s s iv t m e d le m s s k a p
-F irm a m e d le m s s k a p

Fo r s ø k n a d s s k je m a
R ing 6 2 3 5 4 3 3 6

MEDLEMSMYTT
GREENBLADET #3 og #4 i 1993
har hatt problemer med postgang­
en, og har uteblitt for mange. SGA
har sendt en ny sending med #3,
like før jul, og #4 i februar.
Er det fortsatt noen som ikke har
mottatt disse til tross for at de har
betalt NGA-kontingent for 1993 så
ta kontakt med NGA!
I år vil abonnementene på Green­
bladet og Greenkeeperen tegnes
separat, betales med egen bank­
giro; tilsendt alle tidligere NGAmedlemmer sammen med kontingentkravet for 1994.

side
14

N IC A K A L E M
PARK OG ANLEGG 94
Tid
Sted

: 23. og 24. AUG.
: Skøytebanen ved
Askerhallen i Asker

KORTSEMINARER:
TEMA:

BEAVER
B edre p ris e r
S e rv ic e
K v a lite t

23/8 kl. 13.00
"Standardiserte vedlikeholdsprogrammer"
24/8 kl. 11.00
Offentlig egenregi:
Tapsprosjekter?
24/8 kl. 13.00
"Gardermoenutbyggingen
-Et nytt Lillehammer for
anleggsgartnerfaget?"

NGA s HØSTTREFF
Erfamøte/turnering
Tid:
16-17 sept
Sted:
Vestfold Gk
Arrangør: NGA
Emner:
Fredag: Turnering.
Lørdag: Innlegg fra
golfbanearkitekt
Jeremy Turner.

T93 GREENKLIPPER MED KUBOTA
DIESELMOTOR.
TROLIG EN AV DE BESTE MASKINER
I MARKEDET.

GRESSKURS 95
Tid:
9-13 Januar 1995
Arrangør: NGA
Emner:
Marklære.
Mekanisk behandling
av greens.
Utferd
«Slik vedlikeholdes din bane»:
Spesiellt for nybegynnere og
banekomitemedlemmer.

FELLESTUR TIL USA:
GCSAA’s SHOW 95
Tid:
Emner:

Februar 1995
Greenkeeperkonferanse og
maskinutstilling.

Uforpliktende påmelding mottas
allerede nå.
Kontakt NGA.

IMGA-KALENDER

T44 FAIRWAYKLIPPER.
EN AV DE MEST AVANSERTE I SIN
KLASSE.

M an g e m o deller, be om
tilb u d og d e m o n s trasjo n .
Eik & Hausken Oslo A/S
Verkseier Furulunds vei 21
0614 OSLO
Tlf. 22 32 30 45 Fax. 22 32 37 05

Returadresse: GRESS-forum Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen

Never (hange
a winning team •••
Agrostis capillaris

bardot

r
Festuca
rubra commutata

Festuca rubra
trichophylla

bargreen

barcrown r

... on a winning green!
Barenbrug har vist seg å være en
vinner i foredling av gresssorter med
stor tilpasningsevne som tilfredstiller
kravene til moderne greenskjøtsel:
\7\ superb tetthet
2 god sykdomsresistens som
reduserer behovet for sprøyting

23

nøysomhet, krever lite gjødsel og
vann
2 god slitestyrke og varighet
[7] meget smale blad som gir en god
"puttingM-overflate
2 ] lavtvoksende, krever derfor mindre
vedlikehold
2 god overvintringsevne

BARENBRUG

"Vinneren skapes med å velge Barenbrugs beste
kvalitetsorter for greener."
Spør din frøleverandør etter disse toppsortene!

Barenbrug Holland BV, P.O. Box 4, 6678 ZG Oosterhout, The Netherlands.
Phone (31) 8818 1545, Fax (31) 8818 1743