Enten du har tre eller tretti kuer på båsen kreves samme arbeidsoperasjoner utført hver dag. Når skal golfklub­ bene forstå at selv tre kuer krever innsats fra en kvalifi­ sert “røkter”. automatisk butikksjef? forfremmet til mangel på respekt for andre mennesker. I så fall ville vel dette ikke være en “god investering”? For å endre på holdninger, eller snarere mangelen på sådanne, ser vi i andre sam­ menhenger at tiltakene må være sterke for at de skal nå frem. Jeg tror svært mange bør føle seg truffet, enten det gjelder en golfklubb med ny bane eller en fotballklubb med nybygget fotballbane. I denne utgaven har vi valgt å reklamere sterkere for kursene som avholdes i Sverige gjen­ nom vinteren. Enten man er ny eller gammel i faget kan man finne mulighet til egenut­ vikling gjennom kurs og sam­ vær med kollegaer. Flere millioner kroner fra idrettslagets medlemmer, sponsorer og staten nedlegges i et prosjekt. Man benytter i beste fall en profesjonell entrepenør og sikrer riktig kvalitet hele veien gjennom byggefasen, men når tiden kommer til vedlikeholdet den første kritiske perioden, stop­ per investeringene opp. Billige brukte maskiner anskaffes slik at tilfeldige klubbmedlemmer kan dele på oppgaven med å “få klippet gresset”. Frivillig innsats fra medlem­ mene i idrettslagene er selv­ følgelig av enormt stor betyd­ ning for samhold i en klubb, og for å sikre en sunn økono­ mi på lang sikt. Men hvor er logikken? Hvis en dagligvareforretning bygges til 10 millioner, blir vel ikke den første kunden side 2 Følgende henstilling går ut til alle baner, alle sekretariater, alle klubbstyrer, nemlig til alle golfere: “VIS HENSYN TIL OSS SOM UTFØRER VÅRT ARBEIDE PÅ BANEN.” I løpet av sommeren har jeg selv opplevd grelle overtramt og fått høre om svært mange unødige episoder hvor golfe­ re, med stor selvsikkerhet spiller tvers over hodene på mennesker som utfører sitt arbeide for at nettopp samme golfer skal kunne spille som han/hun gjør. For de som har vært mange år på en golfbane vil dette sannsynlighvis ikke fremstå som problematisk, da man har satt en grense for seg og andre. En grense som helt nye mannska­ per kan bruke lang tid på å finne, kanske så lang tid at det er for sent. As a groundskeeper; I was raking a greenside buker when I was startled by the thump o f a golf ball nearby. I looked up the fairway to see a golfer as he shouldered his bag and started fo r the green. / continued to rake and thought about how best to encourage the “fo re” war­ ning. But when the golfer reached the green, he beat me to the punch. “I knew you were safe,” he said. “I aimed right at you. ” Fra: “all in a Day's Work/* Readers Digest, april 1995, Dick Westwood. a Jeg håper det ikke må intreffe en ulykke for at spillerne selv skal våkne og bli sitt ansvar bevisst. Jeg tror ikke vi bare kan skylde på manglende grønt-kort opplæring, da det faktisk forekommer fra golfe­ re som har spillt siden lenge før denne ordningen trådde i kraft. Det er heller en generell Gressforum nr. 2/95 GRESS - fonn ISSN 0804-8665 GRESS-forum 2/95 Redaksjonen avsluttet 24 august. GRESS-forum er et frittstående organ som sendes ut til bl.a. med­ lemmene i NGA. Signerte artiklene i bladet er nødvendigvis ikke NGA’s ofisielle eller redaktørens syn, og står således for artikkel­ forfatterens egen regning. IN N H O LD 2 4 5 Redaktørens spalte Presidentens hilsen «MIKROBIOLOGISKE STOFFSKIFTEPRODUKTER I JORDEN» Martin Petersen 1 0- 11 Forhandlerguide 12 Kvalitet = norsk golf? 13 Affes hjørne + Firmaprofil 15 Produktinfo NGA-kalender for 1995-96 16 Soppsykdommer og overvintringsskader 17 Utdanning for golfbanepersonell 1996 18 Banekonsulenten Redaksjonen forbeholder seg ret­ ten til å forkorte innsendt matriell. Innsendt matriell returneres ikke hvis det ikke blir bedt om det. UTGIVER REDAKTØR ANNONSESALG Tor Senstad 2355 Gaupen Telefon 62 35 43 36 Telefax 62 35 41 06 park™ REDAKSJONSKOMITÉ Alfred Jonsson Tor Senstad Hans Ording Stål Bø HYDRO - gjødsel for grøntarealer Park™ GRESS-forum 3/95: Materialfrist 15 september. er gjødseltyper utviklet spesielt med tanke på bruk i parker, golfbaner, fotballbaner og andre grøntarealer. Til bruk om våren på golfgreener anbefales Kjøp-salg-stilling ledig/søkes: pris pr spaltelinje kr 36.00 Park™ Miniprill 22-4-8+4S Forsidefotos «Vinneren av NGA-pokalen 1993» «Greenkeeping; Egen gren under OL i Sverige» «Flere verdensnyheter skal pre­ senteres på Elmia» Foto Tor Senstad Sats/trykk Hagen Offset a.s. Tlf.: 62 34 09 44 Gressforum nr. 2/95 Hydro Agri produserer og selger dessuten følgende gjødseltyper i Norge: Fullgjødsel® Kalksalpeter™ Superba™ Hydro Agri, Markedsseksjon Norge, 0240 Oslo Tlf: 22 43 21 00, Fax: 22 43 24 20 side 3 PRESIDENTENS H IL S E N Etter en våt og kald vår kom endelig varmen sigende inn over store deler av landet. Dette har medført atat de som har vanningsanlegg har fått det­ te prøvd. For egen del var det bare fryd og gammen inntil vi fikk besøk av «Tor med Hammaren», to ganger med én ukes mellomrom. Med direkte treff i jordkablene var det ikke småtteri han ødela. Summen på ødeleggelsene vil tilslutt bli ett sekssifret beløp. Hvorfor denne lille historie? Jo: har DIN klubb forsikret vanningsanlegget. Det som også opptar meg om dagen er den jobben som NGF i samarbeid med NGA driver. miske som mekaniske) varierer innen de forskjellige laboratorier og land. Når vi i tillegg prøver og sette analyseresultatene opp mot en mal for hva vi ønsker så viser det seg at de fleste brukerne av dette ikke er i stand til å lese hva som står. Målet er at det i løpet av ikke for lang fremtid vil foreligge en anbefaling på hvor og hvordan dere bør forhol­ de dere i forhold til laboratorier og analyseresultater. Kvalitetssikring går også ut på å sik­ re de som er ansatt på banen, det vil forundre meg meget om alle som gjennom året er innom som ansatte på våre golfbaner har fått den opp­ læring som er pålagt at de skal ha. Den lista er lang og omhandler både sikkerhetsforskrifter og stell og bruk av maskinene. ne brukes som dokumentasjon på hvilke områder dere har fått opplæ­ ring, noe som vil styrke dere i et stadigere tøffere arbeidsmarked. Vi er invitert over til Nordisk Park & Golf Expo som jeg antar vil bli den ledende messen innen vårt fag­ område i løpet av få år. Støtt opp om denne slik at den blir hva den fortje­ ner å være. Den kunnskap som dere vil få i sammenkomst med kollegaer i fra hele Skandinavia vil videreutviklel dere i jobben som greenkeepere på dere hjemmeklubb. Til sist vil jeg minne dere på at vi går vinteren i møte. Men det mener jeg at vi allerede nå må begynne for­ beredelsene til gressets overvin­ tring. Ha en fortsatt god høstsesong Kvalitetssikring både ved bygging og vedlikehold. Det viser seg nemlig at variasjonene innen for eksempel analyser, (kje­ Det er under arbeid fra NGA en vei­ leder soms kal sikre både arbeidsta­ ker og arbeidsgiver at den kontroll og opplæring som er nødvendig blir fulglt opp. Veilederen vil goså kun­ med hilsen Stål Busstur til Nordisk Park & Golf Expo 95 26. - 28. september 1995 NGA inviterer til fellesreise til Park & Golf Expo 95 i Jønkøping. Bussen har avgang fra Oslo Golfklubb tirsdag 26. september kl. 18.00. Retur fra Jønkøbing torsdag 28. september kl. 14.00 med ankomst Oslo kl. 21.00. Bussen kjører E6 til Uddevalla. Passasjerer kan plukkes opp under veis etter avtale. Pris i dobbeltrom, to netter m. frokost: Pris i enkeltrom, to netter m. froksot: (Betales av den enkelte til hotellet) SEK 940,SEK 1.640,- Lommedalsbussen er nok en gang NGA’s transportør. Bussreisen er sponset av følgende maskinleverandører: Eik & Hausken A/S HAKO Norge A/S Ihlen Maskinservice A/S Reinhardt Maskin A/S side 4 Gressforum nr. 2/95 MIKROBIOLOGISKE STOFSKIFTFPRODUKTER I JORDEN Parallelt med komprimering løber anaerobi og forekomsten af overfladevand. Allerede efter 1-2 dage efter forekomsten af oksygenmang­ el opfører de levende mikroorganis­ mer i jorden sig unormalt. Den unormale reaktion viser sig ved forekomsten af forskellige stofskifteprodukter, som ellers normalt ikke forekommer. På grunn af det afbrudte luftskifte i vækstlaget kom­ mer det til en ophobning af CO2 op til 4-5 gange det normale. Samtidig stiger indholdet af Methan, Ethylen og Hydrogen, tre luftarter, som nor­ malt ikke forekommer i jorden. Gennom den reduktive sphære er det ikke underligt, at man kan påvi­ se Sulfid - Ammoniak - Mangan og Ferroforbindelser. Tillige kan ind­ holdet af organiske syrer som mælkesyre, smøresyre, myresyre og Martin Petersen M.Sc. International Turfgrass Agronomist fremfor alt eddiksyre stige op til næsten 3 g. pr. 100 g jord. Reaktionstallene (pH) kan selv i alkalisk jord falde til værdier omkring 4,5. Det sikre analytiske bevis for, at der forekommer et fald i jordens reaktionstal, opstår gennem Aluminiumindholdet i plantedelene. Alu­ minium optages kun af planter, der vokser i jord med lavt pH . Syredannelse medfører stort overskud af hydrogenioner, som natur­ ligvis medfører en ionebytning på lerkolloideme og opløser samtidig tungtopløselige forbindelser som Fosfat, Borat, Aluminater, som her­ ved havner i jordvæsken. Koncentrationen af de enkelte stoffer afhænger af indholdet af organisk materiale, jorddybden, jordarten, indholdet af mineralstof og dermed til sidst af den biologiske aktivitet i de forskellige jordtyper. De grafiske fremstillinger kan derfor kun være en orientering om størrelsesordenen over produktionen af de mikrobiolo­ giske stofskifteprodukter i relation til den tid, hvor jorden er komprimeret. 1 normal jord forløber luftskiftet ubesværet. Planternes rødder optager oksygen og danner ved hjælp af de i bladene syntetiserede karbohy­ drater organiske syrer som f.eks Aminosyre og Citronsyre. Der afgives også H+ og HCC^" samt små mængder organiske syrer til jordForts. side 6 S/48 AUTOMATISKE VANNINGSANLEGG VI GRATULERER FØLGENDE GOLFKUNDER MED VALG AV S/48 VANNINGSANLEGG: 2 Rain Control Styringsautomatikk Ra /n ^ B / r d Spredere og ventiler ARENDAL( a sk e r 5g o l f ; BORRE GOL! DRØBAK GOLFKLUBB FREDRIKSTAD GOLFBANE GAUSDAL GOLFBANE GRENLAND GOLFKLUBB GRØNDALEN GOLFBANE HAUGER GOLFBANE HEDMARK GOLFKLUBB KJEKSTAD GOLFKLUBB MLFKLUBB COUNTRYCLUB RANDSFJORDEN GOLFPARK SORKNES GOLFKLUBB SOLA GOLFKLUBB STAVANGER GOLFKLUBB TYRIFJORD GOLFKLUBB ØSTMARKA GOLFKLUBB ÅLESUND GOLFBANE Æm xvxox . . . rm S /4 8 har mange års erfaring og er idag Skandinavias ledende leverandør av automatiske vanningsanlegg. S /4 8 utfører prosjektering, levering av komplette anlegg eller deleanlegg, service og instruksjon. Ta kontakt med oss for en nærmere informasjon. Gress forum nr. 2/95 SALG OG SERVICE I NORGE 0. Skaaret A/S Postboks 229, 1371 Asker Tlf. 66 90 12 94. Fax 66 90 12 95 side 5 « fjerna \ side 6 bunden, planterne tager hermed del i de opløsningsprocesser, der foregår i jorden. F.eks.: CACO3 + 2H+ pilCA++ + H20 + C02 eller CA3 (P04)2 + 3 HC03pil CAC03 + H2P04- + HP04—. Under normale forhold omsættes de karbonholdige forbindelser i jorden af mikroorganismerne til karbondioksyd (C02). Med tiltagende jordtæthed og komprimering reduceres oksygenmængden i jorden, og det producerede karbondioxyd kan ikke slippe bort. Mængden af karbondio­ xyd ophobes, i overensstemmelse med det herskende miljø forskubbes ligevægten i forholdet C 02 + H20 pil HCC>3“ + H mod højre side i lig­ ningen, således at der opstår et overskud af HCO3' i planten, dette for­ hold medfører, at der opstår kloroser i planterne. Når der ikke mer står oksygen til rådighed, er de højere planter nødsaget til at indstille stofskifteproduktionen i røddeme. De aerobe mikroorganismer indkapsler sig for at overleve. De anaerobe mikroorganismer er tvunget til at optage det mineralske oksygen for at opretholde livsfunktioneme. Der An­ des intet normalt stofskifte, men kun udelukkende en fermentation. Denne ender kun delvis med C 02, primært med mælkesyre og de tidligere nævnte organiske syrer. Som oksygendonator foretrækker de anaerobe mikroorganismer NC^", SO4", Ferri, Mn oxyder, herved opstår reduktionsprodukter som N, NH3, H2S, Ferro, Mangano (Mnll). Oksygenbehovet dækkes uensartet af de forskellige oksygenholdige stoffer. Oksygenet i Nitrat (N03_) er det stof, der foretrækkes fremfor andre (Denitrifikation). Et højt nitratindhold er ganske vist ikke i stand til at dække mikroorganismemes fer­ mentative stofskifteprocesser, men kan i en vis udstrækning formindske dem. Tillige er de reduktionsproduk­ ter, der fremkommer ved nedbrydning af Nitrat såvel for mikroorga­ nismer som for højere planter mere inaktive (mindre skadelige) end Hydrogensulfid (H2S), der opstår ved desulfurikation (SO^reduktion). Er det nødvendigt at tilføre Nitrogen i forbindelse med rekultiveringsprocesser, bør men fortrinsvis anvende Nitratholdige nitrogen­ forbindelser. Med tiltagende klorose synes der at forekomme et stigende indhold af mineralsk Nitrogen i bla­ dene, samtidig synes indholdet af Nitrat at falde. Det samlede nitrogenindhold synes at stige. De ovemnævnte mekanismer begynder ikke samtidig med syredan- nelsen, men først efter nogle dagers forløb. Indholdet af organisk materi­ ale såvel som jordens reaktionstal formår at øge de samlede reduktions- og aciderings-processer. Dette forklares ved, at organisk materiale på den ene side fremmer populationen af mikroorganismer, at kalk på den anden side neutraliserer de gifti­ ge stofskifteprodukter og skaber et miljø, som er bedre egnet for mikroorganismeme. Med tiltagende klorose aftager pro­ duktionen af organisk materilae. Gennom det forstyrrede stofskifte i røddeme og den dermed sammen­ koblede æggehvidesyntes formindskes også assimilationsevnen i plan­ ternes blade. Produktionen af orga­ nisk materiale stagnerer, hvilket igjen medfører klorofylmangel og danner typisk klorose. Komprimering af jorden forløber meget hyppigt parallelt med fore­ komsten af overfladevand eller vandmætet jord. Der synes at være forbindelse mellem stofskifteprocesseme og produktionen af organisk materiale. Modsat hertil øges indholdet af askestoffer. Dette forklares på følgende måde. Når pH falder ved dannelse af organiske syrer og ved overskud af H2CO3 eller HCO3" opløses mineralstofferne og havner i jordvæsken. Resorptionen gennom rodsystemet som følge af bladenes transpiration forløber i begyndelsen uforstyrret. Når væksten stagnerer, og når der ikke er anvendelsesmuligheder for mineralstoffeme, ophobes de i bla­ dene som overgødskning. Medens tilstrømning og optagelse af makronæringsstoffer i planter er kontinuerlig, fremkommer der ved de tungmetallige mikronæringsstoffer en diskontinuitet, som giver sig udtryk i svagt klorotiske blade med lavere indhold end hos de normale udviklede blade, som dog i de stærkt klorotiske har visse lighedspunkter med makronæringsstoffeme. Dette kan forklares på følgende måde: Primært falder pH på grund af øget karbonindhold i jorden. Herved øges mineralstofindholdet i jordvæsken. Efter 5-8 dages forløb forekommer der stigende H2S-produktion. Denne luftart trænger også ud i rodsysytemet og blokerer der de allerede optagne tungmetaller som sulfider. Herved opstår den bekendte blågrå misfarvning, som også kendes fra planter, der udsættes for by gas. Til sidst dør planternes rødder. Også i jordvæsken udfældes tungmetallerne som sulfider og aflejres ofte på røddeme som skorpeagtig dannelse. I dette stadie stagnerer planternes optagelse af tungmetaller. Hvis udviklingen af det klorotiske synd­ rom er tilendebragt i denne fase, dvs. jordkomprimeringen er slut, har man nået det punkt, hvor man forledes til at diagnosticere klorose som væren­ de jemmangel. Vedvarende jord­ komprimeringen, er sluttelig den oksygenmængde, der findes i sulfat (SO4) fuldstændig borte, og dermed er også H2S-produktionen slut. Dannes der som tidligere H+, forøges mængden af opløste tungmetal­ ler i jordvæsken, og der opstår for­ melig en oversvømmelse af planten med alle mineral stoffer. For at skaffe sig af med de ufysiologiske saltmængder deponeres de i bladkanterne, som til sidst visner. Det typiske symptom er stærke chloroser, der viser sig som gulfarvede klorofylfattige bladspidser omrandet af mere eller mindre stærke randnekroser. I de tætpakkede jorder kan planterne ikke forøge rodsystemet på grund af de jordfysikalske forhold. Ikke desto mindre er hovedårsagen for frem­ komsten af skader i planterne ved jordpakning planternes manglende evne til at optage oksygenet i rodsy­ stemet, der senere skal komme vegetationsorganeme til gode. Ved oksy­ genmangel i jorden aftager alle de skildrede livsprocesser. Enhver forholdsregel, som tager sigte på at fremme planterøddemes optagelse af oksygen, fremmer også planterøddemes vækst. Tilførsel af sand eller grus i ler/siltholdige jorde er et godt middel til fremme af græsvæksten. Dybdebehandling af jorden vil øge jordens porevolum, hvis sam­ tidig der tilføres organisk materiale formindskes risikoen for jordpak­ ning og komprimering. Nitrogen i jorden. Planterester og forskellige kunstgødninger omdannes af bakterier i jor­ den til planteoptagelig nitrogen ved en såkaldt nitrifikationsproces, som er en biokemisk oksydering. Nirtifikationsbakterier er, som de fleste andre bakteriearter, meget syreømfindtlige og trives derfor ikke i jord med lav pH. Optimal pH for nitrifikation er 6,8 - 7,5. Nitrifikation foregår kun i nærværelse af fritt oksygen. De bedste betingelser for nitrifikation findes derfor i porøs jord med passende grovporevolumen og passende høj pH. Nitrifikationen er afhængig af temperaturen, har optium ved 25 - 28 °C og standser ved ca 5 °C. Når der ikke er oksygen tilstede i jorden ved anaerobe forhold, opstår Gressforum nr. 2/95 der denitrifikation, hvor nitrat oksy­ deres til frit nitrogen, som forsvinder ud i atmosfæren. Denne oksydering opstår, fordi mikroorganismer, der kan leve uden atmosfærisk oksygen, er i stand til at kunne ånde ved hjælp ad det oksygen, der findes bundet til nitrater, som er kraftige oksyder. Denitrifikation er en skadelig proces, der giver anledning til tab af nitro­ gen. Processen opstår ved oksygen­ mangel i vækstlaget som følge af oversvømmelse eller komprimering, når der tilføres let oksygenholdig organisk materiale til jorden, og når der er overskud af nitrat i jorden. Ved samtidig gødsning med nitratnitrogen og tilførsen af let omsætteligt organisk materiale, opstår der kraftig karbondioxydudvikling og anaerobe vækstfohold. Oversvømmende area­ ler bør ikke gødes med nitrat-nitrogen, men med ammonium-nitrogen. Mangan Mangan findes i jorden som enten manganoxyder, mangancarbonater, bunder til visse jemforbindelser eller som komplexe forbindelser med for­ skellige oksyderingstrin eller valenser enten to - tre eller firegyldigt mangan. TregyIdige manganforbindelser er ikke stabile og vil spaltes til enten to- eller firegyldigt mangan. Mangan findes i jorden i et afbalanceret forhold, der påvirkes af pH. Når pH falder, forskubbes ligevægten, og flere planteoptagelige ombyttelige to-gyldige manganioner går i opløsning. Et fald i pH på en enhed kan forøge optageligheden af mang­ an mere end 100 gange. Jo lavere oksygenindhold eller Redoxpotentiale fremmes af anaerobe for­ hold, dvs. stiv lerjord, komprimeret jord eller vandlidende jord. Man­ ganoxyder nedbrydes ved hjælp af anaerobe bakterier. Efter blot 2-3 dage med oversvømmelse er der tydlig stigning i mængden af optageligt mangan til giftige koncentrationer. Mængden af optagelgt mangan øges, når pH aftager, når Redoxpotentialet aftager, og når vandindholdet i jor­ den stiger, f.eks ved oversvømmelse. Mængden af optageligt mangan afta­ ger, når pH stiger, når jorden udtørres, og når der findes meget letoptageligt fosfor i jorden. I stærkt sur jord kan manganindholdet blive så højt, at det bliver giftig for planterne. Symptomer på manganmangel for­ svinder i nedbørsperioder, men forøges i tørkeperioder. Når indholdet af organisk materiale er mere end 3 vægt-procent, øges risikoen for manganmangel. Tilfører man letomsætteligt plante­ materiale til jord, der i forvejen lider under anaerobe vækstforhold, forøges risikoen for, at der bliver skader på vegetationen som følge af stort manganindhold. Det er derfor direkte forkert at strø sphagnum på vandlidende pletter i græsplæner. Verna Jern Skønt jern betragtes som værende et mikronæringsstof, har det dog meget større betydning for jorddannelse og den mikrobiologiske akti­ vitet, end dets kvantitative optagelse lader antyde. I jorden i den tempererede zone findes 0,7 - 2,4 % jern. Jern findes i mindre mængder i sili­ kater, en større mængde findes som jemoxyder i forskellige forbindel­ ser. Nær jordoverfladen, hvor oksy­ genet har uhindret tilgang, er jernet tilstede som tre-gyldige ferriforbindelser og vil her let udfældes ved kemisk reaktion som ferrihydroxyd eller som ferrioxyhydrat, det stof, der giver mange ler- og sandlag den brungule-rust-røde farve. I dybere liggende profiler, hvor ilttilgangen er sparsom, eller evd jordoverfladen Forts, side 8 Plenbehandlingsutstyr for idretts- og golfbaner Vi leverer komplett linje plenbehandlingsutstyr: Amazone vertikalskjærer/slagklipper m/oppsamler. Charterhouse toppdresser, dressenett, stikklufter, hullpipelufter, trommellufter og resåmaskin. I l l REINHARDT Reinhardt Maskin A/S Hvamveien 2,2013 Skjetten. Tlf. 63 84 02 30 Hovedkontor: Elvegaten 4,4610 Kristiansand. Tlf. 38 02 60 20 Gressforum nr. 2/95 side 7 lem a på vandlidende arealer, under oksygenfattige anaerobe forhold, er jer­ net opløseligt i den to-gyldige form som ferroforbindelser, eller det An­ des som organiske jemforbindelser eller udfældingsprodukter som jemsulfid (FeS), jemcarbonat (FeCC^) eller jemhydroxyd (FE(OH)2). I normal jord med pH omkring neutralpunktet eller svagt basisk er koncentrationen af ferri-ioner i jordvædsken meget lav, men lave pHværdier og lavt Redoxpotentiale kan medføre, at der dannes giftige ferro­ forbindelser. Iblandt i så store mængder, at det virker dræbende på plantevæksten. Mængden af ombyttelige ferri-ioner er normalt meget lavt, men under anaerobe forhold, med lav Redoxpotentiale, kan ferriioner tage del i kationbytningsprocesseme. I disse jorder er jernets tilgjægelighed meget stærkt afhængig af Redoxpotentialet. På jorder med lav pH-værdi er jern som ferri mere opløseligt. Jemmangel findes derfor mest på veldrænede kalkholdige jor­ der. På basiske eller neutrale jorder mobiliseres jernet kun vanskeligt. På vandlidende jorder med lavt Redoxpotentiale omdannes jernet til mere letopløselige ferroforbindel­ ser, som har oliven grå grønlig-blålig farve. Hvis der tillige findes frit sulfid eller hydrogensulfid, vil far­ ven skifte til mørkegrå eller sort pga dannelse af giftige sulfidforbindelser FeS eller FeS2 (Jemsulfid-PyritSvovelkis). Reduktionen af ferrijem til ferro er mikrobiologiske pro­ cesses der sættes igang af bakterer. Ferroforbindelser har stor evne til at optage oksygen og til at omdannes til ferriforbindelser. Ferroforbindelser kan ved mange lejligheder benyttes til reduktionsmidler. Ferrisalte kan overfor stoffer, der let kan oksyderes, virke som oksyder, idet de omdannes til ferroforbindel­ ser. og kan hæmme eller hindre redukti­ onen af jern til ferroforbindelser. Tilførsel af mangandioxyd anven­ des ofte på vandlidne jorder. Vandige opløsninger ad divalent jern og mangan kan forekomme ved varierende pH-værdier. Store koncentrationer af mangan og jern er giftige for planterne. Ved til­ førsel af organisk materiale bliver jordbundsforholdene meget vanske­ lige og extremt reducerende. Store koncentrationer af divalente jern- og manganforbindelser er ikke kun begrænset til oversvømmet landbrugsjord. Store mængder ombyttelige jern- og manganforbindel­ ser kan også sæsonvis findes i oversvømmede klitområder, især sent forår og tidlig sommer. De høje koncentrationer falder sammen med perioder med maximal vækst og er sandsynligvis forbundet med stigen­ de temperatur og forøget mikrobiel aktivitet. Ved vækst under anaerobe forhold er planternes optagelse af jern og mangan meget større end under nor­ male forhold. Koncentrationen af jern og mangan er meget større i røddeme end i bladene, optagelsen kan blive så stor, at planterne dræbes. Mangan og jern Eftersom jorden indeholder mere jern end mangan, foregår reduktio­ nen normalt efter dannelse af jemhydroxyder. Ligesom manganreduceringen ikke finder sted, føend alt frit nitrat er forsvundet, og før alt oksygen fra vækstlaget er borte, vil tilstedeværelse af mangandioxyd eller andre manganforbindelser hæmme eller hindre, at jernet reduceres til ferroforbindelser. Tilførsel af mangandioxyd (Brunsten) anven­ des iblandt mod udviklingen af extremt reducerende vækstforhodl Sulfat-sulfid De anaerobe sulfatreduktioner forårsages af visse bakterier, der også selv danner hydrogensulfid, medens andre svovelbakterier kan oksydere hydrogensulfid til elementært svo­ vel og videre til sulfat. Når vandli­ dende jord udtørres og bliver oksygenrig (aerobisk), vil bakteriearter oksydere hydrogensulfid til sulfat, herved falder pH til meget lave værdier. Hydrogensulfid (H2S) (sulfid) er en meget giftig luftart, der dannes, når organiske proteinholdige stoffer Svovel i jorden Svovelets kredsløb har mange ligheder med nitrogenets kredsløb. Den svoveludvaskning, der muligvis kan finde sted, erstattes af den sulfatdannelse, der finder sted, når hydrogen­ sulfid oksyderes i atmosfærisk luft. Kredsløbet vedr. svovel omfatter mikrobiologiske oksyderings- og reduktionsprocesser med ombytning af sulfat, frit svovel og sulfid. Under oksygenholdige (aerobe) forhold vil en lange række hetertrofe organis­ mer nedbryde organiske svovelfor­ bindelser og udspalte sulfat (SO4), men under oksygenfattige forhold (anaerobe) dannes der hydrogensul­ fid. rådner. Hydrogensulfid virker redu­ cerende og reagerer ofte med jern og danner svovelkis, der giver dyndaflejringer en karakteristisk sort farve. Svovelkis kan oksyderes til ferrisulfat og fri svovelsyre, når oksygenen ved dræning får adgang til svovelkisholdige dyndaflejringer. Stigning i jordens svovelindhold kan forekomme under anaerobe for­ hold, hvor svovl findes som sulfidforbindelser (Jemsulfid), hvis der findes sulfat i jorden. Når jemoxider og sulfater reduceres, dannes der hydrogensulfid, som i tidens løb omsættes til Pyrit-svovl. Når jorden oksyderes og under aero­ be forhold, omdannes sulfid til svo­ velsyre, som bevirker stort fald i pH-værdieme. Når Redoxpotentialet falder, vil sul­ fat i jorden reduceres af en gruppe anaerobe bakterier, som tager oksy­ gen fra sulfat ved åndingsprocesserne. Det er disse bakterier, der er skyld i ophobningen af sulfid som svovelkis i vandlidende jord. De sulfatreducerende bakterier er mere nøjeregnende i kravet til de anaero­ be forhold end de fleste andre anae­ robe organismer og kræver meget lavt Redoxpotentiale. De fungerer bedst ved pH omkring 5,5 - 9,0 og har høj sulfid-tolerance. De opløselige hydrogensulfider er meget giftige for planter og andre jordorganismer. Hydrogensulfid har indflydelse på en lang række enzymer, som påvirker røddemes oksyderingskapacitet. Ferriioner reduce­ res til ferroforbindelser ved højere potentiale end sulfatreduktionen. I jemholdige jorder vil sulfid, der dannes af bakterier, udfældes af de ferro-ioner, som i dannelsesøjeblikket er tilstede i jorden. Lerholdige jorder kan af og til formindske indholdet ad opløselige sulfid-koncentrationer. Opløselig hydrogensulfid er meget giftig for planter og andre jordorga­ nismer. Svovlhydrateme har indfly­ delse på en lang række enzymer, som påvirker røddemes oksyderingskapacitet. Ferri-ioner reduceres til ferroforbindelser ved højere potentiale end sulfatreduktionen. I jemholdige jorder vil sulfid, der dannes af bakterier, udfældes af de ferro-ioner, som i dannelsesøjeblikket er tilsted i jorden. Lerholdige jorder kan af og til formindske indholdet af opløselige sulfid-koncentrationer. Mængden af opløst hydrogensulfid, som kan findes i ligevækt med en vis mængde jemforbindelser som ferro, øges, når pH falder. Hvis jor­ side 8 Gressforum nr. 2/95 den har et højt jemindhold, vil hydrogensulfid i opløsningen forblive lav, men hvis jorden mangler jern, er det muligt at opløst hydro­ gensulfid og alle koncentrationer af ferrojem kan eksistere samtidig. Resume Når der ikke mere står oksygen til rådighed for planterne, er de højere planter nødsaget til at indstille stofskifteproduktionen i røddeme. De aerobe mikroorganismer indkapsler sig for at kunne overleve. De anae­ robe mikroorganismer er tvunget til at optage det mineralske oksygen for at opretholde livsfunktioneme. Der findes intet normalt stofskifte, men kun en fermentation eller gæringsproces. Denne ender kun delvis med CO2 primært med forkellige luftartet, alcoholer eller organiske syrer. Som oksygendonatorer foretræker mikroorganismeme Nitrat (N03 _), sulfat SO4’, Ferri forbinde Iser (FE3+) og Manganoxyder Mn02 +. Herved opstår reduktionsprodukter, især Ferro-sulfid og manganforbindelser, som i større eller mindre grad kan være giftige, eller som kan freme planternes optagelse af metal­ ler i en sådan grad, at der opstår giftvirkninger i planterne. Oksygenbehovet dækkes uensartet af de forskellige oksygenholdige stoffer, oksygen i nitrat (NO3") er det stof, der foretrækkes fremfor andre. Et højt nitratindhold er gangske vist ikke i stand til at dække mikroorganismemes fermentative stofskifteprocesser, men de kan i en vis udstrækning formindske den. Tillige er de reduktionsprodukter, der fremkommer ved nedbrytning af nitrat mere inaktive (mindre skade­ lige) såvel for mikroorganismer som for højere planter, end det hydro­ gensulfid, der opstår ved reduktion af sulfat. Ved rekultiveringsprocesser bør man anvende nitratholdige nitrogen­ forbindelser. Geenem det forstyrrede stofskifte i jorden og den dermed sammenkob­ lede æggehvidesyntes formindskes assimilationsevnen i planternes bla­ de. Produktionen af organisk mate­ riale stagnerer, hvilket igen medfø­ rer klorofylmangel og mangel af kloroser. Med tiltagende kloroser medfører klorofylmangel og dannel­ se af kloroser. Med tiltagende kloro­ ser synes der at forekomme et sti­ gende indhold af mineralsk nitro­ gen i bladene. Samtidig synes indholdet af aminokvælstof at falde. Det samlede nitrogenindhold øges. Ved stor brintdannelse forøges mængden af metaller i jordvædsken, og der opstår formelig en oversvøm­ melse af planten med alle mineralstoffer. For at skille sig af med de store saltmængder, deponeres de i bladkanteme, som tilsidst visner. Undersøger man røddeme hos plan­ ter, der vokser i vandlidende jord, finder man rødbrune aflejringer af ferriforbindelser på store dele af røddeme. Skærer man røddeme i stykker, finder man aflejringer af oksyderede jemforbindelser på cellevæggene ved intercellulærrummene. Tilstedeværelse af disse jemfor­ bindelser antyder, at planterne er i standtil at udskille væsentlige jemmængder fra rodsystemet ved hjælp af visse oksyderingsprocesser. Even til udskillelse af jemforbindelser på rodsystemet er afhængig af planter­ nes evne til at overleve anaerobe vækstforhold. Stor oksyderingkapaForts, side 14 RHONE-POULENC AGRO AS, Verpetveien 48,1540 Vestby, Tlf. 64 95 20 60 Gressforum nr. 2/95 side 9 FORHANDLERGUIDE Benytt våre firmamedlemmer, de støtter NGA 13/3 Hauser Golfplan A/S Grensen 5/7 0159 Oslo Applied Environment Technologies A/S Eskedal 4890 Grimstad AS SR/BR avd. GeoPro Postboks 5463 Lade 7002 Trondheim Bjørn 0. Hanche Maskinentrepenør Baggerødgt. 3182 Horten 12 Eik & Hausken Oslo A/S Postboks 56 0614 Oslo G. Andersen & Sønner A/S Postboks 116 1441 Drøbak Hako Norge A/S Prof. Birkelands vei 24 A 1011 Oslo Hillevåg Sveise og Gressklipperservice A/S Kvalebergsveien 21 4016 Stavanger L.O.G. S/L Økern Torgvei 1 0580 Oslo Nittedal Torvindustri A/S Gaustadgt. 12 1482 Nittedal NORGRO Postboks 145 2301 Hamar Norsk Hydro Bygdøy allé 2 0240 Oslo side 10 Bjørn Berger Telefon 22 42 41 94 Telefax 22 42 19 23 Mobil 94 13 02 78 Banearkitekter og konsulenter. Landskapsarkitekter. Medlem av ESGA Eilif Pettersen Telefon 37 09 13 15 Telefax 37 04 48 32 Mobil 94 58 45 06 Biologisk jord-og planteforbedring basert på tangekstrakter. (alginater) Stein H. Stokkebø Telefon 73 9013 40 Telefax 73 90 13 65 Mobil 94 65 57 46 Netlon Advanced Turf gressarmering. Fiberduk, jordarmering, tensar geonett, asfaltarmering,erosjonssikring, GeoMur skråning & voller, drensprodukter, membraner, toalett-løsninger. Bjørn O. Hanche Telefon 33 04 61 25 Mobil 94 15 25 95 94 35 41 43 Golfbanebygging, graving og planering, transport. Steingjerder og steinplukking. Ref.: BORRE GOLFBANE og FRITZØE GÅRD GOLFBANE. Tore Jacobsen Telefon 22 32 30 45 Telefax 22 32 37 05 Mobil 94 34 31 59 Gressklippere, traktorer, toppdressere, luftere, sprøyter, løvutstyr, flishuggere, tilhengere, jordfresere, grøfteutstyr. Egil Andersen Telefon 64 93 0014 Telefax 64 93 08 63 GREEN-SAND, DRESS-SAND BUNKER-SAND Med eller uten torv og kompost. All sanden er vasket og støvfri Tore Syversen Telefon 22 32 15 00 Telefax 22 32 1514 Mobil 94 32 87 18 Toro spesialklippere for golf, sylinder og rotasjonsklippere. Iseki kompakttraktorer. Gunnar Tveit Telefon 51 58 97 15 Telefax 51 88 34 32 Mobil 92 01 29 69 Ransomes, Cushman, Ryan, Brouwer, Westwood, Mountfield, Sisis. Ingunn M. Vågen Telefon 22 64 33 60 Telefax 22 63 06 36 Mobil 94 40 97 21 Plenfrø. Plantevernmiddel. Veksttorv. Såmaskiner, drensrør. Hans Ording Telefon 67 07 11 30 Telefax 67 07 28 83 Mobil 94 24 31 01 Veksttorv, dresstorv, torv for greenoppbygging m.v. Taktorv; patentert. Langtidsvirkende gjødsel. Barkprodukter. Leif Haugse Telefon 62 53 02 22 Telefax 62 53 32 20 Frø, gjødsel, veksttorv, jord. Plantevern. Drensrør. Rolf Gunnar Bjerkebæk Telefon 22 43 22 54 Telefax 22 43 24 20 Mobil 94 32 46 20 Gjødsel, etc. Superba. Fullgjødsel. Kalksalpeter. Gressforum nr. 2/95 FORHANDLERGUIDE Benytt våre firmamedlemmer, de støtter NGA 0. Skaaret A/S Drengsrudbekken 10, Boks 229 1371 Asker Park og Golfmaskiner A/S Sam Eydesvei 5 B 1412 Sofiemyr PGM AB Box 1063 S-581 1 0 Linkoping Reinhard Maskin A/S Hvamveien 2 , Postboks 68 2013 Skjetten Rhdne-Puolenc Agro A/S Verpetveien 48 1540 Vestby S/48 Vanningsanlegg O. Skaaret A/S Drengsrudbekken 10, Boks 229 1371 Asker Gress Service 90 A/S SCANGOLF HB Barlindveien 7, Åsa 3500 Hønefoss Per Ottar Skaaret Telefon 66 9012 91 Telefax 66 9012 95 Mobil 94 20 06 18 Golfbanebygging. Greenkeeping på kontrakt. Vanningsanlegg. Produksjon - Vekstsand. Svein Haug Telefon 66 80 66 69 Telefax 66 80 61 94 Mobil 92 02 13 20 94 26 63 35 Jacobsen gressklippere, Atco, National, Turfco. Green-Line gjødsel. Golfbane-/ drivingrangeutstyr. Golfnett. Kurt Revestam Telefon +4613 27 04 00 Telefax +4613 27 03 47 Mobil +46 70 810 1122 Importør av Ransomes, Cushman, Ryan, Sisis, Brouwer, Peruzzo, Steiner, Mott. Birger Vetland Telefon 63 84 02 30 Telefax 63 84 21 00 John Deere gressklippere, bunkerraker, transportere. Charterhouse toppdresseog gressbehandlingsutstyr. Amazone vertikalskjærere. Hans-Ove Kirkeby Telefon 64 95 20 60 Telefax 64 95 28 32 Mobil 94 21 61 27 Importør av plantevernmidler. Lars Carlson, Sigurd Skaug Telefon 66 90 12 94 Telefax 66 90 12 95 Mobil 94 49 43 86 Rain Bird vanningsanlegg. Salg - Service - Montering Knut Jonsrud Telefon 32 13 43 88 Telefax 3213 42 33 Mobil 94 33 51 98 Nasjons- /klubbflagg, køsystemer, bagskap, klubbhusmatter, gummiplater, beskyttelsesnett, utleietraller, rangeballer, ClubCar, utslagspaller/ matter, skilt/infotavler, tremøbler, gjennvinningsbeholdere, baneutstyr, hullborsliper, sper­ ringer, verneutstyr, arbeidsklær. Svenske kvalitetsprodukter og førsteklasses importvarer. Svelviksand A/S Postboks 55 3490 Klokkarstua Veidekke A/S Olav Brunborgs vei 4, Boks 3 1360 Billingstadsletta VVS Comfort A/S Trommelberg 1820 Spydeberg Østfold Gress A/S Rød Gård 1570 Dillinge Gressforum nr. 2/95 Frank Gustavson, Ragnar Høgfoss Telefon 32 79 85 66 Telefax 32 79 85 67 Mobil 94 60 02 65 94 24 00 44 Golf- vekstmedie. Bunkersand. Golf- toppdressingsmateriale. Golf- rehabiliteringsmateriale. Dreneringsmasse. Svein Huse Telefon 66 98 53 00 Telefax 66 98 06 73 Mobil 94 5515 69 Golfbanebygging - totalkonsept. Prosjektledelse. Gunnar Grimeland Telefon 69 83 85 85 Telefax 69 83 82 75 Mobil 94 22 30 44 Toro automatiske vanningsanlegg Jonny Trandem Telefon 69 26 60 50 Telefax 69 26 60 57 Mobil 94 28 60 23 Sportsplen og greengress av krypkvein. side 11 KVALITET = NORSK GOLF ?! Jan-Erik Lindblom, Aquadesign International AB Jag var en av de många deltagama vid NGF’s anlaggings- och bankonferens med temaet «Hjelp vi skal bygge bane». En interrant och vål genomford konferens med ett for mig mycket angelåget åmne, kvalitetssåkring vid byggnation av golf­ bana. Vi fick ta del av de svenska representantemas råd «gor inte som vi gjorde i Sverige». Fbrelesama från SGF och banarkitekts sidan menade att vi i Sverige fick många bristfålliga anlåggningar under «golf-boomen» mycket beroende på bristande kunskap hos alla inblandade parter, lycksokare som ville gora snabba pengar, felaktigt material etc. etc. Jag år inte lika såker att vi gor så mycket båttre idag, många av de dåliga symtomen finns fortfarande med, vilka i framtiden naturligtvis kommer att bli problem. Detta trots att vi vet så mycket båttre nu! Under konferensen pratades det mycket om vikten av kvalitetssåkring, i organisation hos bestållaren, hos banarkitekten och hos banbyggaren. Vad jag med stor besvikelse kunde konstatera var att bevattningsanlåggningen nåmndes mest som i forbigåande. Det verkar som att man nu liksom alltid tidigare (facit från 25 års tid) tar bevattnings problematiken med en «klack-spark». Varfør skall bevatninggen vara mindre angelågen att kvalitetssåkra? side 12 av att tilsammans arbeta fram en form av «mini, standard for bevattningsanlåggningen», dock utan resultat. Kanske mycket beroende på att «marknaden» d.v.s. golfklubbama, folfforbund, SGA inte tycks vara sårskilt interesserade. Så långe det inte finns ett regelverk och så långe bestållaren inte tycker det år vårt pengama att uppråtte en entrepenadhandling, innan fbrfrå- erfarenhet och kunskap inom områ­ det (styreisen sjålv kan naturligtvis inte ha den kompetensen som erfordras), utan snarare på ett godtycke eller tycke for viss leverantor. Hur skal man då kunna kvalitets­ såkra sin bevattningsanlåggning? Svaret år lika enkelt som genialiskt nåmligen - anlita den kompetens som finns på området t.ex ett konsulentforetag som oss, som arbetar gan gdrs till bevattningsforetagen , proffesionellt på heltid med bevatt- så långe kommer det inte att vara mojligt att kvalitetssåkra våra bevattningsanlåggningar. ningsfrågor, som har lång erfaren­ het och som vet hur en entreprenadhandling skall se ut Det borde vara lika sjålvklart att anlita sådan expertis som det år sjålvklart att ha en golfarkitekt. Under konferensen vamades det for att forsokia agera golfdesigner på egen hånd. År det mindre riskfyllt att vara sin egen bevattningsdesigner? For många golfklubbar år det ett normalt forfarande att skicka over en plan på golfbanan, i båsta fall i skala 1:2000 men det hånder inte allt for sålla att det blir en A4kopia, til bevattningsforetagen. Foljebrevet kan se ut på detta vis, «offert onskas på en komplett bevattning av vår 18-håls bana enligt oversånd ritning, inom 2 veckor». Om klubben skickar ut t.ex 5 st fbrfrågningar kan man vara helt såker på att dom kommer att få tillbaks 5 st olika forslag, med olika innehåll, med eller utan kvalitet, ekonomiska eller ej. Forslagen har bara en sak gemensamt nåmligen att dom år en skrivbordsprodukt som vattnar en yta enligt den oversånda planen. Hur skall det forresten gå till? År inte investeringens storlek och driftskostnaderna tillråckligt hoga for att ta problemet på allvar? VEM SKALL NU KUNNA AVGORA - BÅSTA KVALITET, - BÅSTA TEKNISKA LOSNING, - BÅSTA DRIFTSØKONOMI OCH LIVSLÅNGD, - BÅSTA PRIS, ETC. Jag har under många år fdrsokt få bevattningsforetagen på den Svenska marknaden interesserade Jag vet att det till slut blir golfklub­ bens styrelse som tar beslutet, ett beslut som inte kan bygga på stor Likvål som golfarkitekten skall bevattningskonsulenten ingå i byggnadskomittén for utbyggnaden. Gennom att samla alla resurser i kommi tén redan från borjan kom­ mer inte bara bevattningsanlåggningen att få den kvalitet som onskas utan andra fordelar uppnås också t.ex båttre forståelse for bevattningens krav hos golfarkitek­ ten når det gåiler utformning och storlekar. Att redan från borjan anlita en bevattningskonsulent likvål som en golfarkitekt, kostar naturligthvis en del pengar, men for golfklubben en av de båsta och billigaste investeringama i hela golfbanebygget. En investering som betalar sig direkt i form av lågre anbud och båttre driftsekonomi. Dessutom uppnås kvalitets kraven och inte minst en trygghet for klubben. Bevattning år inte något man lår sig på en anlåggning eller gennom att titta i någon bevattningskatalog. Utan det kråvs utbildning och lång erfarenhet, med många projekt och en komplett produkt kånnedom, inte bara av bevattningsmaterialet utan också pumpar, ror, kopplingar, el. automatik och styming, data m.m. H JØ R N E A ljp e d jJonM an Ugsi oaleidet i Noacje 4am dlead Qtieenkeep&i ved (Dila Q k i S a*, ettesipa Itaa lia n AU fi. lu ftve i ffoljlane/i i Cda, p a A la n d a