.R e d a k tø re n
ed

jb em o k d a ti
odd

i

teodienmen d e t

ed "dnakk

",då

ddijjtA ku ddjetten e ik k e

m anpe pdeenkeepede ded

kad dom t i t

i peiktided dentokdalu d.

avkanend

StpA en e

i

oAAm otet

k lu k k
oved

vedta*, h a n d lin p d p la n ed
jod

jled e

a t den ito jod u td a n n -

M en

in p en a v

ut t i l "alle la n d etd <foljpeAA

je p

hevdeatv e d å
J tv id den n e k o ld n in p en

ik k e

vad

m en

a n d a tte

tii

attedede

inneholdeden
dkoledinp

inndomm

cM vilhen k e d tijt k a n

den

h evde a t v i

d a tte t i l k la . a. Z Q A /

t i l konjedanAed i N odpe,
Z vedipe op en da

Zn

hvojod d k a t v i d a kduke

pidedd

å ila im o t

deA ved

pjojo d e t

utduAtet i tpenejed p a vid ed eu t-

‘J o, v e d a

om

S Q fy d 5-u kedd kudd op

p å v id k e denne dam m e hed k v e d t åd,

eAlntninpdpAoAedien ?

vid ed eu td a n u iu p

dan n elde?

un ded e t

deide t i l en

im tedn atiou al
Zn

m an n da dedduten d e tt u t

h opn e tin

n evn eveddip.

klu kked dended dine

d lvo kan
kom m e videde v e d å

i

dindep

ik k e ed tilje lle .

klukelte*

ansatt

a vklu
dekked v ille ik k e fo lj-

clleld ip vid ded v i a t då

an datte.

komiteene.

pjen pd jod jlede

k a d k lu k kanene
ken
i Nodpe u tv ik le

heldnim p avedjoddine
ke

klukked".

inndom m e a t

åd au cpxnpen
pioAt jod

baize* a v

pdeenk

op medde

pid

Iceddom op iuA pidadjon

jodm an op ik k e m in it

ipikedkom petande.

jod jå åd diden a t hand

d e tte n p e k o n ta k ted

Manpe vit hevde at dette

k lu k k v ille k a d lu tt p å

in n en m ilja e t.

GRESS - Lvuun (tidligere NGA-nytt)
REDAKTØR/UTGIVER:

Tor Senstad, Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen
Tlf 62 35 43 36 - Fax 62 35 41 06 - Mobil 030 73 866
Gress-forum 3/93 utkommer i oktober. Matrialfrist 15 september.
Idé, Lay-out og Produksjon: Stein Ole Kjær - Tlf 62 53 41 77
NORWEGIAN GREENKEEPERS ASSOCIATION

Leder: Tor Senstad, Mjøsen Gk, Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen
Nestleder: Lars Linde, Oslo Gk, j: 22 50 47 46 p: 22 50 08 78 mob: 031
Kasserer: Eirik Norgaard, Tyrifjord Gk, p: 32 15 96 84
Sekretær: John Riiber, Oslo Gk, j: 22 50 47 46 p: 22 50 47 46

side
2

32 045

IN N H O L D
2

R e d a k tø r e n s s p a lte

4

P læ n e g r e s s e r n e s f y s io lo g is k e o g / e l l e r m e k a n i s k e
o v e r v in t r in g s s y g d o m m e ( M a r t i n P e t e r s e n )

8

F ir m a g u id e n
A l l e f ir m a o p p f o r t h e r e r f i r m a m e d l e m m e r i N G A

12

N G A - k a le n d e r f o r 1 9 9 3 - 9 4

13

M a r k v a n d r in g v e d F r e d r ik s t a d G o lf b a n e

14

N y h e t e r f r a s id e lin je n
N G A s a lg
M e d le m s n y tt

15

A f f e 's h j ø r n e - « 4 k li p p e g r e s s e r v e l in g e n k u n s t

SVELVIKSAIMD A /S

Sandtak:
Kilemoen, Hønefoss

Tlf. 067 23 625
Fax 067 21 432

Kontaktperson:
Tore R. Johansen
Mobil 031 35 492

NYHET
GOLF VEKSTMEDIE
MED KOMPOST
* GOLF VEKSTMEDIE
MED TORV
* GOLF TOPPDRESSING
* GOLF DRENERINGSGRUS
GROV 0-8 mm
* GROV REHABILITERING

Af slgteanalysen fremfår, a t det pågeldende sand er
udm æ rket til golfbaner.
VI havde gerne set lidt større kolloldindhold (ler+humus).
Med venlig hilsen
PRODANA SEEDS AS
Martin Pettersen
Vi tilsetter derfor mer «ler+humus» som følge av
Martin Pettersens anbefaling.

«GROV» 0-2 mm

NAR DET STILLES
KRAV TIL
KVALITET
side
3

f

j e

m

a

PLMGRÆSSERNES FYSIOLOGISKE
OG/ELLER MEKANISKE
OVERWTRINGSSYGDOMME.
Martin Petersen
Prodana Seeds AS, Odense
Arter og sorter af plængræs
anvendes ofte på områder,
hvor de slet ikke hører
hjemme, men de plejes og
vedligeholdes på kunstig vis
ved hjelp av vanning, klipp­
ing, gødskning, plantebeskyttelsesmidler og ofte
ved dækning i vintertiden.
Misbrug av disse metoder
medfører, at græsserne får
formindsket resistens eller
toleranse mot vinterskader.
Der har været en tendens til
at anvende tempererede
græsarter, især af de bedste
sorter, på områder og i egne,
hvor de slet ikke er
tilpassede og derfor slet ikke
hører hjemme. Sorter af
arter som engrapgræs (Poa
pratensis), krybende hvene
(Agrostis stolonifera), rødsvingel (Festuca rubra) og
raigræs (Lolium perenne)
anvendes meget ofte som
plængræs på områder, hvor
de møder lave temperatur­
forhold, isdannelser, udtørring og tildækning med sne,
forhold som de slet ikke er
tilpassede til. En art som
engrapgræs (Poa pratensis),
der Andes overalt i Europa, i
det tempererede Asien og i
Nordafrika, udviser stor
genetisk variation, hvliket
medfører, at der findes linier
og kloner med stor vinterhærdighed, men vinterhærdigheden er ikke altid
stor nok til at modstå eller
tolerere vinterforholdene på
de canadiske prærier. Warm-

side
4

season grasses som Cynodon, Zoysia, Paspalum har
meget mindre tolerance mod
kuldegrader end cool-season
grasses. Nogle tropiske
græsarter lider vinterskader
blot ved at blive afkølet til
temperaturer lige over fryse­
punktet. Lave temperaturer i
vintertiden medfører vinterhvile i nogle warm-season
grasses i en sådan grad, at
overseeding med tempe­
rerede
græsarter,
coolseason grasses er nødvendig,
for at der kan etableres en
grøn spilleflade. Fuldstendig
vinterhvile kendes ikke i
cool-season grasses, de genoptager væksten, når temp­
eraturen stiger til 5-6°C. En
sådan situation kan dog
skade vinterhærdig-heden.

GRÆSSERNES
VINTERHÆRDING
Planternes evne til at
overleve selv strenge vintre
skyldes i det store og hele
arvlige fyiologiske egenskaber og evnen til at gå i
vinterhvile. Vækst i milde
vintre og evnen til at
overleve de strenge vintre er
negativt korrelert. Som
forberedelse til overvintring
sker der i planter med de
rigtige fysiologiske egenskaber under påvirkning af
aftagende daglængde og
aftagende temperatur en
tilpasning til begyndende
vinterforhold.
Hærdingen
opstår som følge af fysio­

logiske ændringer i planten,
der medfører, at planten får
større evne til at tolerere
lave temperaturer, frost og
tø, udtørring og angreb fra
vintersygdomme. Hærding
er en proces, der normalt
kræver lys og passende
temperaturforhold fra 0°C til
10°C afhængig af græsart.
Nyere forsøg i Norge af
Tronsmo
antyder,
at
afhængighedsforhold
mellomfrosttolerance
og
sneskimmelangreb i græs
efter hærding er meget
komplext. Efter hærding er
der tydlig positiv korrelation
mellom frosttolerance og
tolerance mod Typhula
ishikariensis. I uhærdede
planter
er der
ingen
signifikant
korrelation.
Hærdingsprocesserne øger
måske kun den arvelige
sygdomresistens,
medens
frostresistens er uafhængig
af niveauet af den den
potentielle resistens før
planternes hærdning.
Ved at variere temperatur og
daglængde midificeres den
relative frosttolerance i tre
sorter af raigræs (Lolium
perenne)
i
hærdningperioden, og man
får tre sorter med varierende
vinterhærdighed. Planter af
Lolium perenne og Poa
alpina udsat for lang
fotoperiode
(langdagsforhold) hat større vinter­
hærdighed end planter udsat
for kort fotoperiode (kort-

dagsforhold). Poa pratensis
derimod øger vinterhærdigheden
under
kortdagsforhold. I vinterhvede har
fotoperioden ingen inflydelse på kuldehærdingen.
Forskellige økotyper og
sorter af forskellige klima­
tiske oprindelse af samme
art kan have forskellige krav
til lys og temperatur i
hærdingsperioden.

^

Forsøg med Poa alpina med
anvendelse af forskellige
lyskvaliteter viser, at langt,
rødt lys (775 mm) øger
frosttolernacen ved afslutning af fotoperioden sammenlignet med blåt og rødt
lys. Vinterhvede udsat for
grønt og blåt lys har mindre
frosttolerance end planter
utsat for hvidt og rødt lys.
Det menes, at blåt lys
reducerer sucrose koncentrationen. Forskelle i tempe­
ratur- og lysenergi i forhærningsperioden kan også
influere på planternes over­
levelsesevne gennom ophobning og mobilisering af
organiske stoffer.

2

.

Stigning i inholdet af
vandbindende
proteiner.
Vand, der bindes på overfladen af disse proteiner,
danner ikke iskrystaller ved
frysning. De opløslige org­
aniske kvælstofforbindelser
kan også hindre proto­
plasmaet i at utfældes.

3.
Stigning i cellesaftkoncentrationen, især af optaget
fructosan og stivelse, hvliket
især skyldes nedsat respi­
ration. Når de lave tempe­
raturer sætter ind, omdannes
stivelse til opløslige kulhydrater, især til sucrose.
Medems den høje koncentration af kulhydrater vil
sænke cellesaftens fryse­
punkt, er kulhydratemes
vigtigste rolle i forbindelse
med vinterhærdighed en
osmotisk effekt, som skal
hindre protoplasmaet i at
udfaøldes. Opløslige kul­
hydrater har også vist sig at
kunne binde forskellige

membraner og derved gøre
dem mere stabile og
resistente mod sprængninger, efterhånden som
cellerne dehydreres. I Poa
alpina har højt indhold af
kulhydrater dog ikke givet
større frosttolerance.

4.
En fysiologisk ændring, der
medfører større perme­
abilitet. Dette menes at
fremme en hutig frigørelse
af vand fra cellerne, hvor
ved
man
formindsker
risikoen for skader ved
intracellulær isdannelse.

5.
Enzymisk ændring i peroxid
isozyme komponenter i
planternes væv, som gør
planterne i stand til at opnå
kuldetilpasning.

AFHERDING
Afherding forårsages især af
stigende temperatur, men
kan modificeres af en lang
række forskellige faktorer,

ÆNDRINGERISTOFSKIFTE OG FYSIO­
LOGISKE FORHOLD I
HÆRNINGSPERIODEN
Selv om man ved, at der
foregår mange ændringer i
planterne under hærdingsprocesserne, er det usikkert,
hvilke af dem, der er
causale, eller hvilke, som
opstår som følge af vækst
ved lav temperatur. Nogle af
ændringerne er:
1.
Nedgang i inhold af totale
vandmængde og i stigning i
mængden af bundet vand,
hvilket medfører nedgang af
fritt vand.

Charterhouse plenlufter
Den leveres med kniver eller hullpiper,
og det er kun selve trommelen som skiftes.
Fra Charterhouse får du også utstyr
for toppdressing, slepenett og mye annet
spesialutstyr for golfbaner.

Ta kontakt for nærmere opplysninger!

n p i u i l A n r r r Hvamveien 2, 2013 Skjetten
n C I l x n H n U I rif. 06/840230 [63 84 02 30]
Hovedkontor: Elvegaten 4. 4600 Kristiansand. Tlf. 042-26020

J

som varierende perioder
med frost og tø, nedgang i
mengden af tilgjængelige
energireserver, hormonbalance og forlængede kuldeperioder.
I løbet af vinteren formindskes planternes kulhydratreserve som følge af
respiration, der foregår i alle
levende vævstyper, selv ved
temperaturer under 0 °C.
Ved respiration sker der en
gradvis afhærdning.
Yderligere afhærning vil
forekomme i planter, som
ikke er dækkende med sne i
milde perioder i vintertiden.
Planternes genhærdning er
afhængig af tilstrækkelig
store mengder kulhydrater
og en passende lang
lysperiode med de nød­
vendige temperaturforhold.
Lange perider, hvor plante­
rne er dækkende af et tykt
snelag, medfører afhærdning
på grund af nedgang i
mængden af kulhydrater
som følge af manglende
fotosyntese.
Problemet er størst, når
jorden ikke er frossen.
Sådanne forhold disponerer
også planterne for angreb af
sneskimmel.
Hvis jorden er frossen, er
kulhydratreserven stor nok,
og planterne overlever.
Pludselige
kuldeperioder,
det indtræder i foråret, når
planternes næringsindhold
er lavt (lavt gødningsniveau)
og efter en periode med
mildt vejr, der har medført,
at planterne er begyndt at
vokse, er i særlig grad farlig.
Frosttolerancen i engrapgræs, hvene, strandsvingel
øges efterår og vinter, indtil
vi kommer hen sidst i
januar,
hvorefter
frost­
tolerancen hurtigt aftager.

GØDNINGSEFFEKTEN
Tilstreækkelig forsyninger
med N.P.K.
og
med
mikrnæeringsstoffer er nød­
vendige
for
at
sikre
planternes vitalitet, så de
kan
vedligeholde
de
stofskifteprocesser, der er
nødvendige, for at planterne
kan opnå vinterhærdighed.
Kalium og fosfor øger
planternes vinterhærdighed,
og stor tilførsel af kvælstof
formindsker vinterhærdigheden. Der findes dog
undtagelser for denne regel:
tilførsel
af
kvælstof
formindsker ophobning af
sukker og mænden af det
bundne
vand,
dvs.
plantevævets vand-indhold
øges. Man har ved tidligere
forsøg kunnet konstantere,
at tilførsel af store mængder
kvælstof
i
planternes
hærdningsperiode forminds­
ker palnternes frosttolerance. Tilførsel af N og K i
forhold 2:1 eller 3:1 giver
maximal frosttolerance i
engrapgræs. Kvælstof tilført
omkring 1. november giver
formindsket kulde-tolerance
i det følgende forår. I alle
forsøgene øgedes kuldetolerancen indtil midt på
vinteren, var højest sidst i
januar og aftog herefter
efterhånden, som man kom
hen i foråret. I hvene og
strandsvingel øgedes mæng­
den af kulhydrater fra
efteråret til vinter og aftog
herefter hen mod foråret,
hvor nedgang-en var meget
stor, og mængden af
kulhydrater var meget lav.
Vinterskade i alminnelig
raigræs er ligefrem pro­
portional med mængden af
tilført kvælstof. I Finland vil
store mængder tilførsler af
kvælstof fuldstændigt

ødelægge udlæggene med
timotei og engsvingel. I
engsvingel og hundegræs vil
tilførsel af 300 - 600 kg N
pr. ha give meget store
skader, hvis markerne er
dækkede med sne i perioder
over 6 måneder, når jorden
ikke er frossen. Mindste
skade forekom ved tilførsel
af 150 kg kvælstof. Græs,
som overhodet ikke fik
tilført kvælstof, var svagest.
Stigende mængder tilført
kvælstof reducerer mæng­
den af opløslige kulhydrater
i planternes stængler og
rødder. Frosttolerancen i
timothe øges med stigende
tilførsler af fosfor. Der var
ingen konstant effekt af
tilført kalium. Mængden af
opløslige kulhydrater i blade
og stængler er positivt
korreleret med frosttole­
rancen. Kvælstofindholdet i
vinterhærdede planter er
negativt korreleret med
frosttolerance, men ikke
med indholdet af kalium og
fosfor. I amerikanske forsøg
har man kunnet konstantere,
at tilførsel af kvælstof i
mængder fra 0 til 240 kg
meget tydlig påvirkede
overvintringsevnen i 30
klippede græssorter. Der var
kun mindre
skader i
engrapgræs
Park
og
Pennblu, og næsten ingen
skader i alminnelig raigræs
Norlea fra Canada. I norske
forsøg har man fundet, at
efterårstilførsel af 31 kg 62
kg kvælstof pr. ha ikke
fræmmede
overvintrings­
evnen i forskellige græsarter. Hvor der var fosformangel i jorden, forbedredes
overvintringsevnen ved til­
førsel af 31 kg kvælstof, 50
kg kalium og 12 kg fosfor
pr. ha. Virkningen var borte,
hvis der var tilstrækkeligt
forsfor i vækstlaget.

PLANTEVÆVENES
VARIERENDE
VINTERHÆRDIGHED

9

•

Det ældste væv skades
normalt mere af frost end
det yngre væv, under
forudsætning
af
at
energireserven er tilstrækkeligt stor. Det unge plantevæv
har mindre frit vand og mere
cytoplasma, som gør det
unge væv i stand til bedre at
modstå
kuldepåvirkningerne. I hvede er bladspiseme
ikke så vinterhærdige som
de mere basale dele af
bladene. Amerikanske forsøg
lader
antyde,
at
græssernes blade og rødder
er mere følsomme for lave
temperaturskader end stænglerne, med det synes ikke at
gælde for alle græsarter. I
engrapgræs Fylking sunes
bladene at være de mest
vinterhærdige
plantedele
efterfulgt
afstænglerne,
medens udløbere og rødder
er mindst vinterhærdig.
Græsser med overjordiske
stængler som hundegræs,
engsvingel og alminnelig
raigræs skades ved frostgrader -7 til -10 i 16 timer
og dør, når de udsættes for 15°C. blomsterstandene
skades ved temperaturer fra
-7 til -10°C. Af andre
græsarter er timothe mest
vinterhærdig med kritisk
temperatur på -25°C. Eng­
rapgræs er næsten ligeså
vinterhærdig.
Nye
blade
er
mere
vinterhærdige end gamle
blade. Rødder og stængler
modtager en vis beskyttelse
mod lav lufttemperatur ved
at være omgivet af jord.
Planter, hvis stængler er
dækket med levende eller
døde blade, har større
vinterhærdighed. Vævet i

stænglerne varierer m.h.t.
kuldetolerance. Den øverste
del af stænglerne i enårige
rapgræs har større frosttolerance end den nederste
del af stængelen.

UDVIKLINGSSTADIE OG OVERVINTRINGSEVNE
Frosttolerancen
står
i
relation
til
planternes
udviklingstrin. I femårige
forsøg i Canada har man
fundet positiv korrelation
mellom udviklingsstadie og
kimplanter i Agropyron
crist,. Agropyron trachy. og
bromus
inermis
ved
opfrysning og overvintring.
Kimplanter, som ikke er
fremspirede
eller
først
fremspirede 7-10 dage før
opfrysning, overlever meget
dårlig, medens de planter,
der har nået 3-bladstadiet
eller mere, overlever bedst.
Selv om der er forskel i
overlevelsesevnen fra sæson
til sæson, er der det samme
afhængighedforhold mellom
plantestørrelse og sæson.
Samme resultater har man
også fundet i forsøg med
timothe,
engrapgræs,
engsvingel og phalaris. I
Skandinavien
har
man
kunnet konstantere, at første
års udlæg generelt skades
mere
af
sneskimmel
(Thyphula ishakariensis og
Schlerotinia) end ældre
udlæg. Første års udlæg har
tørste
tolerance
mod
abiotiske
stressfaktorer.
Kimplanternes
tolerance
mod vintersvampe som
Fusarium, Thyphula og
Sclerotinia øges fra 2 til 16
uger, og der er stor signifinkant positiv korrelation
mellom sygdomtolerance og
frosttolerance. Under canad­
iske forhold er 1- års græsplæner normalt mindre angrebet af sneskimmel end

ældre plæner. Det kan
måske skyldes mangel på
inoculum.

FROSTSKADER
Der synes ikke at være fuld
klarhed over, hvorledes
frostskaderne opstår. Det har
været tanker fremme om, at
skademe opstår i forbindelse
med optøning, når våndet
trænger ind i protoplasmaet.
Når cellevæggen falder
tilbage til sin oprindelige
position, rives plasmalemma
i stykker. Man har også
ment, at de krøfter, der
holder våndet bundet til
membraneme. Nogle planter
kan undgå denne slags
frostskader ved først og
fremmest
underafkøling
nogle få grader (-3 til -10°C)
eller til meget lave tempe­
raturer (-20 til -55°C), så­
fremt planterne er omgivet
af et medium, som også er
frosset. Frostskader i planter
omfatter
dannelse
af
iskrystaller og omfordelig af
vand i cellerne. Frostskader
menes at opstå enten fra
ligvægtig eller uligevægtig
frysning eller ved udtørring.
Under
forhold
med
ligevægtig frysning afkøles
plantematerialet langsomt,
og iskrystallerne vokser
gradvist ind i cellulærrummene. Isdannelse forårsages af tilstedeværelsen af
forskellige kærnepartikler
(is, bakterier, organiske eller
uorganiske stoffer). Efterhånden
som
planterne
fryser, fjernes der vand fra
de omkringliggende celler,
våndet diffunderer gennom
de semipermeable mem­
braner som følge af lavere
damptryk i isen. Dette
resulterer i en dehydrering
af cellerne og en øgning i
koncentrationen af opløste
celleforbindelser.

side
7

FORHANDLERGUIDE
Bruk våre firmamedlemmer, de støtter NGA

13/3 Hauser Golf plan A/S

Bjørn Berger
Telefon 22 42 41 94
Fax
22 42 19 23
Mobil 094 30 278

Banearkitekter og
konsulenter.
Landskapsarkitekter.

Applied Environment
Technologies A/S

Eilif Pettersen
Telefon 37 09 13 15
Fax
37 04 48 32
Mobil 094 84 506

Biologisk jord- og
planteforbedring
basert på tangekstrakter.
(alginater)

Best Sport Ans

Erik Helgesen
Telefon 67 58 35 03
Fax
67 58 35 04
Mobil 031 86 596

KSAB-Golfutstyr. Golf­
bane- og drivingrange
utstyr. Totalleverandør.
Yamaha golfbiler

Dryppvanning A/S

Audun Stølen
Telefon 66 91 60 30
Fax
66 91 60 33
Mobil 030 45 345

Vanningsutstyr, automatikk.
Kompl. systemer: popupspredere, vanlige spredere,
automatikk, computere.

Eik & Hausken Oslo A/S

Tore Jacobsen
Telefon 22 32 30 45
Fax
22 32 37 05
Mobil 031 43 159

Gressklippere, traktorer,
toppdressere, luftere, sprøy­
ter, løvutstyr, flishuggere,
tilhengere, jordfresere.

Hako Norge A/S

Finn Halvorsen
Telefon 22 32 15 00
Fax
22 32 15 14
Mobil 094 11 020

Toro spesialklippere for golf,
sylinder og rotasjonsklippere.
Iseki kompakttraktorer.

Grensen 5/7
0159 Oslo

Eskedal
4890 Grimstad
Ballerud allé 1
Postboks 245
1322 Høvik

Snekkerveien 4
1450 Nesoddtangen

Postboks 56
0614 Oslo

Prof. Birkelands vei 24 A
1011 Oslo
Hillevåg Sveise og
Gressklipperservice A/S

Kvalebergsveien 21
4016 Stavanger

•

Håkon Brække
Telefon 22 64 33 60
Fax
22 63 06 36
Mobil 030 08 652

Plenfrø m.m.

MISTI Miljø-Vanning

Michael Stickley
Telefon 69 26 87 74
Fax
69 26 84 00
Mobil 080 80 268

Hunter - Nelson
vanningsanlegg. Cipa kjørbar
vanningsvogn.

Nittedal Torvindustri A/S

Hans Ording
Telefon 67 0711 30
Fax
67 07 28 83
Mobil 030 43 101

Veksttorv, dresstorv, torv for
greenoppbygging m.v.
Taktorv; patentert.
Langtidsvirkende gjødsel.
Barkprodukter.

NORGRO

Leif Haugse
Telefon 62 53 02 22
Fax
62 53 32 20

Frø, gjødsel, veksttorv,
plantevern, jord.

Postboks 935
1517 Moss
Torvveien 5
1482 Nittedal

Postboks 145
2301 Hamar
8

Ransomes,
Cushman, Ryan, Brouwer,
Westwood, Mountfield.

L.O.G. S/L

Økern Torgvei 1
0580 Oslo

side

Gunnar Tveit
Telefon 51 58 97 15
Fax
51 88 34 32

•

FORHANDLERGUIDE
Bruk våre firmamedlemmer, de støtter NGA

0 . Skaaret A/S

Per Ottar Skaaret
Telefon 66 9012 91
Fax
66 9012 95
Mobil 030 00 618

Golfbanebygging.
Vanningsanlegg.
Produksjon - Vekstsand.
Greenkeeping på kontrakt

Park og Golfmaskiner A/S

Svein Haug
Telefon 66 80 66 69
Fax
66 80 61 94
Mobil 094 35 548

Jacobsen gressklippere,
Atco, National, Turfco. GreenLine gjødsel. Golfbane-utstyr,
drivingrangeutstyr, golfnett.

Range Servant of Sweden AB

Lise-Lotte Jacobsson
Camilla Bogren
Telefon +46 35 10 92 40
Fax
+46 35 10 82 20

Prodosent av ballautomater,
ballplukkere og utslagsramper.
Leverandør av rangeballer.

Reinhart Maskin A/S

Birger Vetland
Telefon 63 84 02 30
Fax
63 84 21 00

John Deere gressklippere,
bunkerraker, transportere.
Charterhouse toppdresse-og
gressbehandlingsutstyr.
Amazone vertikalskjærere.

S/48 Vanningsanlegg
0 . Skaaret A/S

Lars Carlson
Telefon 66 9012 91
Fax
66 9012 95
Mobil 030 43 476

Rain Bird vanningsanlegg.
Salg - Service - Montering

Scangolf

Åke Widgren
Telefon +4640 424055
Fax
+4640 422755
Mobil +4610 298 2955

Baneutstyr, køsystem, bagskap,
nett, utslagsramper/ matter, skilt,
infotavler, stengsler, redskap,
arbeidsklær/ beskyttelsesutstyr.

Svelviksand A/S

Tore Johansen
Telefon 31 12 35 25
Fax
311214 32
Mobil 031 35 492

Sand.

Titlestad & Sjulstad Ans

Kjetil Titlestad
Telefon 3318 12 20
Telefax 3318 65 70
Mobil 030 82 331

Stein, jord og plantarbeider.
Golfbaner.

Veidekke A/S

Svein Huse
Telefon 66 98 53 00
Fax
66 98 06 73
Mobil 090 51 569

Golfbanebygging - totalkonsept.
Prosjektledelse.

Verktøy og Maskin A/S

Kai René Martinsen
Telefon 69 15 00 00
Fax
69 15 69 80
Mobil 031 00 010

Te Ce fliskuttere, Shibaura
plenklippere og minitraktorer.
Rasant proff komunalmaskiner.

VVS Comfort A/S

Gunnar Grimeland
Telefon 69 83 85 85
Fax
69 83 82 75
Mobil 030 23 044

Toro automatiske
vanningsanlegg

Øivind Adamsrød

Øivind Adamsrød
Telefon 33 33 00 43
Mobil 031 07 363

Produsent ferdiggress.

Drengsrudbekken 10, Boks 229
1371 Asker
Sam Eydesvei 5 B
1412 Sofiemyr

Skallebackavågen 11
S-302 41 Halmstad

Hvamveien 2, Postboks 68
2013 Skjetten

Drengsrudbekken 10, Boks 229
1371 Asker
Ostergatan 6
S-235 33 Vellinge
Kilemoen
3500 Hønefoss
Jordet 3
3267 Larvik

Olav Brunborgs vei 4, Boks 3
1360 Billingstadsletta
Postboks 2139
1701 Sarpsborg

Trommelberg
1820 Spydeberg

Adamsrødveien 102
3150 Tolvsrød

side
9

De forskellige græsarter
varierer med hensyn til at
kunne underafkøles uden at
fryse. Uhærdet engsvingel
og timothei kan ikke
underkøles uden at fryse.
Hvene og engrapgræs er
intermediære i så henseende,
medems alinnelig raigræs og
ital. raigræs kan under­
afkøles til lave temperaturer
uden at fryse.

UDTØRRINGSSKADER
Tørkeskader eller dødt græs
kan være resultat
af
planternes manglende evne
til at forsyne bladskuddene
med tilstrækkeligt vand til
dækning af fordampningstabene fra stængler og andre
plantedele. I vintertiden kan
den situation forekomme,
når græsset ikke er dækket
med sne, når jorden er
frossen eller tør, eller hvis
planternes rodsystem er
ødlagt. Kolde, tørre vinde
kan forårsage udtørring ved
såkaldt "frosttørring". Udsatte plantedele risikerer i
særlig grad at lide tørke­
skader i den sene vinter eller
det meget tidlige forår.
Udtørring af bladene efter
snesmeltning,
såkaldt
"vinterbrænding",
fore­
kommer ofte, men det er
først, når stængelvævet
udtørres, der opstår alvorlige
skader i planterne. Udtørringsskader er resultat af en
fysiologisk udtørring. I de
fleste tilfælde giver tørketolerance også god tolerance
mod
frostskader,
dvs.
tørketolerance er korreleret
med frosttolerance.

IS- OG
VANDSKADER
Dette brede spektrum referer
mere til den situation, hvor
der forekommer skader i
græsset end til årsagerne til,

side
10

at skaderne opstår. Skaderne
forekommer, når græsset er
indefrosset i et lag is, eller
når græsset er dækket af et
islag.
Overfladevand
i
lunker på en frossen
græsplæne, på vandlidende
jord eller opstået som følge
af slud kan fryse til is i løbet
af vinteren og være islagt til
hen i foråret. Et islag kan
også udvikles gennom den
daglige veksling mellom tø
og frost, der kan forekomme
i vinterene løb og det tidlige
forår i et tykt snelag. Der
kan opstå tre forskellig
situationer med is og vand,
der alle kan medføre, at
græsset dør.
1.
Rødderne kvæles, hvilket
forkommer, når jorden er
vandmættet og ufrossen, og
når jorden dækkes med sne.

2

.

Kvælning som følge af
isdannelse, der opstår, når
vandlidende jord dækkes af
et intakt islag, der igen
dannes
ved
gentagne
snefald, regn, tøvejr, sne
osv, Planterne antages at dø
som følge af en kobination
kvælning og direkte frost­
skader.

3.
Isbrand, der opstår i pletter i
små lunker med over­
fladevand på centimeters
dybde. Dette vand trænger
ind i stænglerne,hvorved der
opstår frostskader.
Da is er god varmeleder
sammenlignet med frisk sne,
vil isen tillade, at frost­
skader opstår i planter
indkapslet i is, skaderne
opstår som indirekte følger
af lav temperatur.
Oksygen mangel eller op-

hobning af kuldioksyd,
mælkesyre eller giftige
luftarter
som
f.eks
cyanbrinte, produceret ved
stofskiftet af forskellige
svampe, antages også at
være årsag til, at planterne
skades eller dør, når de
dækkes af sne eller isvand.
Under selv et tykt lag sne er
iltdiffusionsraten stor nok
til, at planterne kan ånde,
når de er i vegetationshvile.
Efterhånden som tempera­
turen i forårstiden øges,
stiger planternes åndingsintensitet, og sneen bliver
mere komprimeret, efter­
hånden som den tøer,
oksygen mangel og øget
kuldioxydophobning
kan
formindske
planternes
vinter-hærdighed
til
et
sådant niveau, at de bliver
modtagelige for angreb af
sneskimmel. Det er dog
tvivlsomt, om kuldioxydkoncentrationen bliver så
stor, at planternes dræbes.
Da luft kan trænge igennom
et islag på 6 cm tykkelse,
medfører dette, at planterne
kan overleve, selv om de er
dækkede med et tykt islag.
Evnen til at overleve under
isdække er korreleret med
planternes vinterhærdighed
under
udendørsforhold.
Vinterhærdigheden varierer
med græsarter og -sorter.
Indefrysning i en isblok ved
-40°C medfører, at 100%
enårig rapgræsplanter dør i
løbet af 15 dage og 100%
engrapgræs dør i løbet af 45
dage.
Krybende
hvene
(Toronto) overlever fuldstændigt, selv efter 60 dage.
Efter 75 dage var 75% af
planterne døde, og efter 90
dage var 90% af planterne
døde. Blade på planter
døkket med sne og is på
overfladen skades kun i
ubetydlig grad. Under meget
kolde forhold vil et snelag

Pro-Seed

Reparasjonsåmaskin for plener.
Fem operasjoner på en gang:
1. Perforerer plenen (1300 hull/m^)
2. Legger ut frø (ikke i striper)
3. Legger ut sand (toppdresser)
4. Feier frø og sand tilbake i hullene
5. Kost som gjør overflaten perfekt

Plenen er nå klar til bruk!

Powerrake

Maskinen som fullfører arbeidet og
etterlater konkurrentene i støvet

Leggerferdig såbed. Fjerner stein ned til 12 mm. Planering og
knusing avjordklumper. Ideell til anlegging av store gressflater
som på golfbaner, fotballbaner, rideanlegg ellertil vedlikehold av
sandstrender.

Vileverer også:
Toppdressere
- Luftere
- Vanningsmaskiner
-

Eik & Hausken Oslo A/S
VerkseierFurulundsvei21,
0 614 OSLO
Tlf.: 22 32 3045
Fax: 22 32 37 05

virke
isolerende,
fordi
varmeledningdsevnen i sne
er meget mindre end i jord
og is.
Den største beskyttelse mod
frostskader i plængræs
opstår, når græsset dækkes
med et tykt lag sne tidligt på
vinteren og første forsvinder
tidligt i foråret. Man bør
imidlertid være opmærksom
på, at hvis sneen falder,
inden jorden er frossen eller
kun lidt frossen, kan
fugtighedgraden og temp­
eraturforholdene
under
sneen medføre forhold, der
begunstiger udviklingen af
forskellige former for sneskimmel.
Man har i amerikanske
forsøg fundet, at isdannelse
på
oversvømmet
græs
medfører, at 50% enårig
rapgræs dør i løbet af 60
dage, 25% engrapgræs dør i
løbet af 90 dage. Krybende
hvene dækket med vand ved
temeraur på 1°C overlever
100% i 90 dage, og der avr
kun mindre skade på eng­
rapgræs og enårig engrap­
græs. En frossen blanding af
vand og sne kan give
alvorlige skade på både stængler og udløbere i
engrapgræs, medems der
næppe forkommer skader i
krypende hvene. Isdannelser
direkte på planter af de to
arter kan give mindre
bladskader,
men
ingen
skader på vævet i stængler
og udløbere. Et lag is
ovenpå sneen giver ingen
skader over en periode på 6
dage.
I norske forsøg har man
fundet, at de mest vinterhærdige sorter af timothei
stammer fra Nord-Norge.
De
nord-norske
sorter
overlever selv under lang
tids snedække. Engrapgræs
HOLT var den mest

Asker 17. -18. august
Maskinutstilling i regi av
NAL.
Fagseminar 18/8 kl. 13oo
Tama: «Plantevern på
golfbaner».
Foreleser:
Martin Pedersen.
Fri adgang, ingen
påmelding

PARK '93
Enkoping
Sverige
31.august - 2.september
-Fagmesse
-Greenkeeperkonferanse

GRESSKURS '94
10-14. januar på Klækken
Hotell, Hønefoss.
Forelesere:
Martin Pedersen og
Sven-Ove Dahlson

BTME TURE
MANAGEMENT
EXHIBITION '94
Harrogate, England
januar 94.
-Fagmesse
-Greenkeeperkonferanse

GCSAAjUSA
Januar '94
-Fagmesse
-Greenkeeperkonferanse

vinterhærdige engrapgræssort, og engsvingel var ikke
så vinterhærdig som den
dårligste timotheisort. Den
islandske sort af timothe
"Korpa" har større frosttolerance end "Engmo" fra
Norge og er mere istolerant
end den canadiske sort
"SALVO".

OPFRYSNINGER
Ved opfrysninger løftes
planterne af jorden, og
stængler og rødder udsættes
for udtørring og frostskader.
I voksne planter sker
skaderne i rødder, udløbere
og skudbasis, hos kimplanterne løftes planterne
fuldstændig op af jorden. På
etableret græs kan man
herved få en noget undudleret overflade. Medems
symptomerne kan være ret
spektakulære, er der normalt
kun få permanente skader i
græsser udover ujævnhederne. Opfrysninger forårsages ikke blot ved simpel
frost og tø, men ved
dannelse
af
vertikalarrangerende
iskrystaller
dannet af bundter af
nålelignende
iskrystaller.
Græsrødderne er formelig
fastlåst i en bestemt position
ved frysning, og der dannes
et tyndt lag is på jordens
overflade.
Dette
lag

fortsætter med at vokse fra
undersiden, ved at vand
diffunderer op gennom
jorden nedenfra, molekyle
efter molekyle op til
frysepunktet. Mekanismen i
denne proces er ikke helt
kendt. Vandbevægelsen er
kun mulig i jord med høj
kapillær
porestørrelsesfordeling.
Frossen jord
reagerer som et udtørret
jordlag og tiltrækker vand
fra omgivende frosne jord.
Vandbevægelsen vil fortsætte lige så længe, der
Andes
en
temperaturgradient, og lige så længe,
der dannes varme ved
frysningsprocesserne. Yderligere vand dannes ved
smeltning af overfladeis.
Gradvist bliver planterne,
som er fixerede i isskorpen,
løftet op af jorden, nogle
gange i en sådan grad, at
rødderne rives over, og
skudvævet
skades.
I
tilfældet med kimplanter
efterlades de ofte på
jordoverfladen, når isen er
smeltet.
RED. BEM.
Artikkelen fortsetter i neste
nummer med:
-Relativ vinterhærdighet,
diagnoser a f årsag, -pleje a f
skader.
I tillegg kommer en artikkel om
praktisk bruk avfiberduk.

Ik k l GLEM!!!
NGA's HØSTTREFF MED
GOLFTURNERING
Tar du NGA's vandrepokal i år?
Drøbak Golfbane, Drøbak

Planlegg allerede NÅ
slik a t du kan delta
e t eller flere av disse
lærerike
arrangementene.

17. -18. september.
Turneringsstart fredag kl. 13oo, startkontingent kr. 50,- betales til
NGA'sturneringsleder før start.
Middagen inntas i klubbhuset.
Foredrag lørdag kl. 10oo - 12oo.
PÅMELDING TIL NGA INNEN 30. SEPTEMBER!!!
Overnatting på Reenskaug Hotell, Drøbak. Bestilles av den enkelte.
Pris i dob. rom kr. 345,- (enkeltroms till. kr. 230,-) Tlf. 69 93 33 60

M arkvandring ved
Fredrikstad Golfbane
1/6-93
Eieren, Seved Mej stedt, tok i mot
oss, i et overdådig, lyst og åpent
restaurantbygg hvor vi etter å ha inn­
tatt kaffe gikk ut sammen med
banens personale og alle tre frem­
møtte greenkeepere. Banen har 18
hull som vedlikeholdes av 2 per­
soner, Åke Mattsson og Kjell Tvete.
Greens viste tegn på maskinell slitas­
je etter full klipping fra mai måned.
Det vistes også tegn på skader etter å
ha vært vinteråpne. Banen var opp­
rinnelig sådd med kryphven men tun­
rappen var i ferd med å ta overhånd.
Det var også noen få skader etter
rotdreper, disse skulle skiftes ut
snarest.
At det hadde vært tørt i mai kunne
man tydelig se på fairways, som var
delvis avsvidd tiltross for nesten
komplett fairwayvanning, men det
hjelper bare ikke å ha vanningsanlegg hvis man ikke har tilstrekkelig
med vann. I følge Seved er det i tørre
perioder bare tilstrekkelig vann til
tees og greens. Vannet kommer fra
tre dype borrehull og et par tre oppsamlingsdammer på banen.
Klimatisk skulle man ikke tro at Øst­
fold henger sammen med østlandet;
banen hadde vært stengt i tre uker
ved juletider iløpet av siste året.
Det hadde bare vært et par desimeter
snø, og i en periode hadde man slåss
med is på enkelte greens men hadde
minimalt med skader etter isen.
Avslutningsvis ble det servert lunsj
og spillt golf.
TS.

Abonner på 2
engelskspråklige
green keepertidsskrifter fra
England og USA.
Kontakt redaktøren
for skjema og priser.

Hunter*

The Irrigation Innovators

N E IS # t i
REGN TIL RIKTIG TID
SPREDERE FOR
ALLE FORMAL
FRA
RLOMSTERREDD
TIL FAIRWAY

STILLEGÅENDE
TURBIN
DATA AUTOMATIKK
MED UTSKRIFT AV
DRIFTSRAPPORT
FJERNKONTROLL
VENTILER
REGNTOG
RÅDGIVNING
MINDRE
VANNINGSVOGNER

KIMER MED 5 ÅRS GARANTI
NORSK IMPORTØR:

4*4 MISTI
MIUØ-VANNING
PB 935, 1517 MOSS
TLF 69 26 87 74
FAX 69 26 84 00
PRIV 69 27 29 34
MOB 08 08 02 68

side
13

PRODUKTNYHETER.
Eik
&Hansken Oslo
vider sitt produkt pro­
gram
med følgende
produkter:
Beaver sylinderklippere,
Bimton rotorklippere og
PRO-SEED
såmaskin.
Flere
av
maskinene vil bli vist på
Park og Anlegg.
Inhibiter er handels­
navnet på et nytt pre­
parat som forhandles av
Park og
Golf
Granula tet skal strøes ut
om høsten, og gi beskytt­
else mot bl. a. snømugg.
Produktet er et organisk
middel, uten gift ifølge
importøren,
det
kan
spres med en vanlig
sentrifugalspreder
og
har en angitt varighet på
optil
seks
måneder.
Produktet er testet gjenn­
om to år ved Bingley i
England
Best Sport har flyttet til
nye lokaler ved Ballerud

G olf & Treningssenter
på Høvik, merk ny
ut­ adresse og nye telefon­
nummer.
Best Sport selger nå
oppfølgeren til den elek­
triske brevåpneren; -et
motordrevet hullbor. En
to-takts motorsagmotor
gjør jobben unna, uten
slitasje på armer og
rygg. Vekt 12 kg.
Best Sport importerer
også en ny svensk­
produsert
med god evne til å
håndtere skadde baller.
Hvis noen skulle ha
unngått å høre om årets
nyhet fra Toro, kan vi nå
røpe at i august blir
TORO Workman presen­
tert av Hako Norge, på
Borre goljbane. Det blir
muligheter fo r prøvekjøring og sammen­
ligning med Cushman.
TORO Workman vil helt
sikkert merkes som en ny
konkurent innen marked­
et som hittil har vært
dominert av Cushman.

NGA TILBYR
FØLGENDE
PRODUKTER:

K læ r m ed NGA-logoen:
GENSERE

LAMULL
BOMULL

SLIPS
TØYMERKER

395,395,150,.

KURSKOMPENDIER
UTARBEIDET AV
MARTIN PETERSEN TIL
GRESSKURS 92 OG 93.

20,.

92 Anleggelse av golfbaner
Vekstlag- gress-etablering,
Pleie av nyetablerte golfgreens.
93 Sykdommer.
P R IS P R . S T K .: 1 9 5 ,R ing e lle r fa x d in b e s tillin g
til NGA ID A G !
A lle p ris e r in k lu d e re r p o rto .

N orw egian
G reenkeepers
A sso cia tio n tilb y r
m edlem sskap fo r bare
350,- pr. år. D ette g ir deg
adgang til følgende tre
nordiske fagblader:
•G re e n b la d e t
•G re e n k e e p e re n
■GRESS - jcvuuH
M e d le m s k a t e g o r ie r

•A k tiv t m e d le m s s k a p
-P a s s iv t m e d le m s s k a p
-F irm a m e d le m s s k a p

For søknadsskjem a
Ring 62 35 43 36

- MK1MKMSNYTT - MEMÆMSNY
På Qroruddalen
golfbane
har
Joakim Hansson og Lars Soderwall
overtatt vedlikeholdet kafeteria og
rangen på kontrakt med sitt firma
Total Q olf A /S . Et nytt og hittil
ukjent konsept i Norce, hvor
greenkeeperen står for vedlikeholdet
av golfbanen pluss en rekke andre
funksjoner
på
kontrakt
med
klubben. V i ønsker Joakim og hans
medarbeidere til lykke.
Under markvandringen på Onsøy,
Fredrikstad Golfbane A /S tidligere i
år møtte vi A ke Mattsson som har
returnert til Norge. A ke var med da
N Q A ble startet han satt i styret de
to første årene. Han har hatt

side
14

ansvaret for vedlikeholdet av Onsøy
C/olfbane et par års tid, og er nå
tilbake i N Q A 's medlerhsrekker
etter noen år i Sverige.

OVERQANG
Formannen, Tor Senstad har "skiftet
klubb" og er nå ansatt hos O.
Skaaret A /S som byggeleder på
Randsforden Golfpark, en av tre
olfbaner som Skaaret har under
ygging i år.
Byggingen startet 15 juni, og
forventes åpnet 1. august i 1994, i
allfall for medlemmene.

NYE FIRMAMEDLEMMER
Hydro

Hagebruk

har

tatt over

importen av Superba produktene til
Norge og dermed erstattet Agronor
A /S som firmamedlem.
Titlestad og Skjulstad A ns, som
bygger Larvik Golfbane er også nytt
firmamedlem.
O . Skaaret A /S har nå overtatt
rettighetene til å forhandle Rainbird
vanningsanlegg i Norge.
S /48 Norge A /S fortsetter ut året,
og ivaretar sine forpliktelser, men fra
nyttår overtas alle garantier mm. av
S /48 V anningsanlegg/ O . Skaaret
A /S .
Lars
Carlson
fortsetter
som
kontaktperson og har flyttet til O.
Skaarets kontorer, alle henvendelser
rettes dit.

■

A lfred Jonsson har arbeidet som head greenkeeper ved Oslo Qk i 8

år, etterpå har han bygget golfbaner i Eda, på A land og sist på
W axholm . Idag er A ffe pensjonist og konsulent (Qråskonsult). Han
skriver fra Koppum, et steinkast over grensen fra Kongsvinger,
(fornorsket av red.)

Å KLIPPE QRESS ER
I VEL INQEN KUNST !
Sitatet er hentet fra Qreenbladet, medlemsbladet for den
Svenske greenkeeperforeningen, det ble sagt av en
banekomiteformann i anledning av at klubben hadde sagt opp
sin greenkeeper. H an mente at klubbens medlemmer selv
kunne klippe gresset.
Desverre er dette ikke en enestående hendelse. I Sverige har
mange greenkeepere fått sine arbeids-oppgaver radikalt
forverret ofte i samband med skifte av daglig leder eller at en
ny banekomite har overtatt ledelsen. Det gjennspeiler også
greenkeeperens dilemma, han arbeider kanskje i mange år
under de beste forutsetninger og plutselig er allting veltet
overende. Den nye ledelsen har i beste fall kanskje vært på et
weeekend-kurs i vedlikehold og snappet opp noe som passer
dennes egen opp-fatning. Styrket i sin nye rolle gis ordre om å
senke klippehøyden ned til et nivå som passer for en
mesterskapsbane og et større mesterskap. Om denne banens
gress klarer dette vet de ingen ting om.
Hver enkelt bane har sine forutsetninger og det kreves av den
som er baneansvarlig å inneha de kunskaper som kreves. H er
har N Q A gått i spissen for å utdanne sine medlemmer til
dyktige greenkeepere og banearbeidere. Det er også med stor
glede jeg ser at våre maskin- og andre leverandører til våre
baner har vært flittige deltagere på våre kurs.. Det har skapt
mange fine kontakter som har vært til glede for alle parter.

r

Range Servant
en komplett utslagsmatta
for varje driving range.

RS TEE- 92

RS T E E - 9 2 A

Burde det ikke stilles som et minimumskrav at den fra styret
eller banekomiteen, som skal være ansvarlig for driften, var
pålagt å delta ved disse kursene?
Jeg kommer til å tenke på en prest som ble ansatt på meget
svake kriterier. Da en i fra menigheten spurte om presten var
dyktig nok, svarte menighetsråden at den vår herre gir et
embede ,- gir han også forstand til å utføre det.
Det er mitt oppriktige håp at utviklingen ikke går den samme
veien i Norge som den synes gå i Sverige,- at det er jo ingen
kunst å klippe gress.
Det som skjedde i våres,- med dårlig overvintring og sen start
på gresset, stiller mange spørsmål. En teori jeg har hørt at det
snakkes om, er at det kan være svak høstgjødsling som er
årsaken til at gresset ikke hadde samlet nok opplagsnæring for
overvintringen. Det har også blitt vanlig med turneringer helt
til slutten av sesongen og dette stiller jo krav om lav
klippehøyde.
Det er sikkert at det er flere faktorer som medvirker. Det skulle
være interessant å gjøre en sammenligning mellom ulike baner
m.h.t. gjødsling:
-gjødles det etter jordprøver eller etter eget skjønn?
-spillefrekvens,- som er en medvirkende faktor
eller andre ting som kan være av betydning.
Kan vi bruker vinterens gresskurs til å utveksle disse
erfaringene ?

The ri ght par t ner s for you

Range Servant

Som en av stifterne til N Q A er det med stor glede at jeg følger
utviklingen innenfor N Q A , hvem skulle trodd at det kunne
bli så positivt. Vi er dessuten svært takknemlige overfor Finn
M ihle som formidlet kontakten med M artin Petersen, hovedforeleser for norske greenkeepere og banearbeidere igjennom
åtte år. H va han har betydd og betyr for N Q A , er uvurderlig
Koppom i juli-93, AFFE

Range Servant

Sverige
Danmark
Tel +46 (0)35-10 92 40 Tel 42 42 07 84
Fax +46 (0)35-10 82 20 Fax 42 42 07 84

c
Returadresse: GRESS-forum Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen

INNBYDELSE TIL
I
GREENKEEPERKONEERANSE
- Opplysninger -

Klækken
10. - 14. januar 1994

i

Tor Senstad,
Tlf. 62 35 43 36.
- Kursledelse *
NGA
- Påmelding Skriftlig påmelding til
NGA innen 15. nov. -93.
Påmelding skal inneholde
navn, adresse, telefon
klubb, dobb. eller
enkeltrom.
Beløpet skei overføres
NGA s konto 1875.07.43036
innen fristens utløp.

i

,

teloH,Hønefoss

Forelesere: Martin Petersen og Sven-Ove Dahlson

XLær å kjenne dine gressarter X Gjødselplan X Paneldebatt
Konferansens varighet:
Ankomst lunch mandag 10. jan. - Avreise etter lunch fredag 14. jan.
Pris:
Kr. 4.100,-, inkluderer kursmateriell, opphold m/helpensjon.
Tillegg for enkeltrom kr. 700,-.

S /4 8 AUTOMATISKE VANNINGSANLEGG

R

a in

^ B

ir d

Spredere og ventiler

S /48 har mange års erfaring og er idag Skandinavias ledende
leverandør av automatiske vanningsanlegg.
S /48 utfører prosjektering, levering av komplette anlegg eller
deleanlegg, service og instruksjon.
Ta kontakt med oss for en nærmere informasjon.

SALG OG SERVICE I NORGE
0. Skaaret A/S
Postboks 229, 1371 Asker
Tlf. 66 90 12 94. Fax 66 90 12 95