GRESSFORUM BLADET OM GRESS TIL SPORTSBRUK UTGIS AV: NORWEGIAN GREENKEEPERS ASSOCIATION 01/18 SAMARBEIDSPARTERE: PRESIDENTEN SESONGSTART 2018 Hei og godt nytt år! Våren 2018 lar vente på seg for de fleste av oss. For oss i Fredrikstad blir dette den seneste sesongåpningen på de 6 årene banen har vært åpen. Det gir oss jo litt tid til å planlegge godt, innhente tilbud på alt vi trenger til årets sesong. Lete etter sesong og sommer hjelp. Det virker som det er større aktivitet i golfnorge, det har bla aldri vært flere stillinger å søke på på NGA sin hjemmeside enn i år. Jeg vill takke Ole Albert fra Byneset for hans gode tanker og meninger alle de årene han har sittet i NGA sitt styre. Jonny fra Grini var ikke med oss like lenge men jobben han har gjort med bla å oversette grunnkursene våre til engelsk har vært uvurderlig. Vi i NGA er opptatt av spredning geografisk og på størrelse så der det forsvant en stor bane i Trondheim ut kom det en mindre inn, velkommen Alexsander Berntsson fra Trondheim GK I Oslo ble det omvendt en liten klubb ble til en stor, velkommen til Dun- can Bruce fra Losby. Vårt samarbeid med de andre interesse organisasjonene går videre. Vi har jobbet mye med det. Og på Fegga sitt årlige møte i Bulgaria i Februar hadde vi også ett nordisk møte hvor vi ble enige om å prøve å løfte frem utdanning som den store saken i årene fremover. Vårt første grunnkurs ble også avholdt i februar, ca 20 stk i Fredrikstad. samtidig hadde vi også vårt årsmøte med 45 stk tilstede. Begge deler vel- lykket. På årsmøtet ble også årets greenkeeper utdelt av Lars Tveter fra Syngenta, gratulerer Ian Ross fra Tyrifjorden GK. Jeg sier bare tvi tvi og håper vi alle får en god start på sesongen. Agne Strøm President NGA Gamle Fredrikstad Golfklubb EAGLEMEDLEMMER: 2 916 90 906 adm@nga.no NGA SEKRETARIAT: Mari Myhrene Daglig Leder Tlf: E-post: Adresse: Norwegian Greenkeepers Association Myhrene Gård Myhreneveien 28 3483 Kana – Holmsbu Mobil: 916 90 906 Kontor: 32 79 33 12 adm@nga.no E-post: Org.nr: NO 977 557 453 MVA 978 72 983 as@gfgk.no STYRET 2018 Agne Strøm (Gamle Fredrikstad GK) President Tlf: E-post: Styremedlemmer Daniel Kristiansen (Fana GK) Tlf: E-post: 982 55 627 daniel@fanagolf.no James Bentley (Miklagard GK) Mobil: E-post: 404 92 354 james@miklagardgolf.no Albert Holmgeirsson (Oslo GK) Tlf: E-post: 952 47 457 Albert@oslogk.no Duncan Bruce (Losby GK) Tlf: Epost: 984 02 842 duncan@losby.no Varamedlemmer for 1 år (møter fast på styremøtene): Alexander Berntsson (Trondheim GK) 970 04 611 Tlf.: alexberntsson@gmail.com E-post: Atle Revheim Hansen (Bærheim GK) Tlf: E-post: 928 64 630 atlerhansen@hotmail.com GRESSFORUM 01/18 LEDER REDAKTØRENS HJØRNE Økt konkurranse om medlemmer og gjestespillere gjør at det stilles høyere krav til kvaliteten på golfanleggene. Anstrengt økonomi i klubbene / på anleggene gir trange budsjetter. De økonomiske forholdene press på at de som steller gresset. Uansett ambisjonsnivået til anlegget, er det viktig å skaffe seg kunnskap. Den som skal stelle anlegget trenger kunnskapen for å gjøre jobben best mulig, den som sitter som daglig leder i et idrettslag eller et selskap trenger kompetanse for å forstå driften av an- legget, de som arbeider som frivillige trenger kunnskap for å se helheten i det arbeidet de blir satt til. Vi er en forening som forbedrer yrkeskompetansen, og det skal vi fortsette å være. Tørsten etter kunnskap var det som gjorde at NGA ble stiftet for 30 år siden. Tørsten etter kunnskap er ikke like stor som for 30 år siden, men behovet for kunnskap er like stort. Som greenkeeper i Norge i dag er man en av få. NGA har klart å ha en positiv utvikling i fore- ningen gjennom 30 år. I 30 år har vi gjort en betydelig innsats for å utdanne de som er i bransjen, skape et faglig nettverk og gi greenkeeperne og de som steller gress en stemme inn i bransjen. Mitt mål er at NGA skal gi medlemmene økt kompetanse til å løse sine oppgaver og være en viktig møteplass for de som steller sportsgress. Vi skal utvikle oss videre i takt med bransjen og medlemmene. Det er et gap mellom vedlikeholdsbehovet på anleggene, og de budsjettene greenkeeperne rår over. Fagfolket i golfbransjen er omringet av frivillige hjelpere i idrettslags som er gode på å ha meninger. Over tid fører dette til at mange dyktige fagfolk forsvinner inn i andre yrker. Bransjen trenger flere som ser en fremtid i å bli greenkeeper, og får å få det til trenger vi mer robuste klub- ber som prioriterer baneskjøtsel, klubber som har et aktivt forhold til produktet de lever av. Vi trenger å framsnakke yrket vårt, være gode ambassadører. Jeg håper at vi i NGA blir enda bedre på å fortelle hva en greenkeepers arbeid består i ut til omverdenen, slik at vi skaper mer entusi- asme og yrkesstolthet for den yrkesgruppen vi representerer. Firmaene, våre samarbeidspartnere er sammen med våre medlemmer vår inntektskilde. Uten samarbeidspartnere hadde vi ikke hatt mulighet til å opprettholde en høy aktivitet. Innhent tilbud fra flere leverandører og være en aktiv forbruker, bruk firmaene i firmaguiden de støtter NGA! NGA har 30 års jubileum og i dette nummeret får du et tilbakeblikk fra det første tiåret, med forsidebilder og en gammel fagartikkel. Vi skal feire 30 års jubileèt og spille NGA mesterskap på Ostøen CC i august. I anledning jubileèt har vi utarbeidet en ny logo, og vi har tatt frem en jubi- leumskolleksjon med klær. I dette nummeret av Gressforum kan du lese om flytende gjødsel, tynning av rough som nytt forskningsområde og hekseringer fra NIBIO, samt litt annet fagnytt. Ole Albert Kjøsnes takker for seg etter 5 år i NGA styret, vi har intervjuet trønderen. Agne Strøm er gjenvalgt som president - og vi går inn nytt arbeidsår klare til dyst, klare for Gresskurs i november! Gratulerer med jubileet alle NGA-medlemmer, det er dere som er NGA! Mari Myhrene, Daglig leder, NGA og redaktør i Gressforum 3 GRESSFORUM 01/18 NGA 30 ÅR: TILBAKEBLIKKET NGA er inne i sitt 30. år! I våre tre utgaver av Gressforum tar vi et blikk tilbake i historiske utgaver, ett tiår om gangen. Denne gang har vi plukket ut en artikkel fra nummer 4/93, skrevet av Martin Petersen. Martin Petersen fra Dannmark var en betydelig mann for våre greenkeepere i perioden 1988-1998. Martin kom inn i det norske miljøet via gresskurs- deltakelse, og ble en viktig person som økte fagkompetansen her hos oss. SAMARBEIDE ELLER KAOS VED BYGNING AF NYE GOLFBANER Martin Petersen, Prodana Seeds AS, Odense GOLFBOOMET Den store interesse for golfsporten, vi oplever i disse år, er større end interessen, vi har kun- net spore for andre sportsgrene. Golf spilles nu i mere end 50 forskellige lande. Den store interesse for golfsporten er spillercentreret og legger et extremt stort pres på eksisterende golfbaner, som i mange tilfælde må lukke for tilgangen av nye medlemmer. For at dække behovet for golfspil er kravet enten bygning af nye golfbaner eller utvidelse sf eksisteren- de. Man kan da også se, at aviserne næsten daglig bringer informationer om nyetablere- de golfklubber og om projektering af nye golfbaner. Den største hindring ved etablering af nye golfbaner er finanserne, og problememe med at rejse den fornødne kapitalen kan ofte være store for mange nye projekter. Man kan da også konstantere, at kapitalbehovet nærmest er eksploderet til mange millioner kroner, så- fremt man vil have en fuldt moderne teknisk og biologisk velfungerende golfbane med 18 huller, hvor greens er opbygget efter U.S.G.A.- metoden. Man kan ofte stille spørgsmål, om opportuni- steme også har de fornødne kvalifikasjoner. En nøglefaktor ved bygning af nye golfbaner eller udvidelse af de gamle må være kvalitet. Er de fornødne anlægsarbejder ikke udført med passende erfaring og kvalitet, vil proble- merne hurtigt vise sig, ofte inden banen tages i brug. Man bør nok være opmærksom på, at Den store interesse for bygning af nye golfbaner bringer mange opportunister ind på området design og bygning. den entrepenør, der efter en offentlig licitation påtager sig at bygge en golfbane meget ofte påtager sig denne opgave for første gang. Da golfbaner ikke kun er kuperede fodboldbaner, har førstegangsentrepenøren mange ting å lære sig, og han må være forberedt på at løbe ind i mange problemer. Når pengene i en nystiftet golfklub er små, kan man fristes til at anvende en meget simpel anlægsformel: man finder et passende areal og engagerer en person til at designe banen, ofte en elitespiller, som, selv om han er en dygtig golfspiller, ikke automatisk har evner til at designe en golfbane. Når banen er tegnet, tager man kontakt med den lokale entrepenør eller maskinstation. Man antager som greenkeeper den person, der vil gå for lavest løn, og så er den golfbane skudt af. De udgifter, man sparer sig for i første omgang, kan komme mange fold tilbage sammen med ærgrelser, irritationer og reklamationer 4 fra medlemmerne, fordi enkelte områder på banen slet ikke fungerer. Man glemmer ofte, at greens og teesteder belastes meget mere, end man fra starten troede. Tillige må man ofte konstantere, at mange nystartede golfklubber har færre ressourcer til vedligehold af banen, end man beregnede, samtidig med at en uer- faren greenkeeper ikke kan løse de opståede problemer. Det er arealet, der bestemmer den enkelte golfbanes særpræg, ofte også kvalitet og omkostninger ved anlæg, men man ser ofte, at særpreget meget hurtigt fordærves på grund af dårlig planlægning og manglende kontrol med det udførte anlægsarbejde. KONTROL AF DET UDFØRTE AN- LÆGSARBEJDE PÅ GOLFBANER Ved nærmere vurdering af de mange golf- baner i Nordeuropa, jeg i årenes løb har undersøgt på grund af vandlidende greens og teesteder, kan jeg konkludere, at årsagerne næsten altid kan spores tilbage til anlægs- fasen. Problemerne har været: 1. Dårligt vækstlag, fejlagtige textur- 2. Lagdelt vækstlag. 3. Komprimeret vækstlag og/eller råjord. 4. Manglende eller dårligt fungerende 5. Kombination af de fire nævnte faktorer. drænsystem. forhold. GRESSFORUM 01/18 side 4 Kun i meget få tilfælde har problemerne været misforstået vedligehold som f.eks. overdreven prikning, dårlig kvalitet af det anvendte vandingsvand eller dårlige gødningsplaner. De pågældende golfbaner har fuldstændig været bygget på entreprenørernes præmisser, og der har fra bygherrens side tilsyneladende aldrig været ført kontrol med kvaliteten af det udførte arbejde. Jeg tror ikke, de mange problemer man kan finde på forskellige golfbaner, skyldes man- glende vilje hos entrepenørene. Det skyldes simpelthen manglende viden og erfaring for de meget store belastninger, de forskellige områder på golfbanerne udsættes for, eller at bygherren ikke har stillet krav til kvalitet og kontrol på de enkelte områder eller af det udførte arbejde. Som god undskyldning for manglende tilsyn og kontrol kan måske anføres, at der tidligere ikke fantes nærmere definerede normer for vækstlag på greens og teesteder, samt at der kun findes ganske få foretagender og personer med tilstrækkelig viden, erfaring og udstyr til at kunne foretage den fornødne kontrol og til at vide: 1. Hvad der skal kontrolleres. 2. Hvor der skal kontrolleres. 3. Hvornår der skal kontrolleres. Ved et fomuftigt samarbejde mellem bygherre, entrepenør, golfarkitekt og et kontrolførende tilsyn vil man undgå mange af de problemer, der plager mange golfbaner i dag. Jeg skal i det følgende omtale de faser i anlægsarbejdet, der specielt kræver vurdering, kontrol og tilsyn. FORUNDERSØGELSER De kontrollerende foranstaltninger må påbegy- ndes allerede ved projektering af anlægget og være et samarbejde mellem bygherre, gol- farkitekt og den tilsynsførende. FASE 1: Når golfarkitekten har afsat banen, foretages følgende undersøgelser: Greens: MULDLAGET: Bestemmelse af muldlagets tykkelse. Der udtag- es jordprøver til: 1. Texturanalyser. 2. Sikteanalyser. 3. Gødningsanalyser. RÅJORD: Der foretages lagfølgebestemmelse. Bestem- melse af dybde til et evt. grundvandspejl. Der udtages jordprøver til texturanalyser af de for- skellige jordlag og til evt. retentionsanalyser. Teesteder: Ovennævnte undersøgelser kan også foretages på de planlagte teesteder. Fairways: Da man kun i extreme tilfælde vil forbedre vækstlaget på fairways, undersøges kun dræningsbehovet på særligt kritiske områder. FASE 2: Evaluering av analyseresultateme. FASE 3: GREENS - TEESTEDER Etablering af kvalitetsnormer for vækst- lagets sammenstning, komprimeringsgrad og dræningsintensitet. Kvalitetsnormerne fastsættes efter ambitionsniveau, den på- gældende klubs økonomi og de miljømæssige forhold på banen. De fastlagte normer aftales med byggherre og golfarkitekt og indgår som kvalitetskrav til anlægsarbeidet. At normerne overholdes, må jævnligt kontrolleres. Fairways: Evt. dræningsbehov fastlægges. FASE 4: Sammensætning af vækstlag til greens og teesteder. Vækstlaget på greens kan være sand med nærmere defineret kornstørrelse tilsat nærmere aftalt humusmængde. Vækstlaget kan også være den tilstedeværende muld tilført en beregnet mængde fysiske jordforbedringsmidler. Effekti- viteten af midlet afhænger af følgende faktorer: 1. Kornstørrelsesfordelingen i midlet. 2. Mængden af midlet. 3. Stabiliteten af midlet. 4. Jordblandingsmetodikken. 5. Jordblandingens ensartethed. 6. Den biologiske aktivitet. Gødningsbehovet beregnes i henhold til den græsart eller græsblanding, der skal etableres på greens. På teesteder har man normalt ikke de samme krav til vækstlaget som på greens, ofte anvændes den tilstedeværende muld. FASE 5. DRÆNING Dræning tjener to formål: 1. At sænke grundvandspejlet. 2. At fremme vandinfiltrering i vækstlag og råjord. Dræningseffekten påvirkes af flere >> faktorer: mm SAMARBEIDE ELLER ■ KAOS VED BY«NING AF NYE GOLFBANER. Martin Petersen GOLFBOOMET Den store interesse for golf- sporten, vi oplever i disse år, er større end interessen, vi har kunnet spore for andre sports- grene. Golf spilles nu i mere end 50 forskellige lande. Den store interesse for golfsporten er spillercentreret og legger et extremt stort pres på eksisteren- de golfbaner, som i mange til- fælde må lukke for tilgangen av nye medlemmer. For at dække behovet for golfspil er kravet enten bygning af nye golfbaner eller utvidelse sf eksisterende. Man kan da også se, at aviserne næsten daglig bringer informa- tioner om nyetablerede golf- klubber og om projektering af nye golfbaner. Den største hindring ved etable- ring af nye golfbaner er finan- serne, og problememe med at rejse den fornødne kapitalen kan ofte være store for mange nye projekter. Man kan da også konstantere, at kapitalbehovet nærmest er eksploderet til mange millioner kroner, såfremt man vil have en fuldt moderne teknisk og biologisk velfunge- rende golfbane med 18 huller, hvor greens er opbygget efter U.S.G.A.-metoden. Man kan ofte stille spørgsmål, om opportunisteme også har de fornødne kvalifikasjoner. Prodana Seeds AS, Odense En nøglefaktor ved bygning af nye golfbaner eller udvidelse af de gamle må være kvalitet. Er de fornødne anlægsarbejder ikke udført med passende erfa- Den store interesse for bygning af nye golf- baner bringer mange opportunister ind på området design og bygning. ring og kvalitet, vil problemer- ne hurtigt vise sig, ofte inden banen tages i brug. Man bør nok være opmærksom på, at den entrepenør, der efter en offent- lig licitation påtager sig at byg- ge en golfbane meget ofte påta- ger sig denne opgave for første gang. Da golfbaner ikke kun er kuperede fodboldbaner, har før- stegangsentrepenøren mange ting å lære sig, og han må være forberedt på at løbe ind i mange Når pengene i en nystiftet golf- klub er små, kan man fristes til at anvende en meget simpel anlægsformel: man finder et passende areal og engagerer en person til at designe banen, ofte en elitespiller, som, selv om han er en dygtig golfspiller, ikke automatisk har evner til at designe en golfbane. Når banen er tegnet, tager man kontakt med den lokale entrepenør eller maskinstation. Man antager som greenkeeper den person, der vil gå for lavest løn, og så er den golfbane skudt af. De udgifter, man sparer sig for i første omgang, kan komme mange fold tilbage sammen med ærgrelser, irritationer og reklamationer fra medlemmer- ne, fordi enkelte områder på banen slet ikke fungerer. Man glemmer ofte, at greens og tee- steder belastes meget mere, end man fra starten troede. Tillige må man ofte konstantere, at mange nystartede golfklubber har færre ressourcer til vedlige- hold af banen, end man bereg- nede, samtidig med at en uerfa- ren greenkeeper ikke kan løse de opståede problemer. Det er arealet, der bestemmer den enkelte golfbanes særpræg, ofte også kvalitet og omkostninger ved anlæg, men man ser ofte, at særpreget meget hurtigt fordær- ves på grund af dårlig planlæg- ning og manglende kontrol med det udførte anlægsarbejde. KONTROL AF DET UD­ FØRTE ANLÆGSARBEJDE PÅ GOLFBANER Ved nærmere vurdering af de mange golfbaner i Nordeuropa, jeg i årenes løb har undersøgt på grund af vandlidende greens problemer. Atle Revheim, styremedlem i NGA beskriver Martin Petersen slik: "Han skremte vannet av meg de første gangene jeg møtte ham pga hans kunnskap, men etterhvert utviklet det seg til et "vennskap" der jeg forsto at hans litt "arrogante" måte å brilliere på var til vår og min fordel. Jeg bruker den dag i dag hans litteratur og arki- verte artikler. Han var på en rar måte en du bare respekterte. Når Martin hadde sagt, ja da var det slik. I tillegg var han den fine fyren som pepret oss med klikke- lyder og allslags kunnskap. Dette fikk alle med seg, derfor var det så og si fulle gresskurs med beinhard jobbing fra tidlig morgen til sein kveld! Du køddet ikke med Martin, da fikk du så ørene flagget. Han var kjapp i replikken! Tror aldri jeg har respektert noen mer enn Martin. En flott fyr!" 5 GRESSFORUM 01/18 TILBAKEBLIKKET varierer fra et vækstlag til et andet og fra område til område. og mængde. 1. Den hydrauliske ledningsevne som både 2. Komprimeringsgraden i råjord og vækstlag. 3. Af vækstlagets sammensæning. 4. Af drænedybde. 5. Af dræneafstand. 6. Af grundvandstandens dybde og tryk. 7. Af rørdimension i drænrør. 8. Af slidsestørrelse i drænrør. 9. Af filtersand i drænrender, komstørrelse 10. Af fald på drænsystemet. FASE 6: RÅJORDSPLANERING OG UDLÆGNING AF VÆKSTLAG PÅ GREENS Råjordsplanum bør planeres til jævnhed +/- 3-4 cm inden for 4 m og bør ikke være kom- primeret udover den fastsatte volumenvægt i henhold til texturforholdene. Det ferdig- blandede vækstlag med de aftalte sigteanalyser og texturforhold skal lægges ud - ikke køres ud. V ækstlagets sammensætning må jævnlig kontrolleres. Det er især vigtigt at kontrollere vækstlagets tykkelse, således at vækstlaget har ens tykkelse overalt på greens. Der bør skelnes mellem løst mål og fast mål. Efter færdigplanering må vækstlaget have den aftalte jævnhed som regel +/- 1 cm inden for 4 m. Vækstlaget bør kontrolleres inden græssåning, så man er sikker på, at den aftalte sammensetning og volu- menvægt er overholdet såvel øverst som nederst i vækstlaget og på hele greenområdet. Volumenvægt i vækstlaget bør normalt være 1,40-1,55 g/cm3, men påvirkes af vækstlagets sammensætning. Den samlede porøsitet bør være 40-50 vol.%, mens luftindholdet ikke bør 0være under 20 vol.%. Potensialet for komprimering påvirkes af: 1. De anvendte maskiners størrelse og speci- fikke marktryk, dvs. dæk contra larvebånd. 2. Textur i vækstlag og råjord. 3. Struktur i vækstlag og råjord. 4. Vandindhold i vækstlag og råjord. 6 5. Antal overkørsler af arealet. Teesteder: På teesteder er proceduren den samme, dog med de variationer i kvalitet, som er aftalt i fase 3. FASE 7: Når vækstlaget er udlagt og kontrolleret, monteres vandingsanlægget. Det er særdeles vigtigt, at sprinklerne er placeret rigtig i forhold til vindretningen, og at de står lodret. Det er ligeledes vigtigt at kontrollere, at hver sprinkler giver den doserede vandmængde, og at vandfordelingen er ensartet over hele green’en. Greens bør gennemvandes efter finplanering og inden græssåning. Opstår der i eller efter vandingsperioden sætninger i vækstlaget, må der foretages ny finplanering og kontrol af volumenvægt. FASE 8: GRÆSARTER; -SORTER OG UDSÆDS- MÆNGDE: Græsarter og -sorter til greens vælges efter de vandmængder, myndighederne stiller til rådighed for den enkelte bane, og efter mil- jøforholdene på området. Ambitionsniveauet og økonomien spiller også en rolle ved valg af græsarter og -sorter. Græsarter og -sorter til teesteder bør være slidestærke og afpasset vækstlaget. Til par 3 baner bør man nok vælge helt specielle græsblandinger. På fairways bør græsarter og - sorter vælges efter miljøforholdene, da man ikke kan for- vente at få tilladelse til fairwayvanding. (Red. bem.: Ennå ikke et problem i Norge) Man bør sikre sig og kontrollere, at der anvendes de foreskrevne græsarter og -sorter i de fore- skrevne mængder pr. arealenhed, samt at der sås med de foreskrevne specialmaskiner. Man bør sikre sig, at der anvendes de foreskrevne gødningsmængder og -arter til etablering af græsset. Gødningsmængder og -arter vælges i henhold til anvendte græsarter og -sorter. FASE 9: Man bør meget nøje følge græsfrøets spiring og etablering. Græsfrøet bør spire ensartet, og der skal efter fremspiring være mindst 1 veletableret plante pr. cm2. FASE 10: Her kommer maskinvalget ind i billedet. Ved Efter græssets fremspiring bør der laves en omhyggelig plan til vedligehold og pleje af græsset på de forskellige områder. de første klipninger på greens og teesteder bør der kun anvendes singleklipper. DE ØKOLOGISKE OG MILJØMESSIGE FORHOLD En golfbane bør ikke blot være en speciel form for en sport- splæne. En god golfbane skal være en del af det omgivende landskab. Spille- områdeme må være harmonisk forbundet med det naturlige landskab og dets vegetation. På en god golfbane er det landskabet, der dominerer og giver hvert enkelt hul dets eget specielle og særegne karakter. Udviklingen i golf- sporten og anlæg af nye golfbaner står i disse år ved en korsvej i relation til de økologiske og miljømæssige forhold. Det store opsving i anlæg af nye golfbaner falder sammen med en ny tidsalder med større bevisthed og forståelse for øko logi og miljø. Hvis udviklingen i golfsporten undlader at vise hensyn hertil, vil det i fremtiden blive meget vanskelig at reali sere ønsker og krav om nye golffaciliteter, og hele udvi- klingspro- cessen vil blive meget langvarig, kostbar og problem- fyldt. Man må for golfsporten håbe, at der vil komme nogle golfopportunister, som vil demonstrere vilje og evne til at vække og øge interessen for øgede miljøforbedringer, sådan ne ting sker ikke tilfældig. Økologiske principper er og bør være funda- mentale for anlæg og vedligehold af golfbaner af høj kvalitet. Det bør derfor være obliga- torisk at have økologisk bistand i forbindelse med et hvilket som helst seriøst pro- jekt. En økologisk rådgiver bør inddrages i projek- tering lige fra projektetes start, så der kan tages hensyn til de landskabeli- ge forhold, og således at der ikke opstår skader på meget *** føl somme arealer og områder. GRESSFORUM 01/18 NGA 30 ÅR: TILBAKEBLIKKET NGA er inne i sitt 30. år! I våre 3 utgaver av Gressforum tar vi et blikk tilbake til historiske utgaver, ett tiår om gangen. Denne gangen har vi plukket ut forsider fra 1989-1999. Nr.1-1989 NGA ved formannen drister seg utpå med et lite info- hefte til medlemmene midt i julebaksten. Det meste av plassen går med til gresskurset som vil bli i februar.Både info-heftet og en egen ivita- sjon til alle banekomite-formenn blir sendt ut av NKK Norge A/S,siden NGF ikke hadde tid! GRESSKURS 18-23 FEBRUAR 1990 I ODENSE Program: Tid og sted: *** G r e s s ,mekanisering,økonomi,befaringer. tlf.66 180039 Motel Næsbylund Kro Bogensevej 105 DK-5270 Odense N Kr 3.250 i dobbeltrom,3.750 enkeltrom Inkl.rei s e ,overnatting,mat osv. Kr 600 Beløpet for reise/opphold/kursavgift bes betalt innen 01.01.1990 til NGA ved kasserer,Hans Einar Rustan. Avreise SØNDAG 18/2 kl 19.00 fra Oslo med b u s s ,Larvik-Fredrikshavn,Odense. Retur samme vei fredag 23/2. Ring Tor hvis du har spørsmål. i Pris: Kursavgift: Betaling: Reisemåte: Årets kontingent Takk for en hyggelig tur. til dere som var med på årets gresskurs. i som er nevnt Som endel av dere har hørt. og foredrag under jeg holdt et årsberetningen, skulle i York. Dette måtte BIGGA s utdanningskonferanse i sykdom før avreise, p.g.a. rett desverre avlyses familien. Denne utsendelsen består stort sett bare av årsmelding og referat fra årsmøtet pluss en bankgiro. Norges Golfforbund arrangerer også i år en bane og anleggskonferanse. 1 den forbindelse har jeg fått en del henvendelser fra medlemmer som spør om kursavgiften til NGF. Desverre er det slik at bare medlemmer som er- /har vaerWeller skal bli- ansatt på golfbaner, slipper med redusert kursavgift. ved betaling til forfaller bankgiro. vedlagte og brev dette av mottagelse Kontingenten for 1991 er fastsatt til kr.350.- for aktive fastsatt til firmamedlemmer er prisen og passive. For 1.350.-(kontingent kr. 350 pluss en serviceavgift som er fradragsberettiget på kr 1.000.-) Vaer snill å betale snarest slik at vi slipper å stoppe bladene og sende ut purringer. Hvis noen av dere som meldte dere inn i fjor høst. ennå ikke har fått det danske eller det svenske bladet; gi fra DGF var nr. 4.4. og formannen.fsiste til beskjed siste fra SGA var nr. 4-90. begge kom ved juletider.) i 1990. ved HGA hadde en positiv medemstiigang også ialt. Men det årsskiftet hadde vi ca. 60 medlemmer jobber fler. Hvis dere ikke at vi kan bli forhindrer sammen med noen som dere mener ville ha utbytte av å litt matriell. bli medlem så si i fra slik at vi kan sende fra banekomiteer er Passive medlemmer; eksempelhvis også velkommen, hilsen formannen. NR 1/91 * * * Kasserer: Hans Einar Rustand Lyngs ti en 16 3178 VÅLE 033-60209, 65072 Bank: 2545.07.50487 Formann: Tor Sens tad UMIrud Gård 2355 GAUPEN 065-54336 094-91314 NR 1/89 Sekretær: Alfred Jonsson Ankerveten 127 0757 OSLO 7 02 50 47 46 " O d e n s e E v e n t y r G o l f Y* S a n i a r b e j d e e l l e r k a o s v e d b y g n i n g a f n y e g o l f b a n e r K o m p r i m e r i n g a f v a d i s t l a g r å j o r d p å s p o r t s p l a d s e r . \ v M a r l i n P e t e r s e n . K a p p o r l f r a t o r e i s e r S£fENKEEPERS NR 4/93 NR 2/95 FORMANNEN’ S venstre hjørne Ved TOR SENSTAD Når detteleses håper jeg alle har hatt en velfortjent sommerferie (ikke det??). Like etter Gresskurset deltok jeg på et kurs i Sverige med økonomi som tema. Foredragsholderene var fra SGF og SGA med mye gruppearbeide (budsjettering). Det var ganske forbausende å se hvor like de forskjel­ lige gruppenes tall var, selv om deltakerene kom fra nord og syd. Når man justerer for leie/ikke leie, dyrt vann/gratis vann osv. sitter man igjen med kostna­ der som ikke varierer mye selv med noe varierende ambisjonsnivå hos klubbene. Et lignende kurs ville kanskje være noe for oss? I uke 13 avholdt BIGGA sin årlige, store utdannings­ konferanse med 200 deltakere ifra mange land. NGA var invitert for å fortelle om situasjonen i Norge. En ting fikk jeg ihvertfall bekreftet: Det finnes ingen sær­ norske problemer. De er universelle. Vi har de sam­ me golferne, de samme pro­ene, de samme gress/ugressene og vi har det samme vannet, eller snarere mangel på vann. Vi har også de samme hold­ ningene, både blant banepersonalet og golferene i vårt land, som i land med flere hundre års golftradi­ sjoner bak seg. Et fyldig referat fra konferansen finnes i BIGGA's eget blad som kan abonneres på gjennom NGA. Den amerikanske (Golf Course Superintendents As­ sociation of America) har også et fyldig medlemsblad, 10 nr. pr. år. Dette koster med luftpost ca kr. 600,­ og med overflatepost ca. kr. 250,­ i året. (kontakt for­ mannen for bestilling) Styret for NGA 1992 Leder: Tor Senstad, Ulvilrud Gård, 2355 Gaupen. Tlf./Fax.: 065 54 336. Mobiltlf.: 094 91 314. Mjøsen Gk. Nestleder: Lars Linde, Ankerveien 127, 0757 Oslo. Tlf. priv.: 02 50 08 78. Oslo Gk. Sekretær: John Riiber, Wildenveybakken 6, 0765 Oslo Tlf. priv.: 02 14 17 35. Oslo Gk. Kasserer: Steinar Solberg, 2423 Jømna. Tlf. priv.: 064 18 552. Tlf. arb.: 064 16 325. Hedmark Gk. Finn Aas, Ås, 3180 Nykirke. Tlf. priv.: 033 73 210. Tlf. arb.: 033 73 240. Borre Golfbane AS. Joakim Hansson, Karushøgda 3B, 0966 Oslo. Mobiltlf.: 031 30 568. Groruddalen Gk. Torgeir Odden, Lekestien 8, 1735 Varteig. Tlf. priv.: 09 13 13 53. Skjeberg Gk. MEDLEMSKONTINGENT 1992 Vennligst se nøye på adresselappen utenpå din konvolutt. Der vil du finne ditt navn og et med­ lemsnummer. Hvis dette nummeret mangler vil ditt navn bli slettet fra abonnementslistene. Hvis du derimot ikke ønsker å bli slettet, og me­ ner at du har betalt kontingenten for i år, da bør du kanskje kontakte kassereren for en opp­ klaring.NGA har vokst fra 8 medlemmer i 1989 til over 100 i 1992. NORWEGIAN GREENKEEPERS ASSOCIATION * * * ■3urw»pu> GRESSFORUM 01/18 1 ! FAKTA På golfbaner pleier man å dele hekseringer i tre ulike typer: . 6 1 0 2 v o N 2 , s t c a f r e n d r a G n i s n o c s i W f o y t i s r e v i n U m o r f d e t n i r p e R , g n i m m u C t o g r a M : r e d l i B TYPE 1: Dødt gress i ringen. Kraftig mycel i bakken som kan skape både giftig miljø og skaffer hydrofobe forhold som gjør vanskelig for gresset å ta opp vann. Gresset er skadet. TYPE 2: Stimulert vekst i ringen. Sopp frigjør næringsstoffer som stimu- lerer vekst til gress, noe som hovedsake- lig er et kosmetisk problem, og i noen grad kan påvirke spillkvalitet først og fremst på greener. Gresset er ikke skadet, men en sterk vekst kan gjøre det vanske- lig for vann å infiltrere inne i ringen, og tørkeflekker kan senere oppstå. TYPE 3: Hattsopper som vokser i ring. Sopp påvirker ikke veksten til gress, men mange hattsopper gror i kanten av ringen. Gresset er ikke skadet men noen problemer kan oppstå som for eksempel gresset kan bli skadet ved eventuell fjerning av frukt- legemer med skjøtselmaskiner og senere uønsket invasjon av ugress. 13 FIGUR 1: Problematikken med hekseringer varierer igjennom året og er størst om sommeren i Storbritannia. Kilde: Jennie Kieghley GRESSFORUM 01/18 KUNNSKAP * GRESS FIGUR 4: De vanlige sopparter i hekseringer: Type 1 Marasmius sp. (til venstre), Type 2 Agaricus sp. (i midten) og Type 3 en puff ball sopp. Bilder fra Internett banken. FIGUR 8 FIGUR 9 FIGUR 8: Type 2 heksering på Landvik ved start av forsøket i juli 2017. Bilde T. Espevig FIGUR 9: Type 1 heksering på Landvik i august 2017 (samme ring som på Figur 8). Bilde T. Espevig FIGUR 10: Hattsopper fra ringen. Bilde T. Espevig 14 hekseringer er (1, 2 eller 3), om myce- let er synlig og om når på året hek- seringer er synlige (aktive) (Figur 4). I hekseringer Type 1 finner man ofte Marasmius arter. Den soppen har et tett mycel som vokser ned til 50-cm dybde. Ringene ofte er sunket ned og er synlige hele året. Vanlig på fairway. I hekseringer Type 2 finner man ofte Agaricus arter. Den gir store mørke ringer spesielt sen på sommeren. Men om det er små og tynne ringer som er synlige på våren og senere på høsten, kan det være Bovista arter (puff baller) som har en grunnere vekst uten synlig mycel i jorden, den er vanlig på greener. I hekseringer Type 3 ser man ikke selve hekseringer i gresset men frukt- legemer som vokser i ringen. Vanlige arter er Vascellu, Handkea og Lycoper- don som ofte kalles for puff baller. Siden hekseringer hører til Basidio- mycota danner de basidiosporer. Hos hattsopper dannes de under hatten. I følge Jennie Keighley kan man samle sporer på et ark med å drysse dem fra hatten, og fargen på sporer kan hjelpe ved soppenes identifikasjon. Når det gjelder puff baller så modnes spor- er først, så kommer de ut gjennom sprekker i fruktlegemer. Fruktlegemer inneholder milliarder av sporer som spres med vinden. NGF OG STERF PROSJEKT 2017 PÅ HEKSERINGER I Norge har hekseringer lenge blitt sett på som et kosmetisk problem, men de siste årene har vi i NIBIO fått flere spørsmål knyttet til flekker som reduserer spille kvalitet og dreper gresset på golf greener. På greener finner vi også oftere områder der filt brytes ned så effektivt at det blir grop- er i putteflaten som senere utvikles til tørkeflekker. Slike flekker blir av noen satt i sammenheng med økt bruk av mikrobiologiske preparater der soppsporer introduseres på greenene for å skape et større mikrobiologisk mangfold, men vi har ikke sikre hold- epunkter for dette. Vi kjenner heller ikke nøyaktig hvilke organismer det er snakk om. I 2016 finansierte Norges Golffor- bund via STERF et prosjekt med fokus GRESSFORUM 01/18 FIGUR 10-1 FIGUR 10-2 på bekjemping av hekseringer. Hos NIBIO Landvik gjenopførte vi et forsøk med hekseringer på en 10 år gammel USGA green med krypkvein (blandning av Penn-sorter og Declaration) i sommeren 2017. Vi undersøkte effekten av en biostimulant (ble brukt 4 ganger: i juni, juli, august og september) og Amistar med vætemiddel Revolition (tilført kun den 15 juni) på størrelse av heksering, helhet, farge og jordfuktighet til 0-7,5 cm dybde. Fordi ringene vokste over ruter allerede i juli, var det ikke mulig å måle utviklingen på dem. Allikevel ble behandlingene gjennomført som planlagt og det var ikke store forskjeller i rutenes helhetsinntrykk og farge mellom behandlingene (Figur 5 og 6). Fuktighet ble målt inne og utenfor ringen (uten- for forsøksruter). Kun i juli det var 2,7 % høyere fuktighet utenfor ringen enn inne den, ellers var forskjeller minimale (Figur 7). Gjennom sesongen utviklet ringene seg fra Type 2 (Figur 8) til Type 1 (Figur 9) og foreløpig tror vi at denne sopparten er Bovista plumbea (personlig kommunikasjon med M. Fidanza). Fruktlegemene kunne vi se i slutten av august (Figur 10). Prøven som ble tatt fra ringen luktet skog, filten var flere steder nedbrutt kraftig til den ble hvit, men noen steder hadde filten rødlig eller oransje farge (Figur 11). I motsetningen til beskrivelsen av Bovista arter under kapittel ‘Identifikasjon’ var mycelet synlig i filtlaget. I det andre forsøket på en pushup sandgreen med krypkvein på Bjaavann ble effekten av samme biostimulant som ble brukt på Landvik sammenli- knet med effekten av vætemiddel Revolution alene (Figur 12). Begge midlene ble tilført den første uken i juli, august og september. I tillegg ble Revolution tilført på banen rutinemessig inkludert forsøks- green. Denne greenen er generelt utsatt for uttørk- ing pga perkoleringshastighet som er ca 1600 mm/ time og som er minst 10 ganger høyere enn det som er vanlig. Hekseringene på Bjavann GK var kun Type 2 fra juni til august. Tidlig om våren og senere om høsten var ringene ikke synlige. Det ble ikke funnet noen fruktlegemer denne sommeren. Pga ringene 9,0 5,0 1,0 9,0 5,0 1,0 20 15 10 5 0 Figur 5. Helhet (skala 1-9, hvor 9 er best), Landvik 14.juni 13.juli 14.aug 21.sept Amistar+Revolujon Biosjmulant Kontroll Figur 6. Farge (skala 1-9, hvor 9 er intenst grønt), Landvik 14.juni 13.juli 14.aug 21.sept Amistar+Revolujon Biosjmulant Kontroll Figur 7. Jordfukjghet 0-7,5 cm dybde , % 14.juni 13.juli 14.aug 5.sept inne i ringen på utsiden av ringen 15 GRESSFORUM 01/18 KUNNSKAP * GRESS FIGUR 11 var ikke synlige den 6.oktober, det ble gjort bare to registreringer av størrelse og fuktighet: den 8.august and 9.sep- tember. Det var to ringer som gikk gjennom hver rute. I gjennomsnitt for begge ringene gikk størrelsen på hekseringen ned fra august til sep- tember (Figur 13) og den reduksjonen gikk fortere på kontroll og biostimu- lant rutene enn på ruter som mottok Revolution fra august til september og motsatt fra september til oktober. Fuktighet inne og på utsiden av ringene ble målt kun den 8.august. Tre prosent høyere fuktighet på utsiden av ringen enn inne i ringen ble funnet i kontroll ruter mens både Revolution og biostimulant behandling gav jev- nere fuktighet inne og utenfor hek- seringene (Figur 14). Tilsvarende forsøk som på Bjaa- vann GK ble gjennomført i Gamle Fredrikstad GK der problemene ble definert som ‘thatch kollapse’. I følge Agne Strøm så han ikke noe effekt av behandlingene (ble brukt samme behandlinger som på Bjaavann GK) på hekseringer så langt. Små forskjeller mellom behandlin- gene som kan blant annet skyldes kort varighet. Forsøkene bør være mer langvarige (helst flere år), og tilfør- sel av biostimulant, fungicide og/ eller Revolution bør kombineres med lufting for å få midlene lengre ned i rotsonen. TILTAK MOT HEKSERINGER Vanlige tiltak er gjødsling, vanning, lufting og bruk av vætemidler men effektiviteten varierer i forhold til hvilken type hekseringer er. For hekseringer Type 1 har verk- en soppmidler eller vætemidler vist betydelig effekt mest sannsynlig fordi soppen ikke er inne i gresset. Ved hekseringer Type 1 kan lufting i kombinasjon med vanning påvirke ut- viklingen til hekseringer. Hovedprob- lemet med hekseringer Type 1 oppstår fordi jord blir vannavisende og det skilles ikke den tradisjonelle hydro- fobisitet pga organiske forbindinger mellom sandkorn eller jordpartikler. Den hydrofobisitet skilles proteiner på overflaten av soppmycelet som er vannavisende. Mycelet kan få van- navisende egenskaper tidlig på våren og hos noen arter er den effekten størst i mai. Jord hydrofobisitet pga utviklin- gen av vannavisende mycel er ikke den eneste årsaken til dødt gress hos hekseringer Type 1. Marasimus arter, for eksempel, frigjør hydrogen cyanid i rotsonen som kan være giftig for rø- tene til gress (Blenis et al., 2004) noe som kan sammenliknes med at bak- terier konverterer ammonium til nitrat noen ganger i mengder som kan også være giftige for gresset. I de tilfellene lufting og vanning tidlig i vekstsesong vil minske problemet. Soppmidler har heller ikke effekt på hekseringer Type 2 som forårsakes av Agaricus arter. Et aktuell tiltak her kan være noe ekstra gjødsling med nitrogen og eventuelt med jern som vil gjøre ringene mindre synlige. Ved hekseringer Type 3 vil hattsop- per som regel vokse over natten. Det beste er å ta de bort for hånd helst med jord under før klippingen slik at de ikke blir presset ned i filten. Det er ingen tillate midler i Norge og i Norden mot hekseringer men det er interessant å vite at tidligere studier i USA viste at soppmidler kan redusere hekseringer hvis de vaskes ned i jord og hvis de brukes i kombinasjon med vætemidler (Fidanza, 2017). Viktigste anbefaling er tilstrekkelig vanning tidlig om våren for å unngå uttørking på greener og riktig vanning gjennom hele vekstsesong. Mekanisk fjerning av infisert jord som er ganske arbeidskrevende kan også benyttes. Og i noen tilfeller kan man stanse utviklingen av hekseringer med å snu retning til soppenes vekst 180° slik at den treffer seg selv og slutter å vokse videre. *** 16 GRESSFORUM 01/18 FIGUR 12-1 FIGUR 12-2 m2 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 20 15 10 5 0 Figur 13. Størrelse på heksering, Bjaavann GK 8.aug Kontroll 3.sept Biosjmulant 3.okt Revolujon Figur 14. Jordfukjghet jl 12 cm dybde (%), Bjaavann GK Kontroll Biosjmulant Revolujon inne i ringen på utsiden av ringen FIGUR 11: Prøven fra selve hekseringen til venstre med lysere filt som ble brutt ned i større grad enn i prøven til høyre fra et sted utenfor ringen. Bilde T. Espevig FIGUR 12: Hekseringforsøk på Bjaavann GK, 3/8 2017. Bilde T. Espevig REFERANSER Blenis P. V., P.S. Chow, I. Duncan and N.R. Knowles. 2004. Cya- nide levels near fairy rings affect the growth of grasses and fungi. Can. J. Bot. 82:1324–1329. Fidanza M., F. Wong, B. Martin and S. McDonald. 2007. Treating fairy ring with fungicides, new soil surfactant. GCM 5:121-125. Getzin S. et al. 2016. Discovery of fairy circles in Australia supports self-organization theory. Proc. Natl. Acad. Sci. USA 113:3551- 3556. Keighley J. The epidemiology and integrated control of fairy rings on golf courses. PhD thesis, Harper Adams University College (2017) Ruiz-Reynes D. et al. 2017. Fairy circle landscapes under the sea. Science Advances 3:e1603262. Suzuki T. et al. 2016. The biosynthetic pathway of 2-azahypoxan- thine in fairy-ring forming fungus. Scientific Reports 6:39087. Tronsmo A. 2016. Hexringer. STERF Faktablad http://www.sterf. org/Media/Get/2363/hekseringer-norsk-160516.pdf.pdf York C.A, Canaway P.M: Water repellent soils as they occur on UK Golf greens. Journal of Hydrology 231-232 (2000) 17 GRESSFORUM 01/18 FIRMAGUIDE BLI VÅR SAMARBEIDS- PARTNER! Ta kontakt med oss! *AlbAtross HAKO GROUND & GARDEN AS hako.no Adresse: Lindebergveien 5, 2016 Frogner Telefon: +47 22 90 77 60 E-post: hako@hako.no Øyvind Martiniussen E-post: oyvind.martiniussen@hako.no Mobil: +47 901 47 475 Forhandler av: Toro spesialklippere for golf og snøfresere, sylinder og rotasjonsklippere.Hako rengjøringsmaskiner. Sisis plenvedlikeholdsutstyr, Club car golf og arbeidsbiler, (elektriske og bensin- drevne ) SYNGENTA LAWN & GARDEN syngenta.com greencast.se Adresse: Strandlodjeej 44, DK, 2300 Copenhagen S Telefon: +45 32 97 11 88 Lars Tveter E-post: Lars.Tveter@syngenta.com Mobil: +47 994 63 700 *EAglE FELLESKJØPET AGRI felleskjopet.no Espen Bergmann fagsjef Mobil: E-post: +47 464 17 909 espen.bergmann@felleskjopet.no Forhandler av: Driftsmidler fra Everris, Custom Agronomics, Syngenta Lawn and Garden, ECO Farma,og Sibelco Europe +47 404 42 819 morten.bunes@felleskjopet.no Morten Bunes Salgsrepresentant Mobil: E-post: Forhandler av: John Deere rotor og sylinderklip- pere, traktorer, transport maskiner, lufteutstyr, lufteutstyr, Redexim Hunter, Lastec Rotorklip- pere, Tru-Turf greenrulle, Carrier Turf lufter, og såmaskin. Buffalo Turbin løvblåser, Billy Goat løvsuger og løvblåser. FLORATINE NORGE floratine.no Adresse: Gullfunnet 50, 1570 Dilling Morten Eirik Engelsjord Mobil: E-post: +47 480 92 582 morten@floratine.no Mikael Waldner Mobil: E-post: +47 414 47 091 micke@floratine.no Forhandler av: spesialgjødsel i fast og flytende form, biostimulanter, jordforbedringsmidler, sprøytesåings-produkter og plenfrø til golfbaner, fotballbaner og andre arealer med slitedekke av 18 gras, samt luftepinner, hullpiper og underkniver til ulike typer av luftere og klippere. Tilbyr rådgiving innenfor nybygging, rehabilitering, renovering og skjøtsel av golf- og fotballbaner. Utfører sliping av klippeaggregater og underkniver. GLOBAL TURF globalturfsystem.com Adresse: Gamleveien 246, 1472 Fjellhamar Øystein Nøkland (utstyr til golfanlegg og fotballbaner) Mobil: +47 902 47 979 E-post: on@globalturfsystem.com Forhandler av: PCD ( Passice Capillary Drainage), forselger av produkter fra E.Marker AS, og TM system. GRESS SERVICE 90 AS gs90.no Adresse: Barlindveien 44, 3512 Hønefoss Telefon: 32 11 43 90 E-post: post@gs90.no Mona Skogmo Hansen (utstyr til golfanlegg og fotballbaner) Mobil: +47 901 45 800 E-post: mona@gs90.no Jardar Johnsrud (sprøytesåing og gjødsling ) Mobil: +47 915 87 715 jardar@gs90.no E-post: Tilbyr: Stort produktutvalg til drivingranger og andre øvingsområder (rangemaskiner, ballbøtter, baller, ballmagasiner, matter, pegger, kunstgress, nett, ballplukkere). Meget bredt sortiment av utstyr til golfanlegg og footgolfbaner (skilt, markeringer, river, flagg, stenger, hullkopper, kølle- og ballvask- ere, søppelbeholdere). Rikholdig lager av håndred- skaper og verktøy for greenkeepere (hullbor med hjelpemidler, redskaper for vann, dugg, luft og sand og måleinstrumenter). Diverse kvalitetsutstyr for klubbhus, proshoper og driftsbygninger. (HIO- og klubbmestertavler, bag- og garderobeskap, bag-tag, utleietraller, renhold.) HUSQVARNA NORGE AS www.husqvarnagroup.com Adresse: Trøskenveien 36, 1708 Sarpsborg Telefon: +47 69 10 47 71 Pål Nystrøm Sales Manager E-post: pal.nystrom@husqvarnagroup.com Mobil: +47 951 31 551 Forhandler av: Husqvarna tilbyr fullt sortiment innenfor skog og hage, inkludert gressklippere, motorsager, robotgressklippere mm. INDIGROW AS indigrow.com indigrow.se Håkan Eriksson E-post: hakane@indigrow.com Mobil: +46 7 024 85 080 Peter Olsson Mobil: +46 7 631 60 644 E-post: petero@indigrow.com John Smart Mobil: +44 791 27 80 753 E-post: johns@indigrow.com Richard Poskitt E-post: rposkitt@indigrow.co.uk Forhandler av: 50 års erfaring i bransjen, tilbyr et omfattende sortiment av golf produkter. Vi er spesia- lister på organisk gjødsel, slow-release gjødsel, seaweed produkter, blad gjødsel, flytende gjødsel og fast gjødsel. Har et stort sortiment av alle typer frø for profesjonelt sportsgress og landskapsmiljø. Leverer også rotstimu- latorer og jordforbedringsmidler. TF-SPORT AS tfsport.no Adresse: Vinkelveien 51, 3027 Drammen Telefon: +47 69 10 47 71 Ivar Bryne ivar@tfsport.no E-post: Mobil: +47 913 46 167 Forhandler av: Club Car golf og arbeidsbiler (el- biler). Service og salg av golf og turf arbeidsbiler for golfbaner, sikkerhetsnett, linjemaling, kunst- gress, vedlikehold kunstgress. VANNING AS www.vanning.no Adresse: Bølerveien 11, 1455 Nordre Frogn Telefon: +47 61 02 12 92 Roar Bjerke E-post: roar@vanning.no Mobil: +47 610 21 292 Vi tilbyr: Spesielle løsninger innen grøntsektoren rettet mot proffmarkedet. Vi leverer løsninger over hele landet og har lager, kontor og verksted i Frogn kommune. Vi forhanldler bl.a: Belrobotics – Robotgressklippere og ballplukkere, VacuGolf – Håndtering av golfballer, Truestrike – Utslagsmatter, Greenworks – 82V kraftig batteriredskaper, MOXY – Batteri trillebår og trykksprøyter, 12V profesjonell utebelysning, vanningsanlegg, vann-renseanlegg, installering/montering/vedlikehold NORSK NATURGJØDSEL naturgjodsel.no Adresse: Rindavegen 180, 4354 Voll Telefon: +47 51 42 00 22 tone.rosnes@naturgjodsel.no Tone Rosnes mobil: +47 415 54 095 E-post: Produktene er basert på norsk kyllingmøkk som kan tilsettes næringsstoffer etter kundens behov og leveres fingranulert. All produksjon foregår i et miljøanlegg på Sele i Rogaland. PGM AS pgm.no Adresse: Vestre Hurdalsvei 31, 2032 Maura Telefon: +47 66 81 33 00 Faks: +47 66 81 33 01 Thomas Nicolaysen (Gjødsel, frø og jordforbedringsmidler) Mobil: +47 950 51 576 thomas@pgm.no E-post: GRESSFORUM 01/18 Forhandler av: Alt av bane og rangeutstyr. Skilt, sikkerhetsnett, kunstgress. Spesialmaskiner og redskaper til vedlikehold av fotballbaner og golf- anlegg. Greentek, Agromenhanika, jordforbedrings- midler og frø. Rådgivning om drift, renovering og etablering av golf og fotballbaner. S48 VANNINGSANLEGG AS Adresse: Postboks 288, 1372 Asker Serhat Øzsatici Mobil: 958 96 698 Telefon: 66 76 17 77 E-post: serhat@s48.as Lars Carlson E-post: lars@s48.as Forhandler av: RainBird vanningsanlegg, og Perrot vanningsanlegg. Salg- service og montering. Kartprogram for golfbaner, GPS oppmåling. Otter- bine og Kasco fontener. Nedploging av rør og kabler. Kjedegraving. TVEITPARK AS tveitpark.no Postadresse: Eventyrveien 8B, 4315 Sandnes Besøksadresse: Strandgaten 111, 4307 Sandnes Gunnar Tveit Mobil: E-post: +47 905 60 660 gunnar@tveitas.no Hovedimportør i Norge for Ransomes Jacobsen, Cushman, E-Z-GO og Ryan. *Birdie EZZENZA ezzenza.no Adresse: Ryggeveien 123, 1570 Dilling E-post: post@ezzenza.no Hæge Kranstad Telefon: +47 456 00 115 E-post : haegekranstad@ezzenza.no Tilbyr: Moderne arbeidsklær og yrkesbekledning til profesjonelle aktører, varsel og synlighetsklær, vernesko og annet tilbehør i topp kvalitet fra kjente produsenter som Top Swede, Terra, Perf, Cofra, Sixton Peak, Albatros og Puma. Vår filosofi er at e-handel hos oss skal være brukervennlig og raskt. SKAARET LANDSKAP AS www.skaaret.no Adresse: Drengsrudbekken 11 Pb 138, 1371 Asker Tom Nøkleby Mobil: E-post: +47 911 35 580 tom@skaaret.no Tilbyr: Totalleverandør innen grøntanlegg og grunnarbeider. Vi leverer sand til toppdress og bunkersand, vekstmedier og vekstjord, plenjord og ferdigplen. ØSTFOLD GRESS ostfoldgress.no Adresse: Rød Gård, Gullfunnet 50, 1570 Dilling Telefon: +47 69 26 60 50 E-post: info@ostfoldgress.no Johnny og Ole Christian Trandem Mobil: +47 90 93 18 18 Vi tilbyr: Ferdigplen til golf og parkanlegg. Utfører også anleggsgartnerfortjenesten og etablering av sportsanlegg i hele Norge inkludert hydrosåing, beplantning, steinlegging og graving. Terje Hafstad Mobil: +47 952 92 112 E-post: nio@norskindustriolje.no ÅLGÅRD LANDBRUKSSENTER AS www.a-k.no/vare-avdelinger/vestlandet/ algard-landbrukssenter-as/ Adresse: Ålgårdslåtten 2A, 4330 Ålgård Telefon: +47 51611940 E-post: Post@alg-land.no Forhandler av: Forhandler av blant annet Hus- qvarna robotklippere, og alt maskinelt utstyr til drift av utendørsområder. *Par BJØRN. O. HANCHE Adresse: Baggerødsgt.12, 3182 Horten Bjørn O. Hanche Mobil: 414 16 511 E-post: bjorn.hanche@online.no Tilbyr: Golfbanebygging, graving og planering, transport og steingjerder. BOTANISK ANALYSGRUPPEN botaniskanalys.se Adresse: Box 461, SE 405 30 Göteborg Marina Usoltseva Leder Mobil: E-post: kimvonessen@gmail.com +46 704614646 Tilbyr: Identifikasjon og vurdering av sopper i greener og rådgivning om plantesykdommer BÆRUM FERDIGPLEN GRESSENTERET AS ferdigplener.no Adresse: Gamleveien 75 1350 Lommedalen Thomas Jacobsen Telefon: 678 76 490 / 900 51 309 E-post: post@bha.no Forhandler av: Ferdigplen NCH LUBRICANTS Adresse: Pb 68, Haugenstua, 0915 Oslo Telefon: 22 78 72 00 Atle Aaland Salgssjef Mobil: 96626275 E-post: Atle.aaland@nch.com LISTER VVS lister-vvs.no Adresse: Kirkeveien 59, 4580 Lyngdal Telefon: 38 34 40 60 38 34 36 19 Faks: Bjørn Henriksen Mobil: 901 58 772 E-post: bjorn@Listervvs.no Forhandler av: Perrot vanningsanlegg. Plan- legging og prosjektering av vanningsanlegg. Salg, service og montasje. NORSK INDUSTRIOLJE norskindustriolje.no Adresse: Postboks 6169 Etterstad, 0602 Oslo Telefon: 22 66 04 16 / 22 66 04 01 Forhandler av: Omega og NIO LUBE smøreoljer, smørefett og tilsetninger. Pakningsfornyeren Omega 917, gratis vedlikeholdsplan for NGA medlemmer som benytter våre smøremidler. STRAND UNIKORN strandunikorn.no Telefon: +47 62 35 15 00 Bjørn Molteberg Mobil: +47 911 45 996 E-post: bmo@strandunikorn.no Forhandler av: grasfrø til alle typer grøntanlegg, ink- lusive spesialblandinger, gjødsel og plantevernmidler. SVEIN D OLSNES: ARKITEKT olsnes-arkitekt.no Adresse: Tiurveien 15B, 4042 Hafrsfjord Svein Drange Olsnes, Senior Member of European Institute of Golf Course Architects – EIGCA Mobil: +47 913 50 869 E-post: svein.d@olsnes-arkitekt.no Golfbanearkitekt for reguleringsplaner, utviklings- planer, nye prosjekter og ombygginger. Daglig oppfølging inklusiv byggeledelse i byggeperioden. SVENNINGSENS AS svenningsens.no Adresse: Hellerud Gård, Bråteveien 192, Telefon: +47 64 83 25 00 Faks: +47 45 59 45 98 2013 Skjetten Kaare Martin Grasmo E-post: kmg@svenningsens.no Mobil: +47 926 44 990 Tilbyr: Redo såmaskiner, Air2G2 luftinjektor for golf og fotballbaner, Bernhard slipemaskiner, TP-flishuggere, Holder redksapsbærere. Spider fjernstyrte klippere for bratte områder. Smithco Bunkerrake, Greens rollers, sprøytebiler, og diverse arbeidsbiler, golfbiler, toppdressere, luftere og oppsamlere m.m PNF AS gunnarespedal.com Adresse: Snekkerveien 22, 4321 Sandnes Gunnar Espedal Mobil: +47 988 41 615 E-post: gunnarespedal9@gmail.com Arbeider innen biologisk helhetsmedisin, forkning og utvikling innen helse og miljø,- i tillegg til fysikalsk og naturmedisinsk helhetsbehandling. Spesialkompetanse innen vann og vannteknologi for vekster, dyr og mennesker. VETLANDA GJUTERI AB www.vetlandagjuteri.se Adresse: Hammergaten 3 SE-57433 Vetlanda Jimmy Nilsson Mobil: +46 38359657 Epost: jimmy@vetlandaguteri.se Tilbyr: Produksjon og salg av skilt og annet banetilbehør. 19 GRESSFORUM 01/18 KUNNSKAP * GRESS TYNN RØFF ER LETTERE Å SPILLE FRA OG ÅPNER FOR STØRRE BIOLOGISK MANGFOLD Et daglig problem på norske golfbaner er dårlig flyt i spillet fordi golferne bruker for mye tid på å leite etter baller i røffen. Derfor er åpnere og mer spillbare røffer et viktig mål med det nye STERF-prosjektet ‘Fra tett gress til åpen røff’ som startet i sommer på Oslo GK og NIBIOs forskingssenter på Landvik ved Grimstad. Men prosjektet har flere mål, først og fremst at nordiske golfbaner skal bidra til økt biologisk mangfold. AV: Av Trygve S. Aamlid, Hans Martin Hanslin, Ellen Svalheim, Eveliina Kallioniemi, Agnar Kvalbein og Bert Sandell, NIBIO Forsøkene på Oslo GK (bilde 1 og 2) og Landvik er en del av et fireårig prosjekt som også omfatter byparker og marginale engarealer i landbruket. I tillegg til de nordiske golfforbundenes forskingsstiftelse STERF (Scandi- navian Turfgrass and Environment Research Foundation) er prosjektet finansiert av Landbruksdirektoratet, Miljø- direktoratet og Aust- og Vest Agder fylkeskommuner. Foruten på Oslo GK og Landvik er det anlagt parallelle for- søk hos Universitetet i Oslo på Blindern og i Slottsparken i OsloTo felt ligger hos bønder i Nannestad og Borre som ønsker å legge forholda til rette for flere pollinatorer for å få større frøavlinger av rødkløver. I Danmark er det anlagt felt på Herning GK omtrent midt på Jylland og i Sverige på Sigtuna GK utenfor Stockholm. Det tyske golfforbundet har også fattet interesse for prosjektet og vil neste år anlegge forsøksfelt på en golfbane utenfor München. PRØVER Å ETTERLIGNE SLÅTTEENG. For greenkeepere, parkforvaltere, hageeiere eller bønder som ønsker å gjøre monotone gressarealer om til blomsterenger er de gamle ugjødsla slåtteengene i landbruket en viktig inspirasjons- kilde. Dette er noen av mest artsrike arealene som finnes i Norge, og rundt 600 slåtteenger er under oppfølging av se arealene ligger ofte som små ‘øyer’ i landskapet med stor avstand til neste ‘øy’. Derfor er det viktig å øke mang- foldet i ‘hverdagslandskapet’ så det skapes spredningsveier og såkalt ‘konnektivitet’ for blomsterplanter og pollinerende insekter. Særlig viktig er dette for den utrydningstrua kløver- humla (Bombus distinguendus) og den sårbare slåttehumla (Bombus subterraneus) som bare finnes på noen få steder på Østlandet. Dette er viktigste årsak til at offentlige myndig- heter støtter dette STERF-prosjektet. Men det er også viktig med en viss realisme: Mange gressarealer ligger på så tørke- sterk og næringsrik jord eller er så oppgjødsla gjennom mange års skjøtsel at det vil ta lang tid å tynne ut gresset og øke artsmangfoldet. Konkurranseevnen til etablert gress er det viktigste hinderet for økt botanisk mangfold i røffen. HVORDAN REDUSERE KONKURRANSEEVNEN TIL GRESSET? I forsøksfeltene prøves følgende behandlinger: 1. Skjøtsel som halvlangt gress: Avpussing to ganger i året med slagklipper/bioklipper som maler opp (‘mulcher’) og tilbakefører avklippet. Dette tilsvarer dagens skjøtsel av røffen på mange golfbaner (bilde 3). Miljødirektoratet gjennom en egen handlingsplan. Men dis- 2. En slått med knivbjelkeslåmaskin i månedsskiftet august/ 20 GRESSFORUM 01/18 1 BILDE 1 Bogstadvannet på hull 15. På bildet er prosjektets humleekspert, Eveliina Kallioniemi, i gang med å samle insekter med håven. BILDE 2 Banesjef John Riiber på Oslo GK er også slåttekar! BILDE 3 Klipping/mul- ching av røffen i kontroll- rutene på Oslo GK 24. aug. Den kraftige bioklipperen var velvilligst utlånt fra Svenningsen maskin v/Kåre Martin Grasmo. 2 3 september (bilde 4). Høyet tørker i ca en uke slik at frøene drysser av. Deretter rakes høyet sammen og fjernes. Dette tilsvarer den tradisjonelle behandlinga av slåtteengene i landbruket. 3. To slåtter med knivbjelkeslåmaskin, først i måneds- skiftet mai/juni og deretter i månedsskiftet august/ september. Ved første slått skal gresset rakes sammen og fjernes umiddelbart for å magre ut jorda. Ved andre slått får høyet tørke og frøene drysse av før raking og fjerning som i behandling 2. 4. Som behandling 2, men i tillegg tilførsel av 0.5 kg fin sagflistørrstoff pr m2 etter at høyet er fjerna (bilde 5). Målet med sagflisa er å binde (immobilisere) nitrogenet i jorda slik at gresset skal vokse mindre og det skal bli større mulighet for andre arter å etablere seg. I feltet i Slottsparken ser vi allerede nå i slutten av september at tilførselen av flis i august har gitt gresset lysere farge og mindre tilvekst. Nitrogenet som bindes av mikro- organismene i jorda vil i løpet av 4-5 år bli frigjort igjen, men i mellomtiden håper vi at flisa skal ha gitt et ‘vindu’ for blomsterplantene til å etablere seg. >> 21 GRESSFORUM 01/18 KUNNSKAP * GRESS 4 5. Som behandling 2, men med såing av småengkall (Rhinanthus minor, bilde 8). Dette er en ettårig plante som parasitterer gresset ved å suge næring ut av gressrøttene. Småengkall vokser naturlig over hele Norge, og i sommer har flere medarbeidere i prosjektet samlet inn frø fra småengkallbestand på Sør- og Østlandet for såing i de seks forsøksfeltene i høst. Etter at utmagringstiltaka har virket i ett år, er det i august/september 2018 planen å så inn en norsk blomsterengblanding på alle ruter. Dermed håper vi å kunne studere virkningen av de ulike tiltaka i de to sist prosjektåra 2019 og 2020. Generelt er det svært vanskelig for blomsterengfrø å etablere seg i eksisterende gressbestand, men vi håper at iallfall noen av behandlin- gene skal svekke gresset så mye at det blir mulig for det innsådde frøet å etablere seg. En sjette behandling vil forbli usådd og skal fungere som kontroll. 22 5 7 6 8 9 Innsamling og oppformering av frø av preste- krage, blåklokke, tiriltunge og en rekke andre flerårige blomsterengarter er også en del av pro- sjektet, og seinest fra 2019 vil norsk blomster- engfrø være til salgs fra NIBIO Landvik. SPILLEKVALITET. Prosjektet innebærer regel- messige jordprøvetaking og registrering av biomasseproduksjon, botanisk sammenset- ning og forekomst av pollinerende insekter. I ‘røffen’ på Oslo GK og Landvik registreres også spillekvalitet. Konkret blir dette gjort ved at det kastes en golfball inn i hver rute (8 m x 8 m), og så registreres tida som en golfspiller bruker på å finne ballen. Etter at ballen er funnet, skal spilleren slå den ut mot et nærmere angitt målpunkt på fairway. På Oslo GK var vi så heldig at tidligere proff- spiller Marius Thorp stilte opp for prosjektet (bildene 6-7). Han lette opp ballene i røff- rutene og slo dem med wegden til et målpunkt ca 80 m unna, der banesjef John Riiber doku- menterte hvor langt unna målpunktet ballene stoppet. Gresset i røffen på hull 15 og mellom GRESSFORUM 01/18 10 r e d n u k e s , n e l l l a e j o g e n n fi å l h r o f d T i r e d n u k e s , n e l l l a j o g e n n fi å r o f d T i Oslo GK R² = 0,21896 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 Stående biomasse, kg tørrstoff/daa Landvik R² = 0,45621 120 100 80 60 40 20 0 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 0 50 100 150 200 250 300 Stående biomasse, kg tørrstoff/daa FIGUR 1: Sammenhengen mellom stående biomasse og tid til å finne golfballen i røffen på Oslo GK (øverst) og på NIBIO Landvik (nederst). hull 9 og 10 på Oslo GK var rimelig tykt, men det var imponerende å se hvor nær målpunktet Marius klarte å plassere ballen. For oss som jobber med prosjektet var det også tilfredsstillende å se en rimelig klar sammen- heng mellom stående biomasse og hvor lang tid Marius brukte på å finne ballen i de ulike rutene (figur 1a). Dette gjaldt også på Landvik (figur 1b) der testinga av røffens spillbarhet ble utført av Agnar Kvalbein og hans etterfølger Bert Sandell. For Agnar (bilde 10) var dette en av de siste arbeidsoppgavene før han gikk av med pensjon 1. september. *** 23 BILDE 4 NIBIO-tekniker Thor Einar Nytræ i gang med slåtten i Slotts- parken 23. aug. BILDE 5 Landskapsarkitekt Thor Johansen ved Kgl. Hoff drysser ut sagflis på en av rutene i Slottsparken. BILDE 6 Marius Thorp leter etter ballen i en rutene på Oslo GK. BILDE 7 Marius Thorp slår ballen mot et målpunkt ca 80 m unna på fairway. I bakgrunnen er John Riiber klar til å måle hvor langt fra målpunktet ballen stopper. BILDE 8 Småengkall (Rhinanthus minor) vil bli sådd inn i høst for å parasittere gresset og tynne ut røffen. Bilde: Wikipedia. BILDE 9 Når ballen ligger slik, er det ikke lett å få et presist slag! BILDE 10 Agnar Kvalbein klar til slå ut av røffen på NIBIO Landvik. Denne røffen hadde mye mindre stående biomasse enn røffen på Oslo GK. GRESSFORUM 01/18 ! ! Informasjon om klubb. medlemskap i NGA Glade windjacket basic KLIKK HJEM JUBILEUMS.- KOLLEKSJONEN Priser og bestillingsskjema på nga.no NYTT SHOWROM TA KONTAKT FOR EN AVTALE! 456 00 115 ARBEIDSKLÆR OG VERNESKO I TOPP KVALITET TIL FASTE, LAVE, VEILEDENDE PRISER. NGA tilbyr klubber (og baneselskap) et medlem- skap i Norwegian Greenkeepers Association. Fordelene med et slikt medlemskap er: • Fri tilgang til kompetansenettverk om golfbanedrift, tekniske og gressfaglige spørsmål. • Tilbud om kurs, etter- og videreutdanning i green- keeperfaget • Fagtidsskriftet Gressforum i posten tre ganger i året • Rådgivningstjeneste til små og store utredninger i golfanlegget • Lokale fagtreff og nettverksbygging • Lokale fagseminarer og kvalitetssikrede møter med bransjens ledende leverandører • 2 % rabatt hos mange av våre samarbeidspartnere på Albatross & Eagle nivå Prisen på klubbmedlemskap er differensiert etter omset- ningen på anlegget. Klubbmedlemskap koster og gir: Omsetning i virksomheten Pris, kroner pr kalenderår Antall person- lige medlem- skap Kategori C Omsetning > 5 mill. Kategori B Omsetning 5-10 mill. Kategori A Omsetning < 10 mill 5000 9000 13000 5 10 Ubegrenset HVORFOR ØNSKER VI I NGA FLERE KLUBBMEDLEMMER? Det er en enkel måte å få mer kompetanse inn i anlegget, alle kan være medlem av NGA å heve sin gresskompetanse. Vårt hovedformål er å heve kompetansen på anleggene i Norge. Vi tilbyr selvfølgelig også ordinære personlige medlemskap i NGA slik vi nå har gjort i 30 år. Les mer på nga.no 24 NYTT SHOWROM • RYGGEVEIEN 123 • 1570 DILLING ezzenza.no GRESSFORUM 01/18 Gress Service 90 AS Telefon: 901 45 800 e-post: post@gs90.no web: www.gs90.no FOR GRØNT OG VAKKERT MILJØ Range og puttinggreen Banen Greenkeeperredskap Gjør rangen attraktiv Golferen bruker rangen Golferen føler mestring Behold medlemmene Øk inntektene Sats på rangen Framgang i spill Kontakt oss for tips ! UTSTYR TIL GOLFBANER OG ØVINGSOMRÅDER - FRØ - GJØDSEL - SPRØYTESÅING TM BLACK IS THE NEW GREEN™ SENSIBLE Urea-humate fusion technology with fulvic and humic acids provides a rich carbon source for maintaining and improving soil biology. SPRAYABLE & SPREADABLE HCU granules are 100% soluble and can be used in spray applications or dry-applied through typical dry spreading equipment. SUSTAINABLE With the power of humic acid, HCU granules enhance soil biology and provide turf quality and color that is comparable to enhanced efficiency nitrogen products. Floratine NORGE Kontakt oss: Morten Eirik Engelsjord mob.: 48 09 25 82 e-post: morten@floratine.no Mikael Waldner mob.: 41 44 70 91 e-post: micke@floratine.no DiscoverHCU.com ©2017 The Andersons, Inc. All rights reserved. The Andersons logo is a registered trademark of The Andersons, Inc. Black is the New Green and HCU are trademarks of The Andersons, Inc. F17 25 GRESSFORUM 01/18 Snø og is i mars I Norge er det store variasjoner i forholdene vi har for å stelle gressflater. Det er forvirrende når vi sammenlikner hvordan vi jobber på anleggene, men det gjør jobben som greenkeeper ekstra interessant. Av Mari Myhrene 26 Årsakene til vinterskader er ulike. Sopp- skader, snømugg, utvikler seg dersom det blir snø på greener som ikke har frosset. Har anlegget fått barfrost en periode er risikoen for denne typer angrep liten. Direkte frostskader er sjelden en hovedår- sak til at gress dør, men vind og sol mens jorda er frosset kan tørke ut plantene. Død på grunn av frysetørking er ganske vanlig. Risiko for slike skader øker når man fjerner snø og is tidlig. Dekking med duker kan hin- dre uttørkingen, men dersom temperaturen under duken stiger og plantene begynner å vokse, kan plantene bli svake. Det gir økt risiko for soppsykdommer og mange har opplevd at gresset ikke tåler overgangen GRESSFORUM 01/18 når dukene fjernes. Den mest dødelige vinterskaden på gress er kvelning under isdekke, også kalt isbrann. Plantenes evne til å tåle vinterstress er normalt høyest ved juletider, og vinterherdigheten blir gradvis dårligere utover vinteren. Når isen begynner å smelte våkner jord og planter til liv. Plantene bruker opp oksygenet i jorda under isdekket, og dette gir oss isbrann. Is og veksling mellom is og vann er den største utfordringen ift vinterskader. En strategi er å fjerne mest mulig snø gjennom hele vinteren for å hindre at smeltevann bygger is på greenene. En annen strategi er å fjerne snøen, knuse isen på riktig tidspunkt om våren. Noen golfbaner har ikke ressurser til å gjøre noe om vinteren i det hele tatt, og lar naturen gå sin gang. I den senere tid har det blitt gjort forsøk på vinter- dekking av greener, som har vist gode resultater. Kombinasjon av tiltak og tidspunktene for tiltakene påvirker resultatet. Vi vet at å jobbe preventivt øker muligheten for å ha friske grønne flater når våren kommer. Klubbens bud- sjett bestemmer i stor grad hvilke tiltak som kan gjøres, men rett avgjørelse til rett tid er avgjørende. Snøen du velger å ikke fjerne en sen ettermiddag, kan under rette forhold bli til stålis neste dag som forårsaker døde spilleflater og koster anlegget dyrt. I år er vinteren preget med store snømengder og streng kulde. I tillegg er påsken svært tidlig. Denne kombi- nasjonen gir oss en spesiell vårsesong. Senere sesongåpning gir lavere green- fee inntekter spesielt for de anleggene som bruker å åpne tidlig. Store snø- mengder og behov for å fjerne snø gir økt behov for mannskap, og utstyr. Lykke til med våren alle medlemmer, her ser dere noen bilder fra Losby, Asker, Oslo og Fana i mars måned, hvor fjerning av snø har gitt green- keeperne travle dager. *** 27 GRESSFORUM 01/18 ! CIATION O S NGA FØR: N O R W E GIAN GREENKEEP E R S A S ETTER: E E R E G IAN G ORW EPERS ASSOCIA N K E N N O I T NY LOGO NGA har utarbeidet ny logo som har hentet inspirasjon fra norsk natur og gamle logo- skisser fra NGA-arkivet. Tanken er at denne logoen skal følge NGA de neste 30 årene. Qualibra Ny vannings- og vannbeskyttelsesteknikk som fl ytter vann fra bladets ytre og holder det dypere og jevnere i rotsonen. Tenker dypere Syngenta Crop Protection UK Ltd. Registered in England No. 849037. CPC4 Capital Park, Fulbourn, Cambridge CB21 5XE. Email: customer.services@syngenta.com Web: www.greencast.se Qualibra® is a Registered Trademark of a Syngenta Group Company. All other brand names used are trademarks of other manufacturers in which proprietary rights may exist. Always read the label and product information before use. For more information including warning phrases and symbols refer to www.greencast.co.uk ©Syngenta AG February 2017. GQ 03755. 28 GRESSFORUM 01/18 ! JUBILEUMSFEST OG NGA. MESTERSKAP 27. AUGUST Velkommen til å feire NGA 30 år på Ostøen CC! 26/8 27/8 28/8 Ankomst for tilreisende Utslag NGA mesterskapet kl 11.00 Jubileumsmiddag kl 19.00 Avreisedag OVERNATTING: Medlemmer kan slå opp telt, og fortøye båt til kr 0,-. Vi har begrenset plasser for over- natting på hotellet på øya, men det er mulig å booke seg inn på hotell på Fornebu. PÅMELDING: Påmelding sendes ut elektronisk via e-post og sms, og finnes i vår kalender på nga.no Hotell bookes av den enkelte. ! GRESSKURS 2018 24/11–1/12 i Spania Hotel Golf Almerimar, Costa Almeria i Spania. Påmelding og informasjon i vår kalender på nga.no SAVE THE DATE Opplev nye prestasjonsstandarder - Behold bladbeskyttelsen og overfl atens kvalitet - Hindre utvikling av skader, som tørre fl ekker - Bedre utnyttelse av vanningsressurser For ytterligere informasjon se Syngentas svenske hjemmeside www.greencast.se Distribueres i Norge av Felleskjøpet Tlf.: +47 46417909 Epost: espen.bergmann@felleskjopet.no Web: www.felleskjopet.no Distribueres i Sverige av Indigrow AB Tlf.: +46 702485080 Epost: hakane@indiegrow.com Web: www.indigrow.com 29 GRESSFORUM 01/18 Glimt fra grunnkurs og fagdager i Fredrikstad februar 2018! *** 30 GRESSFORUM 01/18 Det har vært en tøff vinter, og mange baner ser behovet for utskiftning av greenområder. Østfold Gress har samarbeid med produsenter av sandbasert green fra England og Spania. Vi har et bredt sortiment, som skal sikre deg en tidlig vårstart. Kontakt oss for et uforpliktende tilbud! E-post: info@ostfoldgress.no Telefon: 954 01 818 - Redexim Verti Drain 1513 Redskapsbærer • Hurtiggående luftemaskin. PTO 32 hk luftkjølt motor • 3-punkts redskapsinnfesting • 3 WD • Løftekapasitet 450 kg • Maks luftedybde 150 mm - arbeidsbredde 132 mm Ta kontak for mer informasjon: Morten Bunes Tlf.: 404 42 819 E-post: morten.bunes@felleskjopet.no Tlf.: 03520 • www.felleskjopet.no FIRMA PRESENTASJON CLUB CAR FEIRER 60 ÅR! Club Car vil i 2018 feire 60-års jubileum. I 1958 startet utvikling og produksjon av golfbiler. Se- nere tilkom nyttekjøretøy. Club Car befinner seg nå på verdenstoppen i både kvalitet og utvikling av golfbiler og nyttekjøretøy. Club Car finnes på golfba- ner i alle land, i mange land er de dominerende på golfbanene. Årlig produksjon ligger på ca 1 million biler, og er med det verdens største produsent av golfbiler. Pro- duksjonen ligger i Augusta, Georgia, USA. Club Car inngår i et større konsern, Ingersoll Rand, der det norske (Oljefond) pensjonsfond utland eier 1,03% med en verdi på ca 1,7 milliarder NOK. *** 32 GRESSFORUM 01/18 HELGJØDSEL – DEN ENKLE VEIEN TIL GRØNT GRESS NORSKPRODUSERT! l Langtidsvirkende l Tilsatt jern Helgjødsel er basert på naturgjødsel som skaper rikere bakterieflora i jorda og dermed bedre nærings­ grunnlag i jorda. Helgjødsel kombinerer egenskapene til hønsegjødselen med styrken til mineralgjødselen. Helgjødsel 18-1-10 Helgjødsel Golf 10-1-7 Tlf: 51 42 00 22 • Web: naturgjodsel.no Arbeidsbilen til golfanlegget John Deere Gator TS For mer informasjon, kontakt: Morten Bunes Tlf: 404 42 819 morten.bunes@ felleskjopet.no Gator TS er den perfekte arbeidsbil for golfanlegg Den tradisjonelle TS Gatoren holder deg i gang år etter år selv under tøffe forhold. Med pålitelig bensinmotor, suveren stabilitet og enkel betjening leverer arbeidshesten TS Gator det beste innen kvalitet og smidig effektivitet. Se felleskjopet.no for tekniske spesifikasjoner. Tlf.: 03520 • www.felleskjopet.no www.naturgjodsel.noOrganisk-mineralsk gjødsel500 kgReg. nr 577 – Klasse 1NPK 18-1-10 Tilsatt Jernwww.naturgjodsel.noOrganisk-mineralsk gjødselGOLF500 kgReg. nr 7078 – Klasse 1NPK 10-1-7 Tilsatt Jern . m o c k c o t s r e t t u h s w w w . : o t o F . m o c k c o t s r e t t u h s w w w . : o t o F 34 IAN ROSS ER ÅRETS GREENKEEPER! Vi gratulerer Ian Ross ! Finalistene var Oddbjørn Tidemann fra Vestfold GK, Ian Ross fra Tyrifjord GK og Magne Jøssang fra Preikestolen GK. Følgende kriterier er satt for å kunne motta en utmerkelse som Årets Greenkeeper: Vi ønsker at årets greenkeeper er en person som har gjort mer enn forventet, gjerne nytenking. Årets greenkeeper er en god rolle- modell, og en person som representerer yrket på en god måte. • Du må ha vært i bransjen en «god stund» • Du må arbeide i Norge • Du er en positiv rollemodell for «unge og lovende» greenkeepere • Du er medlem av NGA • Du er faglig sterk • Du støtter, bidrar og hjelper andre greenkeepere Lars Tveter, sammen med representanter fra styret, plukket ut tre finalister. Finalistene var Oddbjørn Tidemann fra Vestfold GK, Ian Ross fra Tyri-fjord GK og Magne Jøssang fra Preikestolen GK. Ian Ross fra Tyrifjord ble tildelt prisen – nominasjonen fra hans arbeidsgiver kan du lese til høyre. Vi gratulerer og ønsker lykke til videre ! 10 REASONS WHY IAN ROSS IS THE BEST IN THE BUSINESS 1. Taken the conditioning of Tyrifjord to a new level. Often compared with courses with 2-3 times his budget. 2. Outstanding work ethic. Commitment to the job 24/7. 3. Committed to personal continual education. 4. Is on the forefront of greenkeeping trends and developments worldwide. 5. Management skills. 6. Leads his team by example. 7. Maintains his golf course on budget every year. 8. Constantly delegating to uplift and educate his staff. 9. Leads our NAV cooperation – getting local people with difficulties back into work via greenkeeping. 10. Directly involved in greenkeeper recruitment to Norway. Has employed at least 4 deputy greenkeepers who have gone on to be head greenkeepers in the country. GRESSFORUM 01/18 Ny modell for golf! Ny modell for Golf, Club Car Tempo, nytt utseende med samme solide og kompakte kvalitet. Vi garanterer alle nye el-biler 2(-3) 18-hulls runder før opplading, det vil gi en god inntjening. Golfbiler kan leveres med Litiumbatterier fra høsten 2018 – i nyttekjøretøy kan Litiumbatterier leveres nå. Her ser du Club Car nye Tempo 4-seter - med alle 4 seter framovervendt og samme golfbagholder. Det betyr at det blir hyggeligere for 4 å dele en golfbil i sammen, kanskje hele familien kan være med på runden. Eller en kameratgjeng på 4 som kan gi bedre inntjening for klubben. Våre nyttekjøretøy kan leveres med mye utstyr for golfbane og annet, og kan leveres med Litiumbatterier. www.tfsport.no - Tlf 913 46 167 - ivar@tfsport.no Ny adresse lager / kontor: Skotselvveien 607, 3330 Skotselv B Returadresse: Norwegian Greenkeepers Association Myhreneveien 28 3483 Kana – Holmsbu Vi hjelper deg å vedlikeholde din golfbane. Nå er det tid for å starte planleggingen for den kommende golfsesongen. Vi på Hako Ground & Garden har alle de maskinene som kreves for at din golfbane skal få en bra oppstart, samt vedlikeholdes riktig under hele sesongen. For greener, fairways, tees og rough tilbyr Toro en komplett oppsett av lufting- og vedlikeholdsløsinger som hjelper deg og holde din bane i topp stand. ProCore-seriens luftere har lenge ansett å være ledende i forhold til hullkvalitet, holdbarhet og produktivitet. Toro ProPass toppdresser, med sin fargekodede innstillings løsning, er enkel å bruke under alle spredningforhold fra ultralett spredning til krevende fylling av lufttings hull. Finnes som etterhengende og flak-montert versjon. Annen praktisk redskap er Sisis såmaskin for 3-pungt montering med piggvalse som på ett raskt og effektivt sett ser till at du får en jevn og fin hjelpesåing. Varmt velkommen inn til vår erfarne selger for informasjon! Hos oss på Hako finner du markedets bredeste sortiment av premiumprodukter hva gjelder vedlikehold av alle typer av områder og miljøer. Les gjerne mer om Hakos verden på vår hjemmeside – www.hako.no TORO ProCore 648 - Luftingsbredde: 122 cm - Luftingsdybde: Ned till 102 mm - Luftehoder: 6 stk - Arbeidshastighet: 1,23-2,42 km/h TORO ProPass 200 - Beholderens kapasitet: 540 liter (strøken). 710 liter (topplast). - Regulering: Standard eller elektronisk trådløs - Lastekapasitet: 905 kg SISIS Variseeder 1300 - Traktormontert 3-punkts hjelpesåmaskin. - Arbeidsbredde: 130 cm. Kapasitet: 140 liter. - Variatorstyrt utveksling. Hos oss finner du maskiner fra velkjente varemerker: m o c k c o t s r e t t u h s w w w . . : Hako Ground & Garden AS – www.hako.no o t o f e d i s r o F